Bøger af Gro Emmertsen Lund

Aktionsforskning handler om at forske gennem handlinger. Vel at mærke handlinger, man foretager på det sted, man undersøger, og sammen med dem, man undersøger. Typisk er det handlinger, der skal skabe udvikling og forandringer for dem, man undersøger sammen med. Det er der mange traditioner for og metoder til, som denne bog belyser gennem ti kapitler.At mennesket kan lære, er grundlaget for, at mennesket kan forske, udvikle og forandre. Derfor har bogen undertitlen i et læringsperspektiv. Bogens fokus er at udfolde netop læringsperspektivet i aktionsforskning, herunder hvordan forandring, læring og produktion af ny viden kan forstås som to sider af samme sag.Bogen falder i tre dele:Del 1: Teoretiske perspektiver på læring og deres betydning for forskning i organisationer.Del 2: Organisatorisk læring og ledelse i konkrete projekter.Del 3: Aktionsforskningens mange ansigter: fra private virksomheder til udvikling i lokalsamfund.Aktionsforskning – I et læringsperspektiv er skrevet af erfarne aktionsforskere og henvender sig til studerende, undervisere og forskere ved universiteter og professionshøjskoler.

Socialkonstruktionisme i organisationer – kort fortalt er en letlæst grundbog i socialkonstruktionistisk teori og praksis med særlig fokus på livet i organisationer.Bogen er en fortælling om fremkomsten og udviklingen af de fire socialkonstruktionistiske grundpiller – systemisk teori, anerkendende udforskning, narrativ teori og CMM – med et specifikt blik på, hvad disse har betydet for den måde, vi forstår organisationer og arbejdsliv. Der gives undervejs i bogen eksempler på socialkonstruktionistisk praksis fra arbejdshverdagen i en række danske organisationer. Bogen henvender sig til studerende, ledere og medarbejdere samt deltagere og undervisere på leder- og konsulentuddannelserne. Den er det oplagte valg, når man i lettilgængelig form vil forklare eller forstå, hvad socialkonstruktionistisk organisationstænkning og -praksis handler om."Dette er en forrygende lille bog. Jeg oplever ofte et stort behov for en tekst, der er lige så klar, direkte og informativ som denne. Bogen er en vigtig introduktion til fremspirende bevægelser i organisationsudvikling og en stærk invitation til læsere, der ønsker at konstruere fremtiden kreativt."– Ken Gergen, Professor, Swarthmore College

Socialkonstruktionisme i organisationer – kort fortalt er en letlæst grundbog i socialkonstruktionistisk teori og praksis med særlig fokus på livet i organisationer.Bogen er en fortælling om fremkomsten og udviklingen af de fire socialkonstruktionistiske grundpiller – systemisk teori, anerkendende udforskning, narrativ teori og CMM – med et specifikt blik på, hvad disse har betydet for den måde, vi forstår organisationer og arbejdsliv. Der gives undervejs i bogen eksempler på socialkonstruktionistisk praksis fra arbejdshverdagen i en række danske organisationer. Bogen henvender sig til studerende, ledere og medarbejdere samt deltagere og undervisere på leder- og konsulentuddannelserne. Den er det oplagte valg, når man i lettilgængelig form vil forklare eller forstå, hvad socialkonstruktionistisk organisationstænkning og -praksis handler om.

Tomme stole i klasseværelset og færre legekammerater i skolegården afslører, at et stigende antal børn udebliver fra de danske skoler. Bag de synlige tegn på børnenes manglende fremmøde gemmer sig ofte mere alvorlige konsekvenser for deres skolegang og fremtid. Derfor er det vigtigt, at skolerne ved, hvad de kan gøre for at nedbringe fraværet.Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab.Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne. Desuden indeholder bogen en række forslag til, hvordan skolens fagprofessionelle kan styrke elevers tilknytning til skolen og øge deres fremmøde.

Nu kommer bogen til alle dem, der brænder for at gøre skolen endnu bedre og er på udkig efter ny inspiration. Relationsudvikling i skolen belyser, hvordan skolens professionelle kan håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og forældre samt besværlige forandringer - og gøre dem til gode, lærerige oplevelser og samarbejdsrelationer.Bogen viser ud fra letgenkendelige cases og praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred vifte af redskaber til at skabe inklusion og bedre vilkår for alles læring og trivsel. Der er tale om den første forskningsbaserede håndbog, hvor systemiske, anerkendende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.

Hvordan kan vi som fagprofessionelle arbejde med fællesskabende pædagogik og skabe inkluderende børnefællesskaber i skole og dagtilbud?Det er et af de centrale spørgsmål, som denne antologi søger at besvare. En lang række forskere og praktikere forholder sig ikke blot til de fysiske og pædagogiske rammer i skolen og daginstitutionen, men sætter også samarbejdet med PPR i højsædet.Bogen præsenterer derudover flere centrale elementer og beskriver fx, hvordan børnesynet bag Nest kan være et særligt omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde. Tilsammen kan disse praksisnære metoder og værktøjer som samarbejdet med PPR, restorativ praksis, rammernes betydning, fællesskabende pædagogik, Nest m.fl. være helt afgørende for at lykkes med at skabe inkluderende børnefællesskaber.Antologien henvender sig bredt til alle med interesse for fællesskabende pædagogik i skoler og dagtilbud. Der er masser af inspiration at hente for lærere, pædagoger, ledere, PPR-medarbejdere og faglige konsulenter i forhold til at indrette hverdagen, så den bedst muligt bidrager til at udvikle inkluderende børnefællesskaber.

Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber kulturændringer, sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af det danske uddannelsessystem. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m. Bøgerne baserer sig på erfaringer fra den daglige praksis og er handlingsorienterede og nyskabende. Serien tager udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori, og metoderne bygger på systemiske, anerkendende, narrative, restorative og relationelle tilgange til det daglige arbejde. Bøgerne i Relationel pædagogik-serien redigeres af Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund.

Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeKulturudvikling i skolen - hvordan? henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af den danske folkeskole. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m.