Bøger af Gustav Bauditz

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold: Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede. Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter. Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens. 'Menneskekød: Grotesker 1910-1920' er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser. De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da 'Det sukker så tungt udi skoven' udkom i Serie for grotesker i 2018. Indhold: Thorkil Barfod: ”Tandhjulet” Laurids Skands: ”Golgata-Studien” Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne” Karin Michaëlis: ”Erasta” Laurids Skands: ”Menneskekød” Gustav Bauditz: ”Morfinguden” Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –” Johan Plesner: ”Nocturne” Carl Gandrup: ”Ene med Satan” Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Fru Jeanne, der er gift med kammerjunker Henrik Falkenheyn til godset Falkenlund, havde i sin tidlige ungdom et forhold til arkitekten Poul Klementz. Nu er godset på fallittens rand, og Jeanne og Henriks ægteskab er under pres. Men så får Jeanne uventet hjælp fra Henriks ungdomsven, ritmester Ove Spang. Vil hun måske alligevel få lov at opleve en lykkelig eftersommer, selvom hendes ungdomsår for længst er overstået?Gustav Bauditz (1882-1935) var en dansk journalist og forfatter. Han skrev primært noveller og romaner, men udgav også et par erindringsbøger om sin far, forfatteren Sophus Gustav Bauditz.

Gustav Bauditz ser i erindringsbogen "En lykkelig tid" tilbage på sin barndom og tidlige ungdom i 1880’erne og 1890’erne. Han voksede op i et hjem, der var præget af stor interesse for kunst og litteratur, og hans fars populære forfatterskab gjorde, at familien omgikkes mange af datidens store kulturpersonligheder.Gustav Bauditz (1882-1935) var en dansk journalist og forfatter. Han skrev primært noveller og romaner, men udgav også et par erindringsbøger om sin far, forfatteren Sophus Gustav Bauditz.

Den danske lærer, forfatter og dramatiker Sophus Bauditz voksede op i Aarhus, hvor hans far lå i garnison, men slog sig senere ned i København, hvor han sideløbende med sit populære forfatterskab virkede som skoledirektør. Hans søn Gustav Bauditz fortæller her historien om sin slægt og sin fars spændende liv, der blandt andet bød på møder med store forfattere som J.P. Jacobsen og H.C. Andersen.Gustav Bauditz (1882-1935) var en dansk journalist og forfatter. Han skrev primært noveller og romaner, men udgav også et par erindringsbøger om sin far, forfatteren Sophus Gustav Bauditz.