Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En komedie i fire akter om den evigt ironiserende forfatter Povl Abel og hans latterliggørelse af snart hvem som helst; hustru, svigerfar og det almindelige højborgerlige koryfæ.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Satirisk satyrspil af dramatiker og samfundsrevser Gustav Wied om de fire stænder: adlen, gejstligheden, borgeren og bonden, og hvordan de på forskelligvis gør alt for at opretteholde deres verdensbilleder. Koste, hvad det vil ... Eller næsten i hvert fald ... Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Satirisk satyrspil af dramatiker og samfundsrevser Gustav Wied over tidens kønsopfattelse og forestillingen om "det svage køn". Komediernes kvindelige hovedroller er på ingen måder svage. De er stærke, dominerende, grænsende til det usympatiske, mens de mandelige personer er noget mere servile og underkuede.Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Satirisk satyrspil af dramatiker og samfundsrevser Gustav Wied om de fire stænder: adlen, gejstligheden, borgeren og bonden, og hvordan de på forskelligvis gør alt for at opretteholde deres verdensbilleder. Koste, hvad det vil ... Eller næsten i hvert fald ... Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Historien om Gustav Wieds manuskript til komedien "Et par handsker eller Damen fra landet", fortalt af Eddie Salicath, der først blev fundet flere årtier efter den berømte dramatiker og forfatters død. Manuskriptet "Et par handsker eller Damen fra landet" fra 1901 er gengivet i sin originale, håndskrevne form. Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
"En forelskets optegnelser. 3. juli - Alt galanteri er kønsdrift, siger Herbert Spencer, hvilket imidlertid turde være en overdrivelse, al den stund jeg gør kraftig haneben til en fyrretyveårig gærdestav med overskæg og 200.000 i medgift. 13. aug. - Hun er rent tosset efter at kysse nu. Alle gode magter, hvem der havde lidt udslæt i mundkrogene. 16. aug. - Nu vil svigermoder Gud hjælpe mig også kysse! 18. aug - Tror, jeg vil forsøge på at få delirium inden brylluppet. 21. aug. - Ak ja, ak ja, ak ja! hvo véd, hvor nær en er sin ende!"11 satiriske tekster af samfundsrevseren Gustav WiedIndhold:"Erotik""Et eksperiment""Kysset""En forestilling""Ungdom og uskyld""De unge og de gamle""I kupéen""I drift""Mandfolk""Madonna med liljerne""Georg Withs sidste levedag"Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Skuespil. På dampskibet Hebe på ruten Kalundborg-Aarhus kommer det til sammenstød på ord mellem højkirkeligeGustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
"Per vogtede de halvhundrede Faar, der endnu holdtes på min Broders Ejendom Frørup for Brakmarkernes Skyld. Han havde herved erhvervet sig Navnet Faareper. Det vil sige i Omtale, aldrig i Tiltale. Han var en lille Mand med Skødefrakke og et Skræv som en Ildklemme. Overkrop havde han ingen af, hvorfor spøgefulde Medtjenere paastod, at han knappede sine Bukser i halsen ... Han var født Kvindehader og havde aldrig været gift. Men havde fire uægte Børn. Hans Verdensanskuelse var pessimistisk, hvorfor kan ikke godt taalte, at man hentydede til hans Afkom ...""Fåreper" er Gustav Wieds historie om den ejendommelige Fåreper, der deler ud af sine pessimistiske, omend rørende, livsanskuelser.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
I "Digt og virkelighed" skildrer Gustav Wied sin barn- og ungdom helt tilbage fra fødslen 6. marts 1858."Jordemoderen var fuld og tumlede fælt med mig. Snart havde jeg Hovedet nedad og snart Benene. Jeg tænker, det er Grunden til, at jeg altid senere har været lidt underlig...". De selvbiografiske skilderier befinder sig derfor et sted mellem digt og virkelighed tilsat en stor portion galgenhumor.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
En komedie fra 1800-tallets Frederiksberg om den unge Ellen, der går til forelæsning på universitetet, og som udfordrer sine to ældre tanters verdensbillede med sine farverige nye opdagelser, imens den stilfærdige husgæst professor Petersen igen og igen forsøger at gyde olie på vandene.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Komedie om de to ældre herrer Helms og Krakau, der har levet side om side i snart 15 år og kendt hinanden næsten hele livet. De ved akkurat, hvordan de skal prikke til hinanden, og gør det jævnligt. Men en dag kommer Helms til at prikke lidt for kraftigt til Krakau, og pludselig vælter det ud med sandheder om utroskab, uægte børn og anden ømfindtlighed. Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
"Baronessen: Jamen hvor - hvor kommer Du da fra, lille Miss? Atalanta med en Bevægelse af Armene, som om hun svømmede: Fra Amerika, lille Tante!Baronessen trykker ængsteligt Haanden mod Hjertet. Hendes Stemme ryster af Bevægelse: Er der - er der - noget galt? Atalanta: Nej - ikke saadan ... Jeg er bare svømmet hjemme fra! Jeg kunne ikke holde det ud længere!Rundt fra damerne: Gud-d ...! Atalanta løfter pludselig stift, næsten som en mekanisk Dukke, Hænderne halvt op: Jeg er ude at søge mig en Mand! Baronessen: En Mand ...!? Atalanta nynner smilende, men stadig underlig stift: En lillebitte Mand, en ganske lille Mand, en ganske lillebitte, bitte, bitte, bitte Mand - ja! Baronessen forfærdet: Jamen Barn da, - er Du gaaet fra Forstanden!"En herlig komedie i tre akter om kærlighed, kys og koketteri på en dansk herregård i slutningen af 1800-tallet. Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
En ironiserende komedie om den sværmeriske og filosoferende Anton Peter von Borgen, der som en ægte romantiker sværger til længslens bitre sødme og fornægter realiteterne. Også selv om det kommer til at koste ham alt, hvad han ejer og har ...Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
En djævelsk komedie i fem akter om en gammel, udspekuleret enkebaronesse, hvis egns skik tvinger hende forlade sit prægtige hjem ved datterens nye giftermål. Men enkebaronessen er ikke sådan at vippe af pinden, så hun indgår et væddemål med pastoren om, at hun vil være tilbage på "Næsset" inden for et år. De unge skal ikke tro, at de kan slippe af sted med at lade hende bo i et mindre fornemt hus. For som enkebaronessen selv siger, så har hun tidligt lært "at væmmes ved det, I kalder "Hjerte"..." og så er hun formidabel til at smede rænker ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Det er ikke alle, der er lige begejstrede ved udsigten til, at "Byens Stolthed", den berømte maler Hans Fjordby, vender hjem. Mindst af alt den spilleglade Baron von Schinckel, som halvhjertet forsøger at gøre kur til den velhavende frøken Solskin, som Hans Fjordby i sin tid var dybt forelsket i. Så sammen med den snu glarmester Bømler udtænker Baron von Schinckel den perfekte plan til at jage det hjemvendte bysbarn på porten igen ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.
Gustav Wieds roman Fædrene æde Druer fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland.
"Af den gamle vinhandlers optegnelser" er Gustav Wieds fortolkning af en ældre mands fortælling om sit livs kærlighed, artisten Lola. I dagbogform fortæller den gamle ungkarl om det bittersøde gensyn med Lola, der nu lever som afdanket varietésangerinde og prostitueret.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
"Ungdomshistorier" er Gustav Wieds satiriske og delvist selvbiografiske roman om Gunnar Warberg. En ung forfatter, der i slutningen af 1800-tallet retsforfølges og fængsles og lidt efter lidt ribbes for alle sine drømme og illusioner. Som bekendt blev Gustav Wied selv idømt en fængselsstraf for litterær usædelighed i forbindelse med udgivelsen af novellen "De unge og de gamle", der omhandler en beskrivelse af de lidt ældre damers pædofile tendenser. På denne vis kan Gunnar Warberg læses som Wieds alter ego.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
"Pastor Sørensen & co." er tredje og sidste bind i Gammelkøbing-trilogien – Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil fortsætter han her småborgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelkøbing. Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.
"Dansemus" er måske det mest radikalt samfundskritiske og det sorteste af alle Wieds værker. Det er et skuespil, men et læseskuespil - regiebemærkningerne hører lige så meget med som replikkerne. Med ubønhørlig konsekvens fremmales et billede af kongeriget Rugmelien, hvor det "fingerer at være forår" og hvor alle er som dansemus, der danser rundt, styret af deres drifter.
Et af Gustav Wieds barokt humoristiske hovedværker om livet og folkene i den lille by Gammelkøbing, bl.a. toldkontrollør Knagsted, overlærer Clausen, den pukkelryggede Thummelumsen, Mor Karen og hanen Mortensen.
Det meget umage par fra Gammelkøbing, den bistre toldkontrollør Knagsted og den skikkelige overlærer Clausen oplever de mærkeligste begivenheder på deres rejse til kurbyen Karlsbad.
Helmuth, en fedladen baron, overtager efter sin hasardspillende fars død familieejendommen. Ejendommen er delvis en ruin da flere bygninger er revet ned for at sælge det som sælges kan. Helmuth gifter sig dog til penge med Alvilda, et overklasseløg fra København. Med hendes entré forværrer kun den økonomiske situation og ender med en regulær tragedie. Gustav Wied er ubarmhjertig og forvandler historien til sjov satire, hvor enhver sætning har en munter undertone. En ganske morsom og underholdende lydbog hele vejen.Wied har styr på alle de historiske detaljer og ”Slægten” er også interessant bekendtskab rent kulturhistorisk. Man følger bl.a. politiske diskussioner i forsamlingshuset og det drøje høstarbejde i marken.Og en anden markant personlighed i fortællingen er den dameglade præst, Adolf, som stort set er far til alle børn i sognet. Når de unge piger snupper en svømmetur, lurer præsten fra klitterne. I en central scene afsværger Adolf ligefrem selve Herren, mens den måbende menighed desperat forsøger at bremse den gale prædikant.Rækkefølge1. Slægten 2. Fædrene æde druer
Gustav Wied blev den store humorist i dansk litteratur. Han kunne være strålende morsom, grotesk og fuld af barokke indfald, og han kunne være bidsk og bitter som få. Han holdt af at hudflette borgerskabet, men nærede alligevel en varm sympati for sine medmennesker.Denne lydbog indeholder et udvalg af Gustav Wieds historier om de sære eksistenser:Prinsessen af FrørupOle StødSpækstineBaronenEn cand. jur. Eventyret om frøken CarolineDen reddende engel Spader es LøjtnantenFrøken Caroline og andre eksistenser er indlæst som lydbog af Søren Elung Jensen
Novellerne i ”Fortællinger” er udvalgt af Erik Vagn Jensen i 1966.Den unge kandidat, Johannes, er hjemme hos sin proprietærbror, der er blevet boende på hjemegnen. De fleste af historierne former sig som samtaler mellem Johannes og de lokale beboere.Samtalerne giver et humoristisk, men samtidig indforstået billede af en verden, der befolkes af særlinge med hver sine problemer og forestillinger om verdens tilskikkelser. Især i beskrivelsen af provinsbyens borgerskab er der perler af bidende satire.Samlingen bringer yderligere eksempler på Gustav Wieds Skærmydsler.Lydbogen Fortællinger indeholder følgende noveller: Fra: Silhuetter (Prinsessen af Frørup, Fåreper, Den gamle kammerherre, Ole Stød, I familiehuset, Jensen, Endetønden, Fugleskydning, Hans Olsen, En middag, Nu går hun godt igen!) Fra: Barnlige sjæle (Introduktion, De unge og de gamle, En forestilling, Fluen, En runde, Madam Bertelsen, I middagsstunden, En brevveksling, Spækstine, En cand. jur., I skoven, Hos Jessens, Marked, Ungdom og uskyld, Afslutning) Fra: Menneskenes børn (En bohéme, En Ditlevsen, Et eksperiment)Fra: Lystige historier (Spader es, Livsglæde, Erotik, Hva' satan skal vi med stæren?, At krepere kammerherren, Da baby skulle på hotel)Fra: To kroner og halvtreds og andre skærmydsler (Døren, Et lille mellemværende, Den hellige ånd)Fortællinger – noveller af Gustav Wied er indlæst som lydbog af Søren Elung Jensen i 1994
"Fædrene æde druer" er en selvstændig fortsættelse til "Slægten" om arvelighedens forbandelse blandt det bedre borgerskab med adelig degeneration og depravering som direkte konsekvens heraf. På humoristisk og grotesk vis fremstiller Gustav Wied en dansk herregårdsslægts deroute i 1800-tallet. Rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed er omdrejningspunktet i denne satiriske roman af en af dansk litteraturhistories mest revsende forfattere. Fjolserne er ikke til at overse i dette portræt af borgerskabets spidser, hvor den nedarvede dumhed resulterer i, at slægten langsomt går til grunde.Bogen blev oprindeligt udgivet i 1908.\"Fædrene æde druer\" er en selvstændig fortsættelse til \"Slægten\"Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
"Livsens ondskab" hører til blandt Gustav Wieds allermest populære romaner – en satirisk skildring af en dansk provinsby, Gammelkøbing, anno 1900 med bidende, morsomme portrætter af borgerskabets selvhøjtidelige latterlighed. Persongalleriet tæller blandt andet den lille vanskabte "Thummelumsen", der ønsker at købe familiegården tilbage, realisten og toldkontrolløren Knagsted og vennen, den idealistiske overlærer Clausen. Småborgersatiren strømmer gennem værket, der på nuanceret og psykologisk vis afslører borgerskabets dobbeltmoral og den syndige menneskesjæl. En tragikomisk og giftig skildring af livets meningsløshed. "Livsens ondskab" kan læses som første roman i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Knagsted" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og særstatus. Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i "Slægten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil.Fortsættelsen til "Slægten" er "Slægten Opus II", som også hedder "Fædrene æder druer" (1908).Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
Gustav Wieds erindringsroman, hvor han optræder under navnet Gunnar Warberg. Her skildrer han blandt andet, hvordan han blev anklaget for usædelighed for novellen "De unge og de gamle" og idømt 14 dages simpelt fængsel.
I Slægten centreres historien om den fede, dumpt brutale og moderbundne baron Helmuth von Leunbach, der overtager det fædrene gods, vanrøgtet gennem et par generationer. Hans mor, enkebaronessen, må forlade godset og flytte på aftægt, da han gifter sig med den forfinede, fraskilte Alvilda Raskowitz, der desperat søger efter forsørgelse for sig selv og datteren Karen. En mesalliance, der udvikler sig til et faretruende trekantsdrama, da Alvilda indleder en affære med sin fætter, den dekadente grev Scheele, hvis åndfulde væsen afspejler sig helt ud i hans navn. Romanens dramatiske højdepunkt indtræffer ved høstfesten, hvor baronen ude af sig selv af jalousi og raseri brænder de to elskende inde. Bagefter nages han af skyld og anger og er ved at gå til bekendelse for at „lide sin Straf“, da hans magtfulde mor igen tager over på godset og sætter ham på plads. I nietzscheanske stanzer afsværger hun hans „Plebejermoral, Bondemoral, Malkepigemoral“ til fordel for en aristokratisk radikalisme og herremoral, der „laa uden for Loven“. Wieds roman skriver sig op imod Karl Gjellerups samtidige på en gang dekadent farvede og moralsk opbyggelige jalousiroman Møllen (1896), hvor mølleren udleverer sig selv til straf efter at have taget livet af sin elskede og hendes elsker. I Slægten er der ingen nåde hos „den gamle Naade“, baronens magtfulde mor, der tager sin dranker og mordbrænder af en søn i skole og i favn og fælder dommen: „Skidt Slægt! mumlede hun. – Raadden Slægt! Ingen Rygrad! Levet for længe!“(Dansk Litteraturs Historie)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.