Bøger af Hans Jørgen Nielsen

Slotsholmmetoden® er udarbejdet som løsningen på et problem, der hærger mange administrative organisationer – nemlig en skriftlig kultur, der er lige så problematisk, som den synes at være urokkelig. Mange steder er beslutningsoplæg og andre dokumenter kerneopgaven. Alligevel er de skriftlige produkter en kilde til evig frustration. De fleste ledere bruger alt for meget tid på papirer, der er for indforståede, detaljerede, ufokuserede, rodede, strittende-i-alle-retninger, lange og uklare. Ledere er trætte af at være tvunget til at granske.Deres medarbejdere har andre problemer. Et centralt er, at lederen ofte er ulden i sine bestillinger. Hvad er det for et problem, der skal løses? Hvorfor lige nu, og hvad skal dokumentet bruges til? Hvor meget og hvor detaljeret informationen skal med? Medarbejdere er trætte af at være tvunget til at gætte.Slotsholmmetoden® gør noget ved denne type leder- og medarbejderfrustrationer via et egentligt regelsæt for produktion af dokumenter. Metoden indeholder redskaber til præcis opbygning af dokumenter og anviser en arbejdsgang, der reducerer antallet af gange, et dokument løber tilbage til den skrivende.Metoden baserer sig på to årtiers samarbejde med og undervisning i offentlige og private organisationer. I snesevis af enheder, blandt tusindvis af ansatte og via endnu flere dokumenter har der tegnet sig et klart billede af fællesmængden af problemer – og med det også et billede af, hvad der skal til for at komme ud af dødvandet. Slotsholmmetoden® virker dér, hvor ledelsen kræver, at organisationen følger metodens principper – i staten, i kommuner, i organisationer og i større offentlige og private virksomheder. Metoden giver konkrete håndtag til en bedre arbejdsproces, mindre frustration og – målet med det hele – dokumenter, der er skarpere, mere fokuserede og lettere at træffe beslutning ud fra.

”Atomkraft. Alt det ingen har fortalt os” er en tour de force gennem alt det, vi troede, vi vidste om atomkraft, men som tit viser sig at være forkert. Fx findes det ikke et eneste eksempel på, at kvinder, der har været udsat for selv meget høje doser radioaktivitet, har født ”sjove børn” med handicap af den grund.I bogen gennemgår forfatteren de mange argumenter, der findes imod a-kraft, og påviser, at en stor del er baseret på fordomme og myter uden hold i virkeligheden.”Alt det ingen har fortalt os om atomkraft” bygger på et hav af videnskabelige kilder, men den er skrevet i et fortællende, letflydende og letlæst sprog, hvor læseren samtidig kommer med på en række øjenåbnende rejser rundt om i verden.Tag fx med til Gabon, hvor der engang fandtes naturlig atomkraft i jorden, til Lolland, hvor et bølgende landskab af nyanlagte bakker skjuler noget af Danmarks vindmølleaffald, og til Ukraine, hvor strålingen i landsbyen Tjernobyl er mindre end i metroen under Kongens Nytorv i København.Du behøver (slet ikke) være energi-, politik- eller fysiknørd for at læse med. Men der er garanti for, at du efter endt læsning har været godt underholdt og samtidig fået en masse ny viden.Der er tale om en opdateret udgave af ISBN 9788793716698, blandt andet med et forord af Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden, der har doneret 120 millioner kr. til forskning i atomkraft.Anmeldelse i Weekendavisen:Forfatteren ”går i flæsket på årtiers myter om atomkraft ... Sproget er så direkte som en transskriberet TED Talk ... Der er ikke andre bøger på det danske marked, der så højtråbende og veloplagt dissekerer atomkraftens farer.”Om forfatteren:Hans Jørgen Nielsen er direktør for konsulenthuset Slotsholm ApS. Han har tidligere arbejdet som politisk journalist og spindoktor og har været tilknyttet en lang række regeringsnedsatte kommissioner. Han har udgivet flere bøger om at skrive, hvilket hans firma underviser beslutningstagere og embedsmænd i. Desuden er han forfatter til bogen Farligt (Gyldendal 2018).

Forestil dig, at al terror i Vesteuropa siden årtusindeskiftet var sket i Danmark. Altså angrebene i Madrid, London, på Utøya, Paris, Bruxelles, Nice og så videre. Alt det – og enhver anden aktion på vesteuropæisk jord – flytter vi, i dette tankeeksperiment, til Danmark. Så er spørgsmålet: Med al denne danske terror, hvad har så været mest farligt her i kongeriget – trafik eller terror? Svaret er, at trafikken i samme periode har kostet fem gange så mange danskere livet, som terror ville have kostet, hvis det hele var sket i Danmark. Død ved terror er ekstremt usandsynligt. Alligevel giver det anledning til bekymring hos rigtig mange af os. Eller også frygter vi noget andet. Kriminalitet, måske, giftrester i mad, p-pillers bivirkninger, epidemier, stråling, eller måske endda menneskehedens og hele jordens undergang. I bogen FARLIGT tager vi på en rejse ind i en verden, hvor vi får afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem. Hvorfor er vi mennesker mere end villige til at æde frygt, når vi får den tilbudt? Denne bog er ikke farlig. Til gengæld tør vi godt love gys, gru og grin, samt en række værktøjer til at holde den mere irrationelle frygt fra døren.

Verden er et farligt sted.Når man samler alt det, nogen har overbevist os om, at vi bør frygte, kan det blive en ganske overvældende tur i frygtens karrusel. I bogen piller de to forfattere glansen af en god del af frygtindustriens profetier, der har det til fælles, at de fordrejer, forstørrer og proportionsforvrænger noget, der isoleret set er sandt. Bevæbnet med solid videnskabelig dokumentation undersøger de frygtens væsen og viser, hvordan man – med talmæssig fikumdik – kan få små, fredelige bevægelser til at blive til farlige tigerspring. Fx kan man få en øget risiko på 0,8 procentpoint for at udvikle depression til – hokuspokus – at blive til en stigning på 80 procent.Frygtens karrusel er en omskrevet, udvidet og opdateret version af bogen Farligt, der udkom i 2018 – hvilket i sig selv har givet stof til eftertanke."Det er interessant at se, hvad vi dengang anså som allermest farligt. Terrortruslen fyldte det hele. Til gengæld var der ingen frygt for Rusland, inflation eller knaphed på energi," siger forfatterne, der konkluderer, at vi – alle problemer til trods – lever i den bedste og tryggeste af alle tider.Derfor bør vi undgå at sprede frygt hos vores børn.Frygtens karrusel er spækket med konkrete eksempler på, hvordan frygten får plads i medierne og vores hverdag – men også med greb til at modgå unødig frygt. Alt er dokumenteret med solide og bredt anerkendte kilder, samlet i en udførlig kildeoversigt bagest i bogen.

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Det tyske Die Woche henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"- mentalitet og i The Guardian i London hed et, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm med henvisning til, at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og analysen giver en vigtig point: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen ogigen forslag til stramninger i udlændingepolitikken og henvisningen til "Die Fahne Hoch" - mentaliteten er fra februar 2000.

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab. Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje. Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere? Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati. Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

Skriv uden støj handler om at skrive administrative dokumenter, der gør, hvad de skal – nemlig overfører mening fra den skrivende til læseren. Vel at mærke så den, der modtager dokumenterne, kan gå til dem uden at blive generet eller ligefrem fældet af støj på linjen. Målet er, at læseren skal kunne koncentrere sig om tekstens indholdsmæssige substans uden først at skulle trænge igennem et formidlingsmæssigt vildnis. Mange administrative tekster er erfaringsmæssigt så tilgroede af formidlingsmæssigt ukrudt, at deres læsere fra tid til anden bliver sat helt af. Og når det sker, har alle tabt. Den skrivende har tabt formidlingen. Teksten har tabt læseren. Læseren har tabt forståelsen, lidt af sin knappe tid og sikkert også interessen, hvis det drejer sig om en mindre dramatisk sag. Bogen er bygget op i 8 kortfattede kapitler om 26 konkrete råd og principper, som understøtter ét bestemt mål – nemlig at skabe tekster, der bidrager til klarhed, overblik, hurtig fremdrift og oplyste beslutninger.Bogen er en efterfølger til Slotsholmmetoden® – værktøjet til skarpe beslutningsoplæg . Hvor Slotsholmmetoden® retter sig mod hele organisationer, kan Skriv uden støj også bruges af enkeltpersoner, der ønsker at skærpe deres skriftlige produktion.

Slotsholmmetoden® er udarbejdet som løsningen på et problem, der hærger mange administrative organisationer – nemlig en skriftlig kultur, der er lige så problematisk, som den synes at være urokkelig. Mange steder er beslutningsoplæg og andre dokumenter kerneopgaven. Alligevel er de skriftlige produkter en kilde til evig frustration. De fleste ledere bruger alt for meget tid på papirer, der er for indforståede, detaljerede, ufokuserede, rodede, strittende-i-alle-retninger, lange og uklare. Ledere er trætte af at være tvunget til at granske.Deres medarbejdere har andre problemer. Et centralt er, at lederen ofte er ulden i sine bestillinger. Hvad er det for et problem, der skal løses? Hvorfor lige nu, og hvad skal dokumentet bruges til? Hvor meget og hvor detaljeret informationen skal med? Medarbejdere er trætte af at være tvunget til at gætte.Slotsholmmetoden® gør noget ved denne type leder- og medarbejderfrustrationer via et egentligt regelsæt for produktion af dokumenter. Metoden indeholder redskaber til præcis opbygning af dokumenter og anviser en arbejdsgang, der reducerer antallet af gange, et dokument løber tilbage til den skrivende.Metoden baserer sig på to årtiers samarbejde med og undervisning i offentlige og private organisationer. I snesevis af enheder, blandt tusindvis af ansatte og via endnu flere dokumenter har der tegnet sig et klart billede af fællesmængden af problemer – og med det også et billede af, hvad der skal til for at komme ud af dødvandet. Slotsholmmetoden ®virker dér, hvor ledelsen kræver, at organisationen følger metodens principper – i staten, i kommuner, i organisationer og i større offentlige og private virksomheder. Metoden giver konkrete håndtag til en bedre arbejdsproces, mindre frustration og – målet med det hele – dokumenter, der er skarpere, mere fokuserede og lettere at træffe beslutning ud fra.

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Die Woche i Tyskland henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"-mentalitet og i The Guardian i London hed det, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm, med henvisning til at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og det giver en vigtig pointe: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen og igen forslag til stramninger i udlændingepolitikken, og henvisning til "Die Fahne Hoch"-mentaliteten er fra februar 2000. Derimod tav man med, at Danmark - sammen med Norge - havde rekord i tildeling af asyl og gav højere sociale ydelser til indvandrere end næsten alle andre lande. Allerede da berettede man om det, der passede med en skabelon om danskerne som fremmedfjendske, og udelod det, der talte imod.Samtidig sammenligner bogen debatten i Danmark med debatten i nabolandene. Der er klart mere sordin på i Sverige og Tyskland. Dermed kan den danske debat forekomme barsk for svenskere og tyskere. Derimod er det svært at se en større forskel mellem debatten i Danmark og debatten i Norge.Endelig viser bogen, at internationale holdningsundersøgelser slet ikke tyder på, at danskerne skulle være specielt fremmedfjendske. Vi stiller skrappe krav om, at indvandrere skal tilpasse sig landets normer, men modsat er vi også det folk i EU, der stærkest ønsker at inddrage indvandrerne i det politiske liv. Hvad man fremhæver, afhænger af, hvilken skabelon man bruger.

Med valgundersøgelsen 2001 fejrer det danske valgprojekt sit 30 års jubilæum. Siden projektet begyndte, er der gennemført undersøgelser af samtlige 13 folketingsvalg i perioden. Perioden dækker en særdeles vigtig periode af danmarkshistorien, med europæiseringens og globaliseringens gennembrud og Danmarks forvandling fra industrisamfund til informationssamfund. Det er en periode med store omvæltninger, hvor de politiske skillelinjer grundlæggende er ændret. En ny værdikonflikt, der går på tværs af den traditionelle fordelingskonflikt, har ændret både partiernes og vælgernes politiske placering.   Bogen analyserer og beskriver 2001-valget, der som noget enestående skabte et rent borgerligt flertal, VKO-flertallet. Men derudover dækker den altså også det lange perspektiv og og trækker i nogle tilfælde trådene helt tilbage til 1960'erne. Kontrasten mellem dengang og nu er slående, og selv om mange af processerne kan genfindes i andre lande, er der alligevel få politiske systemer, der har gennemløbet så gennemgribende forandringer som det danske. Bogen er skrevet, så den kan læses både af et fagpublikum, af studerende, og af politisk interesserede danskere. Den er velegnet som opslagsbog, idet den er opdelt i 25 kapitler, der hver dækker forskellige træk ved den danske vælgeradfærd.