Bøger af Harald Høffding

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I denne religionsfilosofisk essaysamling introducerer Harald Høffding læseren for en række store tænkeres – heriblandt Platon, Kierkegaard og Spinoza – idéer om religion. Høffding beskæftigede sig også selv indgående med med religion, og han opstillede 'det etisk-religiøse problem' som et af sine filosofiske hovedproblemer. Noget af det, der ifølge Høffding kendetegner religion, er, at den er forbundet med en tro på "Værdiens Bestaaen" – en tro på at de kræfter, der styrer tilværelsen, ikke er indifferente over for det, der er værdifuldt for os. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den menneskelige erkendelse opnås blandt andet via kategorisering af tanker, mente filosof Harald Høffding. Her kan du læse noget om totalitet som kategori. Teksten blev oprindeligt udgivet i et videnskabeligt tidskrift. Høffdings totalitetsbegreb fik både betydning i filosofisk og psykologisk forskning, men også indenfor jura. Det spillede blandt andet en vigtig rolle for den danske jurist Alf Ross' udvikling af retsbegreber.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Ved religionsfilosofi kunne man enten forstå en tænkning, der udspringer af religion og bygger på religion, eller en tænkning, der har religion til sin genstand. Det er i denne sidste betydning, ordet her skal tages. Den tænken, der udspringer af og bygger på religion, hører selv med til religionsfilosofiens genstand og bør ikke kaldes religionsfilosofi."Teolog og filosofiprofessor Harald Høffdings gør i værket "Religionsfilosofi" fra 1901 status over religionsfilosofiens position i starten af det tyvende århundrede. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Filosofihistoriker Harald Høffding skelnede gennem hele sit videnskabelige virke mellem fire hovedproblemer – bevidsthedsproblemet (det psykologiske problem), tilværelsesproblemet (det metafysiske problem), vurderingsproblemet (det etisk-religiøse problem) og erkendelsesproblemet (det logiske problem). Her tager han fat om det sidstnævnte, nemlig den menneskelige erkendelse og livsopfattelse. Harald Høffding var en højt anerkendt kulturpersonlighed i sin samtid, og hans erkendelsesteori trækker både tråde til filosoffer som Kant og Kierkegaard, men også til den danske fysiker Niels Bohr, som Høffding kendte personligt.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Denne gennemgang af danske filosoffer kan glimrende læses af lægmand - selvfølgelig er der ting man må sætte sig nøjere ind i, men det går. Det særligt interessante ved denn bog er, at her figurerer navne (Holberg, Grunjtvig, Steffens, ørsted m. fl.) som man ikke umiddelbart vil regne blandt "filosoffer" - men Høffding griber ned i deres litterære værker netop der, hvor de optræder som sådanne.

Harald Høffding var en af vores allerfineste filosoffer. Beskedent kalder han denne bog "mindre arbejder" - ganske vist består den af en række artikler og foredrag, men indeholder desuden hele essensen af hvad Høffding fandt vigtigt.Selvom hans arbejde bygger på tidligere filosoffers tanker, kommer han til sin egen erkendelse på områder der er evigt gyldige som f. eks. human etik, sociologi og etik, Darwins teorier o. m. a.Vil man blive klogere, er det her man skal starte.

Harald Høffdings værk fra 1916 "Den store humor" handler om erkendelse. Erkendelsens opgave er at bearbejde de givne emner med kategorier som identitet, kausalitet, udvikling og værdi; det gælder om at finde enhed i mangfoldigheden, kontinuitet i diskontinuiteten. Sandhed er for Høffding kohærens, dvs. sammenhæng og indbyrdes harmoni mellem tankerne.