Bøger af Henry Nielsen

Midt under den kolde krig gik den amerikanske hær i al hemmelighed i gang med at bygge en militærbase dybt inde i Grønlands indlandsis. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Men det langsigtede mål var potentielt altødelæggende. USA ville rette 600 atomsprænghoveder mod Sovjetunionen. I 1966, efter kun seks år, opgav amerikanerne det kontroversielle projekt og forlod lejren. Alligevel har Camp Century flere gange nedkølet de politiske og diplomatiske relationer mellem USA, Grønland og Danmark. Camp Century er den første samlede danske fortælling om ”byen under isen”. Videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen præsenterer Camp Centurys historie fra efterkrigstiden til i dag og forfølger både storpolitik, hemmelige notater, iskerneboringer, pressens interesse, hverdagen under isen og de lurende miljøproblemer, som en dag vil smelte frem af den grønlandske iskappe.

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat prøvede bekymrede videnskabsfolk at råbe verden op. Det lykkedes ikke. Vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her?Minutter i midnat fortæller den globale historie om kernevåben. Fra kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.I takt med verdens begivenheder bevæger det ikoniske og politiske urs store viser sig frem og tilbage, mens videnskabsfolk, fredsbevægelser og nedrustningsaftaler forsøger at forhindre, at klokken slår midnat overmenneskeheden.Casper Andersen er lektor i idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.Henry Nielsen er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

The Untold Story of Americas Secret Arctic Military Base Under the Greenland Ice.

"Farverne er usande (…), og Tegningen er ikke videre solid", skrev Politikens anmelder i 1884 om L.A. Rings maleri Banevogteren. To år senere blev det solgt på auktion for 75,- kroner og hang uset i en lejlighed i København indtil 1951. I dag er maleriet et af de mest anerkendte danske kunstværker fra sidste halvdel af 1800-tallet. Trods maleriets ikoniske status står en række spørgsmål alligevel ubesvarede hen. I På sporet af banevogteren. Et ikonisk maleri fra 1884 rejser lektor emeritus i teknologihistorie Henry Nielsen og tidligere lektor i billedkunst Dorte Fogh tilbage til byen Ring for at optrevle maleriets usædvanlige historie og få svar på deres spørgsmål. Undervejs gør de holdt ikke kun ved det frembrusende damptog og banevogteren. De standser også ved maleriets receptionshistorie, ved Rings sandhedssøgen og ved jernbanens kulturhistoriske betydning. Maleriet bliver dermed forfatternes afsæt for en fortælling om land, by, brud og forandringer i 1800-tallets Danmark.

Lige siden de første togskinner blev lagt i begyndelsen af 1800-tallet, har jernbanen givet anledning til både frygt og fascination. For nogle varslede den en faretruende udvikling, der snart ville forvandle rolig idyl til forjagede industrisamfund. Andre hilste jernbanen velkommen og var begejstrede for de nye muligheder og drømme, der fulgte med. Det brusende damplokomotiv blev for dem et billede på det uimodståelige fremskridt.Ikke mindst hos mange malere har jernbanen vækket stærke følelser. Dens dampende røgfaner, myldrende stationer og blinkende signalposter har givet inspiration til nogle af verdenshistoriens mest fascinerende malerier. Men selv om disse værker udtrykker både kunstnerens og forskellige samfundsgruppers holdning til forandringens ultimative symbol og drivkraft, er jernbaneteknologiens rolle i kunsten længe forblevet underbelyst.Lektor i teknologihistorie Henry Nielsen og lektor i billedkunst Dorte Fogh har imidlertid været optaget af jernbanen i krydsfeltet mellem deres to fag i mange år. I bogen her fokuserer de særligt på værker af amerikanske og danske kunstnere samt enkelte ikoniske jernbanemotiver af engelske J.M.W. Turner og franske Claude Monet. Restultatet er en række fantastiske fortællinger om en verden i forandring, hvortil forfatterne føjer deres bud på, hvorfor denne snart to hundrede år gamle teknologi fortsat inspirerer nutidens malere - og stadig vækker både frygt og fascination.

Skruen uden ende omhandler den vestlige verdens teknologiske udvikling fra oldtidens stenredskaber frem til nutidens bioteknologi og trådløse netværk.Bogen sætter de teknologiske landvindinger ind i samspillet med faktorer som økonomi, kultur, geografi, videnskab, opfindertalent og teknologisk tradition: Under hvilke omstændigheder er en given teknologi opstået - og hvilke faktorer har haft betydning for teknologiens videre skæbne?Blandt de centrale emner, som behandles, er bogtrykkerkunsten, samfundets elektrificering, den kemiske industri, atomenergi, bioteknologi, computerteknologi og digitalisering.Bogen rundes af med et kapitel om teknologifilosofi.Skruen uden ende henvender sig til alle, der interesserer sig for den teknologiske udvikling, og som ønsker at forstå denne i en bredere historisk og samfundsmæssig sammenhæng.