Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Danske 4.-klasseelevers dygtighed i matematik er i 2023 stagneret på samme niveau som i 2019. Det sker efter en fremgang fra 2007 til 2015 og et markant fald fra 2015 til 2019. Det viser de seneste resultater af Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS), der følger en årgang, hvis første skoletid har været præget af coronapandemien. Undersøgelsen viser også, at kønsuligheden mellem drenge og piger i matematik er vokset bemærkelsesværdigt. En dansk udvikling, der er en del af en international trend.I natur/teknologi er danske elever relativt dygtige inden for området ”Miljø og klima”, men scorer fortsat lavest i Norden overordnet set. Forskellen på de dygtigste og mindst dygtige elever er steget, og en ikke uvæsentlig del af elevdygtigheden i natur/teknologi kan forklares af elevernes sociale baggrund.På tværs af fagene indikerer et fald i motivation, en mere negativ oplevelse af undervisningens kvalitet, en relativt høj forekomst af mobning og en større andel af elever med lav faglig selvtillid, at danske elever er mere udfordrede på skoletrivsel end deres nordiske jævnaldrende. Samtidig ses der signifikante kønsforskelle for flere trivselsindikatorer, hvor danske drenge i 4. klasse generelt rapporterer højere faglig trivsel i både matematik og natur/teknologi samt bedre overordnet skoletrivsel sammenlignet med piger.
Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.