Bøger af Jacob Mchangama

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

Ytringsfriheden er blevet hyldet som den ”første frihed”, fundamentet for demokratiet og et værn mod tyranniets fjende, der åbner porten mod oplysningen. Begrebet er samtidig genstand for mange kontroverser, der udfordrer og kan synes kontraintuitiv, særligt i krisetider. Rundt omkring i verdenen – både i demokratier og autoritære stater – har ytringsfriheden trange kår.Ytringsfrihed – fra Sokrates til sociale medier går forfatteren og samfundsdebattøren Jacob Mchangama historisk til værks for at vise, hvordan ytringsfrihedens juridiske, politiske og kulturelle historie hænger nøje sammen med de fænomener, som vi er vidne til i dag. Ønsket om at sikre og kæmpe for ytringsfriheden har desværre også altid gået hånd i hånd med ønsket om at begrænse den: hver gang man søger at underordne ytringsfriheden andre hensyn og værdier, efterfølges den altid af censur og lignende foranstaltninger. Bogen viser på overbevisende måde, hvordan selv ytringsfrihedens forkæmpere kan føle sig fristede til at begrænse den, når modstridende stemmer udfordrer magt og privilegier.I bogen møder vi stemmerne fra antikkens talere til digitale aktivister, hvor forfatteren ikke blot demonstrerer, hvordan den intellektuelle og videnskabelige historie har været betinget af modige forkæmpere, der turde at stille spørgsmålstegn ved den gældende ortodoksi, men også hvordan ytringsfriheden har været medvirkende til at fremme frihed og lighed på verdensplan.

The first global history of free speech shows we need to understand the past to address the challenges of the future.

Bogen gør brug af mange citater, hvor vi har været nødt til dels at konsultere de autoritativeoversættelser, hvis de fandtes på dansk, dels har vi været nødsaget til attilpasse oversættelserne af citaterne til den rette kontekst. I mange tilfældefaldt den danske autoritative oversættelse uden for indholdet i originalmanuskripteteller citatets engelske, franske eller andet sprogs ordlyd – eller ganskesimpelt blev betydningen tabt i oversættelsen. Det spiller selvfølgelig en rolle,når bogen netop beskæftiger sig retshistorisk med ytringsfrihed, hvor juraenog den juridiske terminologi har en betydning. Endvidere har vi valgt atoversætte love fra engelsk eller andet sprog til dansk, men med gengivelse aflovens ordlyd på det pågældende sprog i forlængelse heraf. Dette for at givelæseren mulighed for at konsultere originalteksterne andre steder. En varmtak skal gå Djøf Forlag, konsulent Russell Dees og korrekturlæser Lino Vogt.

FRI OS FRA FRIHEDEN er et hårdnakket forsvar for den personlige frihed og en skarp kritik af, hvad Jacob Mchangama ser som de sidste årtiers løbende politiske underminering af netop den personlige frihed. I præcise og urovækkende kapitler viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan vi siden slutningen af 1960’erne lever støt mere regulerede liv, hvor staten har fået større og større råderum til at gribe ind og detailstyre eller som et minimum overvåge, hvordan vi lever – det gælder lige fra, hvordan vi spiser, over hvordan vi bor, til hvem vi sover med eller taler i telefon med.