Bøger af Jeppe Aakjær

"På aftægt" er Jeppe Aakjærs stærkt socialrealistiske roman fra 1907 om aftægtsfolkenes hårde vilkår. Før begreber som pension og plejehjem blev opfundet, måtte aldrende bønder selv sørge for livets opretholdelse. Men selvom aftægtsaftalerne var indgået ved kontrakt, var aftægtslivet ofte hårdt og slidsomt, og det skete ikke sjældent, at det fik en tragisk udgang.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Muld og mænd" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Andet bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Tredje og sidste bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs bondekomedie fortæller om det lystige liv mellem gårdmanden på den vestjyske Hegnsgaard, hans familie og deres tjenestefolk i starten af 1900-tallet.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Jeppe Aakjær var i mange år oppe på at skrive én artikel om dagen, og senere i sit liv holdt han ét foredrag om dagen. Her har han samlet et stort udvalg af sine artikler og taler fra sine meget produktive år mellem 1887 og 1918.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. I "Fra jul til Sankt Hans" præsenterer Aakjær otte historier, der spænder fra det morsomme til det direkte hjerteskærende. I den ene ende finder vi fortællingen "Julebagning", hvor næsten alt, hvad der kan gå galt i juleforberedelserne, går galt – dog ikke mere end at julen bliver reddet og mere til. I den anden ende ligger fortællingen "Dorres kat", hvor en ung pige tvinges til at gifte sig med en gammel, beskidt mand, der bor alene langt ude på heden – et ægteskab med tragiske følger.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

I 1919 besluttede Jeppe Aakjær at udgive en oversigt over sin samlede trykte produktion. År for år gør han rede for alt fra avisnotitser til artikler, bøger og digte –tilsyneladende fordi han, som han skriver i det lille forord, er træt af, at man hvert øjeblik kan se "Boganmelderen ofre al Ros og Ære paa Efteraberen, Plagiatoren, der udvander andres Ideer". Mellem optegnelserne er der blevet plads til billeder af Jeppe Aakjær selv og af gården Jenle, der var centrum for hans liv og arbejde.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Bogen er redigeret af Vinnie og Henning Linderoth, der også har skrevet forord til næsten alle Aakjærs bøger siden 2010. I bogen er der flere kendte noveller, en tale og flere artikler. Efterhånden som Aakjærs forfatterskab former sig, er fortællingerne ikke blot identitetsskabende, men får en helt ny dimension. Han begynder at indføje intimitet, som et vigtigt element. Efter år 1900 får elementet større betydning, men han holder sig fri af ressentimentsmennesket, som ellers er en meget nærtliggende konsekvens. I ”Dorres Kat” beder Dorre ikke om medynk, men om retfærdighed.Det sammen finder sted i ”Da hyrdedrengen skulle i skoven”, hvor Aakjær gør det snedige, at han flytter fortællingens subjekt over til læserens subjekt. Som læser får man svært ved at adskille fortællingens jeg fra sit eget. I digtet om ”Havren”, er subjektet flyttet helt ind i havren, hvorfra læseren ser verden. I digtet ”Jens Vejmand” kommer intimiteten helt tæt på. Med nænsomt respekt for Aakjærs egne formuleringer har vi tilrettet sproget med forklaringer, og mere nutidig grammatik og ortografi.Relaterede bøger: ”Bodens Søn”, ”Vadmelsfolk” og ”Vredens Børn”

Første bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Om ”Mod jul” af Jeppe Aakjær Jeppe Aakjærs fortællinger fra forrige århundrede handler alle om gamle dage og om bonde- og almuekulturen. Oprindelig blev fortællingerne skrevet på bestilling til de mange almanakbøger, som hvert år udkom ved juletid. Og blandt andet derfor handler så mange af dem om julen. Så slip kræmmerhusene, find stearinlysets skær, og kom i julestemning med Aakjærs fortællinger - helt der ude fra landet. ”Mod jul” er indlæst af Kjeld Høegh

Jeppe Aakjær debuterede som digter i 1899 med romanen "Bondens Søn". I de efterfølgende år fulgte hans første digte og novellesamlinger. Det var i årene fra 1899 til 1904, hvor Aakjærs anden roman "Vredens Børn" udkom, at hans forfatterskab for alvor fandt sin form. I "Mindebogen" er samlet en række breve fra Jeppe Aakjær til hans ældre bror Jens, hvor den udvikling, han gennemgik i perioden, træder tydeligt frem.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Da Henrik Cavling i 1905 blev chefredaktør på Politiken, begyndte en årelang brevveksling mellem ham og forfatteren Jeppe Aakjær. De første breve var af professionel karakter, men med tiden udvikler samarbejdet mellem chefredaktør og forfatter sig også til et nært venskab, der varer livet ud. Bogen er i øvrigt illustreret med fotografier, der går tæt på de to kulturpersonligheders liv og arbejde.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Langs Karupåens bred" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Gennem en snes år har Jeppe Aakjær samlet historier fra arkiver og folkemunde om sin hjemegn Fjends Herred og Salling. De er blevet til bogen "Af min hjemstavns saga", som fortæller om egnens spændende og unikke historie helt tilbage fra tiden, før heden blev koloniseret.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Vi er i 1600-tallet. Trediveårskrigen raser og trækker spor overalt - også i Danmark. Regulære tropper og paramilitære lejehære truer sydfra. Vi er i det mørke Jylland, ved Daubjerg i Fjends, med de karakteristiske kalkminer, hvor partisaner, røvere og banditter holder til. Der er dramatik og smæk for skillingerne i romanen, hvor den fredløse og udstødte Jens bliver folkets anfører i kampen mod både de fremmede krigshorder og de danske udbyttere. Anmeldelse af ”Jens Langkniv” "Aakærs jyske bondesprog er særdeles malerisk og smukt og passer så godt til denne vidunderlige røverroman om en gammel social oprører." - Jens Forup, Arbejderen br> ”Jens Langkniv” er indlæst som lydbog af Kjeld Høegh

Denne samling af Jeppe Aakjærs breve fra 1883-1899 koncentrerer sig om den store forfatter og digters ungdomstid, før han blev berømt. Mange af brevene er blevet brugt til Jeppe Aakjærs arbejde med sin selvbiografi, og de viser et spændende billede af en ung mands udvikling til en sand digter.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. Her i "Fjandboer" præsenterer han fire historier, som alle er til den morsomme side. Der er den om den tykke Søren Møller og den ranglede Stafen Ajlgaard, som er dødsfjender. Der er den om en forelsket ung mand, der bliver forstyrret af en bisværm. Der er den om en bondefamilie, der skal købe og tænde husets første lampe. Og så er der sidst men ikke mindst den om svenskeren Jakob Buhmann, der har levet størstedelen af sit liv som studedriver på den jyske hede.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

I "Hedevandringer" tager Jeppe Aakjær os med på tur på den jyske hede. Vi begynder i Viborg og bevæger os ud derfra, og vi bliver introduceret for både natur, beboere og gamle historier om blandt andet tatere og røvere og hvem der nu ellers har levet deres liv på heden. Bogen er oprindeligt udgivet af Danmarks Naturfredningsforening i 1909, og skal i høj grad ses som et indlæg i debatten om, hvordan dette ældgamle landskab skulle forvaltes.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Gammel brug og gammel brøde" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Bondepigen Kjestens hjerte tilhører forkarl Anton, men da præstens nevø Holger Darling kommer på feriebesøg, får Anton sig pludselig en rival. Holger inviterer Kjesten med til København, hvor der øjensynligt gælder andre regler for mænd og kvinder og kærlighed.Jeppe Aakjærs "Når bønder elsker" er en kærlighedserklæring til de vestjyske bønder og en spændende skildring af kulturkløften mellem landlivets fred og det pulserende København i det tidlige 1900-tal.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Fra Sallingland til Øresund" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Fri felt" fra 1905 blev Jeppe Aakjærs lyriske gennembrud. Digtsamlingen indledes med Aakjærs hyldest til naturen og til hjemstavnen, og afsluttes med en række af hans mere politiske, samfundsrevsende digte. Jeppe Aakjærs oversættelser af den skotske 1700-tals-poet Robert Burns er også med og har fået et afsnit for sig.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Den jyske hede var Jeppe Aakjærs hjemegn og udgangspunkt for hans senere forfatterskab. De typer og situationer, han beskriver, spænder fra det morsomme til det dybt tragiske. I "Vesterfra og andre fortællinger" skildres bøndernes liv og vilkår til hverdag og til fest.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs skuespil "Rejsegildet" bringer bønderne fra 1920’ernes Fjends Herred i Viborgområdet til live igen. Sproget er lige så autentisk som de godmodige karakterer.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs skuespil "Ulvens søn" beskriver livet på en stor gård i starten af 1900-tallet – familieliv, kærlighed og det hårde arbejde i sig selv beskrives med daglejernes særlige dialekt og gårdejernes fine sprog.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Hvor bønder bor" indeholder tolv korte fortællinger om den jyske hede og de mennesker, der bor her. Her er unge og gamle, børn og voksne, sympatiske og usympatiske, kloge og mindre kloge ... Jeppe Aakjær skildrer bøndernes liv på godt og ondt. En del af fortællingerne har et klart samfundskritisk element, mens andre er skrevet med en humoristisk pen, der – selvom bogen oprindeligt er udgivet for mere end 100 år siden – stadig bringer smilet frem.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Den sommer og den eng" er digte af Jeppe Aakjær oprindeligt udgivet i 1910. Samlingen indeholder digte om naturen, om Aakjærs hjemstavn, om bønder og om digtere. I "Den sommer og den eng" finder vi også digtet "Mors Rok", der med melodi af Thorvald Aagaard for eftertiden er bedst kendt som "Spurven sidder stum bag kvist".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær var bonde, digter og samfundsdebatør. Denne kombination resulterede i en lang række artikler og taler, som her er præsenteret i et udvalg, der trækker en rød tråd gennem forfatterskabet. Fra hjemstavnens hedemuld og jyske natur bevæger vi os ind i en socialkritik, der sætter bøndernes hårde vilkår under lup – og en socialkritik, der med årene udviklede sig til en mere omfattende civilisationskritik.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.