Bøger af Jeppe Bundsgaard

I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire tværgående temaer fået særlig opmærksomhed med en selvstændig vejledning samt ved at være integreret i målene og omtalt i læseplanen for de enkelte fag. Omdrejningspunktet for bogen It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv er det tværgående tema It og medier med udgangspunkt i fire elevpositioner, der repræsenterer fire måder at forholde sig på i omgangen med it.Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er:Eleven som kritisk undersøgerEleven som analyserende modtagerEleven som målrettet og kreativ producentEleven som ansvarlig deltager.I disse fire kapitler kommer forfatterne med bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan undervisningen kan foregå, anskueliggjort med konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til lærerteamet eller studiegruppen, så de på den måde leder frem mod en reflekteret praksis.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer.

Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere.Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også.Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau.Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver adgang til fantastiske muligheder, men farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Kommunikationskritisk kompetence undersøger, hvordan danskfaget med sine begreber, tilgange og metoder kan understøtte, at eleverne udvikler kompetencer, så de kan håndtere udfordringer i de situationer, de står i.Kommunikationskritisk kompetence behandler emner som politisk kommunikation, reality-tv, computerspil, køn, dokumentarfilm og børnelitteratur.

Læseren får et grundigt signalement af seminariefaget dansk. Bogen giver et hurtigt overblik og en basis for videre fordybelse i fagets områder. Kapitlerne introducerer til studiets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder) samt til mere overordnede og generelle synsvinkler i faget. Endelig er der en række kapitler, der beskriver dansk som undervisningsfag, og som tager væsentlige områder af faget op. Mosaikker til danskstudiet vil også kunne bruges til mere end som studiets grundbog, idet den vil være velegnet til eksamensrepetition og som opslagsbog, når et fagligt område senere skal have et brush up. Derfor vil også andre danskstuderende end lærerstuderende have glæde af bogen. Bidragydere: Dorte Schmidt-Nielsen, Lisbet Hastrup Clausen, Nikolaj Frydensbjerg Elf, Johannes Fibiger, Claus Detlef, Jørgen Kuhlmann, Bo Steffensen, Martin Jørgensen, Line Møller Daugård, Jørgen Asmussen, Jeppe Bundsgaard, Mads Th. Haugsted, Vibeke Boelt, Gurli Bjørn Iversen

Denne antologi sætter fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Ud fra spørgsmålet om hvorfor vi læser litteratur i skolen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske. Der gives bud på, hvad der skal undervises i, og hvordan det kan gøres for at skabe lyst til at læse litteratur. Bogen viser litteraturlæsningens mange facetter fra det overordnede spørgsmål om, hvad litteraturen kan, til det praksisnære hvordan. Hvert kapitel udfolder sin særlige vinkel på litteraturundervisning i praksis med afsæt i så forskelligartede tekster som billedbøger, ny ungdomslitteratur og den ældre litteratur. Med dette udgangspunkt henvender bogen sig til dansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer, undervisere og studerende på lærer- og diplomuddannelsen.

Det har aldrig været vigtigere end nu at være opmærksomme på børns læselyst, for når de har lært at læse, holder de op med at læse – i hvert fald i bøger. Men det forunderlige er, at de fleste børn rent faktisk har masser af læselyst – bare det kan foregå i andre medier end bogen. Denne bog sætter fokus på læselyst, og hvorfor den er af så stor betydning for børns læring. Kan vi finde en balance mellem barnets verden og interesser og samtidig medtænke og sikre de dannelsesidealer, skolen bygger på? Hvis det lykkes, vil børnene både udvikle deres læseevner, opleve læseglæde og bliver klogere på sig selv og verden. Forfatterne giver en række bud på, hvordan vi som lærere, sammen med vores elever, kan arbejde hen imod målet at skabe, fremme og bevare læselysten. Artiklerne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de tematisk hører sammen og kan gå i dialog med hinanden. Først sættes der fokus på vigtigheden af at blive en motiveret læser. Herefter sættes formidlingens rolle i spil. De sidste artikler koncentrerer sig om litteratur som kilde til læselyst. Se indholdsfortegnelsen her.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med eller er optaget af læselystens betydning for børns læring.

Hvert femte år gennemføres ICILS (International Computer and Information Literacy Study) med henblik på at undersøge teknologiforståelse hos skoleelever på 8. klassetrin, herunder deres computerog informationskompetence samt kompetencer til datalogisk tænkning. I denne bog præsenteres de danske resultater af ICILS-undersøgelsen i 2023 samt analyser af udviklingen siden første ICILS-undersøgelse i 2013 og anden ICILS-undersøgelse i 2018.ICILS giver gennem spørgeskemaer også et nuanceret indblik i konteksten for elevernes udvikling af kompetencer. I bogen er der særligt fokus på resultater, der kan bidrage til at nuancere den aktuelle skærmdebat og debat om teknologiforståelse, resultater, der uddyber forståelsen af forskelle inden for køn og it, og resultater vedrørende lærernes tanker om it og deres prioriteringer af it som indhold i undervisningen samt deres læringsteori og undervisningspraksisser.

På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

Den danske grundskole havde et godt udgangspunkt for at overgå til fjernundervisning, da coronapandemien brød ud, og skoler i hele verden lukkede ned. Det er en af konklusionerne i Responses to Educational Disruption Survey (REDS), der i et internationalt perspektiv har undersøgt, hvordan elever, lærere og skoleledere i Danmark har håndteret og oplevet pandemien.Trods it-kompetente lærere og righoldige digitale resurser oplevede flertallet af både elever og lærere, at kvaliteten af undervisningen var lavere, og at eleverne ikke lærte lige så meget som normalt. Danske elever var også mere udfordrede i forhold til motivation og faglig udvikling under skolelukningerne end elever i andre lande. Desuden har danske skoler tilsyneladende i lavest grad iværksat indsatser for at støtte elevernes trivsel under og efter pandemien.Skolen under coronapandemien præsenterer en lang række resultater, der giver os viden om elevers og læreres oplevelse af fjernundervisningen, om tilgængelighed af it-resurser og betydningen af sociale forskelle. Samtidig peger undersøgelsen på erfaringer fra pandemien, som vi måske kan gøre brug af i fremtidens skole.

Med 66 opslag om klassiske og moderne danskdidaktiske begreber får dansklæreren her en værktøjskasse med redskaber til at kvalificere sin praksis.Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisning. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som dansklærer på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Danske skoleelever har fået mere digital undervisning. Sådan lyder konklusionen i International Computer and Information Literacy Study Teacher Panel (ICILS TP), der har undersøgt udviklingen i lærernes brug af og holdning til it i skolen under coronapandemien. Resultatet er måske ikke så overraskende, i betragtning af at skolerne blev lukket og undervisningen flyttet fra fysiske klasselokaler til virtuel nødundervisning.Den øgede brug af it og digital fjernundervisning har dog ikke gjort lærerne mere positive over for it. Til gengæld samarbejder de i langt højere grad end tidligere om, hvordan de anvender it i undervisningen, og de er blevet mere opmærksomme på at hjælpe eleverne med at opnå den fornødne computer- og informationskompetence til at kunne klare sig i en digitaliseret verden.I bogen It i skolen under coronapandemien præsenterer forskerne resultaterne af ICILS TP-undersøgelsen. De fortæller om undersøgelsens baggrund og formål, om udviklingen siden ICILS-undersøgelsen i 2018 samt om mulige sammenhænge mellem og årsager til resultaterne.

Dannelse er både komplekst, abstrakt, vigtigt og særligt, og folkeskolen spiller en unik rolle i børns dannelsesproces.Undervisning i fagene udgør skolens DNA og er kernen i skolens hverdag. Hvert fag har et sprog og en faglighed, som er forskellig fra hinanden, og hvert fag har desuden et dannelsessigte. Men fagene tilsammen indeholder også et alment dannende blik, som går på tværs af fag.Denne bog gør dannelsen mere håndgribelig gennem konkrete bud på, hvordan undervisning i fagene kan danne - samtidig med at man har folkeskolens samlede formål for øje. Bogen giver et sprog for, hvad dannelse er, og den giver grundlag for drøftelser på skoler og lærerværelser om undervisning, der danner. I en sådan undervisning åbner fagene verden for eleverne, og eleverne åbner sig for verden.Bogen indeholder kapitler af skoleforskere, læreruddannere samt nyuddannede og mere erfarne lærere, hvorved mange forskellige perspektiver sættes i spil.Dannelse i alle fag er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dafolo. Den er tænkt som en inspirationsbog for lærere og skoleledelser.'Mit håb er, at bogen kan medvirke til at løfte fokus op fra en ensidig interesse for, hvilke færdigheder eleverne skal opnå, til de store spørgsmål om, hvad vi skal med skolen, fagene og undervisningen, og hvordan vi bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen i skolen.' - Anders Bondo Christensen fra bogens forord.Bogens forfattere er: Michael Wahl Andersen, Søren Hattesen Balle, Volker Berthold, Bjørg Bogisch, Jeppe Bundsgaard, Helle Brønnum Carlsen, Anders Stig Christensen, Mette Frederiksen, Ole Goldbech, Trine Elisabeth Hyllested, Kirstine Jordan, Louise Klinge, Anne-Kirstine Kristensen, Heidi Eskelund Knudsen, Eva Lindhardt, Merete Olsen, Michael Svendsen Pedersen, Solveig Fogh Rostbøll, Lene Tanggaard, Alexander von Oettingen, Peter Weng og Dorte Østergren-Olsen.

Emma Gad var i sin samtid en kendt dramatiker og journalist. Men i dag er hendes navn uløseligt forbundet med "Takt og Tone", som er udkommet i utallige oplag siden 1918. I anledning af 100-året for bogens udgivelse har en række kendte danskere forholdt sig til Emma Gads gamle tekst og vurderet den ud fra en nutidig kontekst.Bogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda.Anna von Sperling (1973) er journalist ved dagbladet Information. Kandidat i internationale udviklingsstudier og geografi. Bosiddende i et familiekollektiv på Amager med sin søn, Erik, på fem år.Anne Sophia Mygind Hermansen (1972) er debat- og kulturredaktør vedBerlingske Tidende. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie.Tidligere blandt andet ansat som kommunikationskonsulent hos ATP og PenSam og fra 2007 til 2014 pressechef i Alm. Brand.Per Schultz Jørgensen (1933) er cand.psych. og dr.phil. Tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Børnerådet siden 1994, formand 1998-2001. Forfatter til bøger og artikler om børn, barndom og familieliv, senest Robuste børn i 2017.Olav Hesseldahl (1985) er cand.mag. i filosofi, medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, hvor han er ansvarlig for indholdet. Tidligere vært ved Radio24syv.Rushy Rashid Højbjerg (1968) er journalist og vært på Rushys Roulettepå Radio24syv. Har skrevet selvbiografiske bøger om sin pakistanskeindvandrerfamilie og kultursammenstødet i sit ægteskab med en dansk mand. Hun varetager flere tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesformand for Ideer for Livet Fonden, Skandia.Juliane Schmeltzer Dybkjær (1989) arbejder med digital kommunikation iAarstiderne A/S og er uddannet retoriker og cand.it.Mads Roke Clausen (1968) er uddannet cand.scient.adm. og forsker i organisationskultur som ph.d.-fellow ved Roskilde Universitet. Formand forFrivilligrådet. Tidligere har han haft ministerielle ansættelser og været direktør i Mødrehjælpen.Morten Münster (1980) rådgiver organisationer om, hvordan de kan implementere adfærdsdesign i ledelse, salg marketing og kommunikation. Forfatter til to bøger om adfærd, Personlig Indflydelse og Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Desuden fast skribent på dagbladet Børsen.Jeppe Bundsgaard (1970) er professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi. Forfatter til flere bøger, senest Digital dannelse i 2017.Søs Marie Serup Laybourn (1974) er rådgiver inden for strategi, kommunikation og public affairs og virker som politisk kommentator for blandt andet TV2 NEWS. Uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab. Har haft ansættelse på Christiansborg for Venstre, i Finansministeriet samt Statsministeriet.Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Information. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og været skribent på månedsbladet Press og Information. Fra 2012 til 2016 kulturredaktør på Politiken. Modtog i 2009 Georg Brandes-prisen for bogen Kampen om sandhederne.Ole Hartling (1946) er dr.med. og overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus. Tidligere bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder og formand for Det Etiske Råd. Modtog Rosenkjærprisen i 2007 for sin klare formidling af etiske problemstillinger.Karen Vallgårda (1980) er ph.d. og lektor i historie på Saxo-Instituttet vedKøbenhavns Universitet. Hun har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politisk kulturhistorie og modtaget priser for sin forskning, herunder Einar Hansens Forskningspris i 2016.

I dette hæfte, som introducerer til kompetenceområdet Sprog og kommunikationsundervisning (4.-10. klassetrin), tager Jeppe Bundsgaard afsæt i forskningsbaseret viden omhandlende sprog og tekster i relation til kommunikativ kompetence.Hæftet er bygget op over en række centrale træk ved vores sproglige omgang med hinanden fra præsentationer af forskellige måder at forstå, hvad en kommunikationssituation er, over undersøgelser af vores mundtlige og kropslige sprogs funktioner til undersøgelser af, hvad kommunikation på nettet giver os af udfordringer. I fremstillingen udpeges især tre sproglige fænomener metafor, deixis og modalitet som det er godt at være opmærksom på i arbejdet med kommunikation. Der er desuden fokus på de kompetencemål, der omhandler kritisk vurdering af sprogbrug i analoge og digitale medier, udvikling af læringsaktiviteter, der understøtter elevers kommunikative kompetence, og vurdering af stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning. Endelig lægges der vægt på at skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler.Hæftet afrundes med studieopgaver i forskellige kommunikationsgenrer relateret til de centrale temaer, som fremstilles gennem hele hæftet. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

Denne bog sætter fokus på skrivelyst og læring. Skrivning er kompleks, krævende og givende for såvel voksne som børn, men er også en nødvendig social, kommunikativ og kognitiv kompetence, som må have en central placering i undervisningen. Bogen giver en række eksempler fra praksis og giver forskningens bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan fremelske og fastholde skrivelyst i grundskolen både i dansk og i skolens øvrige fag. Læseren kan lade sig inspirere af hver artikels unikke perspektiv på skrivelyst og læring, men også af artiklernes form og udtryk. Skrivelyst og læring henvender sig til lærerstuderende, lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med eller er optaget af børns læsning og skrivning samt skrivelystens betydning for børns læring.

Danske elevers digitale kompetencer er i top, og de er meget åbne over for at arbejde med it i undervisningen. Det gælder også deres lærere, som har høj tiltro til egne kompetencer og ofte inddrager digitale læremidler.Det er nogle af de glade budskaber i "International Computer and Information Literacy Study 2013", hvis hovedresultater fremlægges i denne bog. 1800 danske 8. klasseelever og deres lærere deltog i undersøgelsen af deres computer- og informationskompetence sammen med elever og lærere fra 20 andre lande.Træerne vokser dog ikke ind i den danske sommerhimmel. Det viser sig, at langtfra alle danske skoleelever er digitale indfødte. Der er store forskelle mellem forskellige elevgruppers brug af it, og hverken elever eller lærere er særlig avancerede i deres digitale kommunikaton, produktion og informationssøgning. Undersøgelsen peger samtidig på, at der fortsat er behov forudvikling af lærernes samarbejde om brug af it i undervisningen.

Bogen introducerer til de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Fokus ligger på 4.-10. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begrunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledninger, mm.

Danskfagets it-didaktik er en grundbog til lærere og lærerstuderende om integration af it i danskfaget. Bogen præsenterer såvel praktiske eksempler som didaktiske overvejelser og viser på denne måde, hvordan teori og praksis kan supplere og styrke hinanden. Bogen indeholder bl.a. kapitler om hjemmesiden i undervisningen, søgning på internettet, samarbejde via net og litteraturundervisning og it. Til bogen er knyttet hjemmesiden www.it-didaktik.dk .

Hvad skal eleverne lære i det senmoderne samfund? Hvorfor? Og hvordan? Kompetencer i dansk præsenterer en kompetenceorienteret tilgang til disse spørgsmål. Bogen leverer et bud på, hvordan danskfaget kan bidrage til, at eleverne udvikler nogle af de væsentligste kompetencer i det senmoderne samfund. Kompetencer i dansk behandler bl.a. emner som litteratur, kommunikation, sociale netværk, læringsspil, gruppearbejde, evaluering og interkulturelle kompetencer. Til bogen er knyttet hjemmesiden www.kompetenceridansk.dk .