Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grundlovsforhør er den populære betegnelse for det retsmøde, der afholdes, når politiet fremstiller en anholdt for en dommer for at få den anholdte varetægtsfængslet.Bogen omhandler retsplejelovens bestemmelser om anholdelse og om sigtedes fremstilling i et grundlovsforhør. Reglerne om dørlukning, navneforbud og referatforbud er beskrevet, ligesom der er redegjort for reglerne om, hvornår der kan ske varetægtsfængsling, herunder varetægtsfængsling i isolation.Bogen gennemgår også betingelserne for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, såsom telefonaflytning, ransagning, legemsundersøgelse mv.Herudover indeholder bogen en fremstilling af reglerne for frihedsberøvelse i henhold til politiloven, tilbageholdelse af unge under 15 år, reglerne om erstatning i anledning af ulovlig frihedsberøvelse og reglerne om klager over og straffesager mod politipersonale.Nyt i 2. udgavenVigtige, fortrinsvis nyere, retsafgørelser inden for de enkelte områder, som omtales i bogen, er refereret ligesom nye afsnit er føjet til bl.a. afsnit 5.10 om udlevering til udlandet af personer til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.MålgruppeJurister, som deltager i straffeprocessen, journalister, som refererer fra retsmøder, og andre, der interesserer sig for retsgrundlaget for de afgørelser, der dagligt bliver truffet af domstolene vedr. varetægtsfængsling, kan få udbytte af bogen.Om forfatterenJørgen Jochimsen har været ansat ved domstolene i 30 år, heraf 20 år som landsdommer, senest som retsformand, ved Vestre Landsret. Forfatteren har skrevet en række bøger om straffeprocessuelle emner, bl.a. ”Bevisførelse i retssager” og ”Hovedforhandling i straffesager”.
Forbrugere har traditionelt været set som aktører på markedet, ikke som politiske aktører. ?Politisk forbrug?, hvor forbrugere søger at påvirke værdifordelingen i samfundet, overskrider grænsen mellem marked og politik. Men er det politiske forbrug egentlig en bevidst politisk handling, og er det en vigtig ny form for politisk deltagelse, hvor mennesker får nye muligheder for at påvirke samfundsudviklingen, eller er det bare et mediefænomen og en døgnflue? Undersøgelsen viser, at politisk forbrug er en ny og ganske vigtig politisk deltagelsesform, der både kan antage form af kollektiv eller individuel boykot og positivt tilvalg af produkter. Omfanget af deltagelse i boykotaktioner er fluktuerende, men langtidstendensen i det politiske forbrug er stigende. Udbredte forestillinger om, at politisk forbrug er udtryk for mistillid til det etablerede politiske system, kan ikke underbygges. Politisk forbrug er lige så positivt relateret til tillid til de politiske institutioner som deltagelse i foreninger, det politiske forbrug er en supplerende - ikke en alternativ - deltagelsesform, og effektiviteten af det politiske forbrug opleves som ganske høj. Politisk forbrug er en individualiseret deltagelsesform som udøves i hverdagen, og som er relateret til stor politisk interesse, solidaritet og global orientering.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.