Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Johannes Adamsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anders-Christian Jacobsen, Johannes Adamsen, Niels Henrik Gregersen, mfl.
    72,95 kr.

    Er mennesket frit? Har det en fri vilje? Siden Augustin har bestemmelsen af forholdet mellem Guds nåde og menneskets frihed været et af de mest omdiskuterede temaer i teologien. Hvis mennesket er frit, betyder det så ikke, at det frelser sig selv, hvorved Guds frelsende nåde overflødiggøres og Guds magt er kraftesløs? Denne bog følger udviklingen i besvarelsen af dette spørgsmål fra Origenes i det 2. århundrede til Løgstrup i det 20. århundrede. Undervejs behandles de tænkere, som har haft størst betydning i dansk teologisk sammenhæng: Augustin, Luther, Kant, Hegel, Schleiermacher, Grundtvig, Kierkegaard, Barth og Løgstrup. Derudover behandles tænkere, som i vor tradition er blevet tildelt en mere tilbagetrukket rolle, men som har haft stor betydning for udviklingen af traditionen: Origenes, Bernhard af Clairvaux, Leibniz og Wesley.

  • - Seks nedslag i den tidlige Nietzsche-reception
    af Kirsten Hyldgaard, Ole Morsing, Johannes Adamsen, mfl.
    93,95 kr.

    Om end Nietzsche selv frabad sig disciple, blev han en mester for mange. Utallige forfattere, filosoffer, kunstnere, litterater og teologer har været inspireret af Nietzsche i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i Georg Brandes’ forelæsninger om Nietzsche i 1888 beskæftiger denne antologi sig med følgende danske forfattere og filosoffer: Harald Høffding, Vilhelm Grønbech og Karen Blixen. I Tyskland er den tidlige Nietzsche-reception uvægerligt knyttet til de to verdenskrige, og ikke mindst nationalsocialismen, hvilket er et centralt emne i omtalen af følgende tyske filosoffer og forfattere: Oswald Spengler, Albert Baeumler, Martin Heidegger og Thomas Mann. Antologien viser, hvor forskelligartet receptionen af Nietzsche har været, men forskellene til trods, er der også tale om ligheder; begreberne skæbne, magt og vilje går igen i de seks artikler.

  • - Vilhelm Grønbechs kritik af kristendom og kultur - i lyset af Herders og Nietzsches tænkning
    af Johannes Adamsen
    77,95 kr.

    "Vilhelm Grønbechs kritik af kristendom og kultur i lyset af Herders og Nietzsches tænkning" er undertitlen på Johannes Adamsens ph.d. afhandling. Martin A. Hansen kaldte ham "Den tredje store" i dansk åndsliv. De to andre - Kierkegaard og Grundtvig er kendt af enhver. Bogen rummer en kritisk gennemgang af Grønbechs betydning både som religionskritiker og som kulturkritiker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.