Bøger af Johannes Værge

Kristendommen er en fortælle-, billed- og tankeverden, som er blevet uklar og fjern for mange. I Det ufærdige menneske og Gud giver Johannes Værge sit bud på, hvad kristendom er. Han viser kristendommen som en vej med stadig mere at tilegne sig, en livsrejse for det ufærdige menneske med det endemål at blive et sandt menneske. Støv rystes af bibelcitater, og indsigter fra oldkirken, som i dag er fortrængt, graves frem. Johannes Værge er kendt for en sjældent vellykket formidling i et klart sprog, og hans forfatterskab er anerkendt for at være teologisk fornyende. Maja Lisa Engelhardt bidrager med en serie billeder til bogen, særligt udvalgt af kunstneren til Johannes Værges tekst.

Bogen undersøger, hvordan det kristne budskab tidligt blev farvet af omgivelsernes offersprogbrug og siden af middelalderlige, feudale tænkemåder.) »Jesus har betalt for vore synder«, siges det. Men hvorfor skal Gud have betaling, og svarer en sådan juridisk-kommerciel tænkemåde til det, som kommer til udtryk i Jesu forkyndelse? Skal Gud over­hovedet have betaling? Hvor kommer den idé fra? Bogen undersøger, hvordan det kristne budskab tidligt blev farvet af omgivelsernes offersprogbrug og siden af middelalderlige, feudale tænkemåder. Kirken fik derved et begrebssprog, der skulle få styr på vilkårene for at blive frelst eller gå fortabt og holde orden i regnskabet med Gud – mens Jesu forkyndelse snarere peger på, at menneskelige retfærdighedsbegreber ikke gælder i forhold til Guds kærlighed: De sidste skal blive de første, de små er størst, og til den store bryllupsfest, et billede på foreningen i Guds rige, indbydes både onde og gode. Guddommelig uorden!

Sigtet med Rygter om Gud er at tegne billeder af kristendommens Gud som værende både grænseløst imødekommende og en tydelig myndighed. Biskop Jan Lindhardt brugte det billede om danskerne, at de var som skrabelodder: Når man kradsede lidt i overfladen, kom der noget kristendom frem. Men hvilket billede af Gud gemmer der sig? Nutidig tale om Gud kritiseres ofte for at have gjort Gud så kærlig, at han virker harmløs. En forestilling om en vattet Gud er ganske rigtigt ikke til gavn, når vi konfronteres med døden og de kræfter, der trækker os mod tilværelsens afgrunde. På den anden side fortæller hospitalspræster samstemmende, at ved kritisk sygdom får patienten påfaldende tit den tanke, at den truende sygdom kan være Guds hævn for begåede fejltrin. Altså en forestilling om en hård Gud – til alt andet end hjælp. Et kapitel i denne bog gengiver en psykologisk analyse af gudsbilledernes menneskelige baggrund, mens hovedparten af bogen belyser forestillingerne om Gud ud fra bibelsk materiale og teologers udsagn fra oldkirken frem til nutiden. Også digtning og kirkekunst indgår i skildringen af, hvordan forestillinger om Gud kan bruges og misbruges. Sigtet er at tegne billeder af kristendommens Gud som grænseløst imødekommende og samtidig med en tydelig myndighed, udtrykt i billeder af Gud som far, faderlig dommer og hyrde – med den indsigt og de færdigheder, der kræves for at være sand far, sand dommer og sand hyrde. Pressen skriver: Det er absolut en anbefalelsesværdig bog. - Tidsskriftet Religion

Fortællingen om Adam og Evas ”syndefald” er blevet brugt til at tegne et modsætningsforhold mellem Gud og menneske og skabe et fastlåst menneskebillede, med tendens til at tale dårligt om mennesket. I denne bog argumenteres for en ny balance i gudsforholdet og i synet på mennesket. Johannes Værge læser de bibelske tekster med friske øjne, inspireres af oldkirkelige og jødiske fortolkere, af 1600 tals-poeten John Milton, af Dostojevskij og flere andre, og bogen fremkalder et billede af gudsforholdet og af menneskets væsen, hvor der bliver plads til den tidlige kristendoms positive og dynamiske menneskebillede og til en vision om menneskets fuldendelse: Mennesket er beskadiget ved faldet, men det, som lyser i Kristus, er sat ind i verden for at helbrede mennesket, bevirke modning og vækst, så mennesket i sidst ende, i opstandelsen, kan blive sandt menneske, blive ført til dets dybe bestemmelse som skabt i Guds billede.

Fortællingen om Adam og Evas ”syndefald” er blevet brugt til at tegne et modsætningsforhold mellem Gud og menneske og skabe et fastlåst menneskebillede, med tendens til at tale dårligt om mennesket. I denne bog argumenteres for en ny balance i gudsforholdet og i synet på mennesket. Johannes Værge læser de bibelske tekster med friske øjne, inspireres af oldkirkelige og jødiske fortolkere, af 1600tals-poeten John Milton, af Dostojevskij og flere andre, og bogen fremkalder et billede af gudsforholdet og af menneskets væsen, hvor der bliver plads til den tidlige kristendoms positive og dynamiske menneskebillede og til en vision om menneskets fuldendelse: Mennesket er beskadiget ved faldet, men det, som lyser i Kristus, er sat ind i verden for at helbrede mennesket, bevirke modning og vækst, så mennesket i sidst ende, i opstandelsen, kan blive sandt menneske, blive ført til dets dybe bestemmelse som skabt i Guds billede.

Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller lægger den kristne tro sig tværtimod på de troende som en byrde af skyld og trusler om fortabelse? Begge former for kristendom findes. Denne bog søger at udrede, hvordan det kan være gået til.

Er kristendommen en gave, som giver mennesket frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller er den kristne tro en tung byrde af skyld og trussel om fortabelse? Med denne bog søger Johannes Værge at udrede, hvordan det kan gå til, at begge former for kristendom findes og tilbyder læseren mulighed for at afklare sin egen forståelse af kristendommen.

I denne bog ser Johannes Værge på den samlede fortælling om Jesusaf Nazareth, hans entré i verden, hans virke, hans død og det, der fulgte. Detsker med et kritisk blik på den kristendomstolkning, der fremhæver Jesus’ dødsom det offer, der skulle til for at ændre forholdet mellem Gud og menneskene.Jesus ofrede ganske rigtigt sit liv, han døde for den sag, han var sat i verdenfor. Hans død indgik i det samlede forløb, men ikke for at ændre noget hos Gud.Hvad Gud ville, kom til udtryk, da han lod sin vilje og nyskabende kraftinkarnere i Jesus fra Nazareth. Dét var det store nybrud.Jesus stod frem med ord og handlinger som udtryk for, at Gudaktivt er gået ind i et nyt samkvem med menneskene. Gud afskrev det, der stodmellem ham og menneskene; tilgivelsen er den røde tråd i det, Jesus gjorde ogsagde på Guds vegne. Et beskadiget forhold skulle heles, en ny pagt oprettes.Det skete ikke på grund af nogen offerhandling, men ud af et overskud hos Gud.

I denne bog undersøger Johannes Værge de erfaringer af håb, vi ud fra den kristne tradition kan gøre os i forbindelse med døden. Det gøres i ’dialog’ med teologer og forfattere som eksempelvis Paulus, Martin Luther, Dante, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Kaj Munk.

Med baggrund i prædikener fra det sidste par år har Johannes Værge her samlet en række tekster under tre hovedoverskrifter: Visionen, Mennesket, Gud.Johannes Værge udgav i efteråret 2008 den anmelderroste "Efter døden - En bog om det evige liv" (netop udkommet i 3. oplag).»Det er alvorslæsning, det her, og Værge betjener sig på ingen måde af hverken humor eller ironi. Men han betjener sig til gengæld af en livsklogskab og en teologisk begavelse, der er en stor berigelse at møde. Og som kun de færreste kan gøre ham efter.« Sørine Godtfredsen, Kristeligt Dagblad

Et overblik over, hvad der er på færde i Johannes Møllehaves omfangsrige og mangfoldige værk.