Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jonas Suchanek

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jonas Suchanek
    167,95 kr.

    En mandlig hovedperson er ansat som specialarbejder i et kulturhus i Kødbyen – laveste sats, ingen kontrakt – økonomien i huset sejler, aftalerne mangler og alkoholen indtages i rigelige mængder.Samtidigt bor fortælleren på KFUM i centrum af København, hvor han sysler med billedkunsten og holdes med selskab af playeren Vlad, drømmeren og skabsforfatteren Trane, men især Sofie, som kæmper med at finde sig til rette i tilværelsen, og som er ”fucking langt nede”, spiller en væsentlig rolle.Kilden til al værdi er Suchaneks fjerde roman – og første udgivelse på Forlaget Gladiator. Ligesom Suchaneks andre romaner, er romanen skrevet indefra og ud – og også her lægges der vægt på identitet, ens plads i samfundet og ambitionerne om at være og blive til noget.

  • af Jonas Suchanek
    43,94 kr.

    Denne roman handler om en mand i 30’erne. Om shawarmaer, koner og børn. Den foregår i København, siden i Prag, hvor hans familie bor. Fortællerens mor er vendt hjem efter emigration til Danmark, faren er vendt hjem efter emigration til USA. Og den handler om en Brother-skrivemaskine: Han skriver. Moren frygter at komme med i hans bøger, i den henseende er faren frygtløs. Tilbage i København søger han job i øst og vest, mens hans bedste ven Marius får endnu et barn. De to venner mødes og får sig en fortrolig snak.

  • af Jonas Suchanek
    43,94 - 132,95 kr.

    Han er ung, han er ubemidlet, han er sulten og han mangler et sted at bo. Han forsøger at få styr på sit liv, mens han rider København tynd for lejekontrakter. Håbet er at slå rod, så en tilværelse kan begynde. Risikoen er at ende på gaden. Virkeligheden er et opslidende sted midtimellem. Han skralder og tager vikarjobs, mens han og hans venner skubbes rundt mellem midlertidige lejemål og suspekte udlejere. ”Vi er bohemer” er en humoristisk og nøgtern historie om at finde sig selv i hovedstaden og om at stole på sit held i håb om en bedre fremtid. En skildring af tilværelsen på kanten af samfundet og af underfundige venskaber.

  • af Jonas Suchanek
    43,94 - 189,95 kr.

    Drengen bor i et kulsort, faldefærdigt kommunistisk Prag sammen med sin mor, bror og stedfar. Moren slår med en grydeske, når han er uartig, stedfaren slår bare, og broren slår, fordi han hader børn. På trods af det, er livet i Prag skildret med en tør humor, der giver denne debutroman en særegen charme. Familien flygter, fordi de voksne har ”fået nok”. De havner i Sandholmlejren, og også her skildres flygtningetilværelsen med en nøgtern voldsomhed, der gør, at man ikke ved, om man skal grine eller græde. Opvæksten i Aalborg, hvor den nu snart voksne dreng har sine ungdomsår, med alt hvad det indebærer, bliver skildret fra outsiderens perspektiv. Romanen igennem brygger han på en forestilling om faren, en forestilling, der – ligesom forestillingen om Danmark og det kommunistiske Tjekkoslovakiet – synes at ændre sig i takt med, at drengen bliver voksen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.