Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Fjendespor” er en spændingsroman om at krydse sine egne spor med fatale konsekvenser. En voldsom start på et albansk børnehjem indhenter den danske, adopterede kriminalbetjent, Stefan Kushova Andersen. Glemte familiebånd bliver pludselig livsfarlige, mens eksplosivt voksende formuer skabt af svindel med pyramidespil, våben-, narko- og menneskesmugling gør bomstærke klaner stadigt mere kyniske. Albansk mafia forgifter voksende dele af Europas og New Yorks underverden. Den forgrener sig nordpå gennem Tyskland og smadrer Stefans forsøg på at få et nyt, roligt liv i Københavns Sydhavns nye boligblokke. Et kursus og et mord i New York kickstarter en hæsblæsende rejse mod Stefans egne rødder og gennem en fremmed, forarmet del af Europa - samt i Berlin, København - og selv Roskilde Festival, hvor Stefan tvinges ud i gråzoner af lovligt og ulovligt, rigtigt og forkert. Det konfronterer ham med skæbnesvangre valg, hvor menneskeliv står på spil - og han selv drives frem af fromme håb om en højere retfærdighed. Og håb om at redde sig selv fra en grusom død, der synes stadig mere sandsynlig. "Fjendespor" er en international thriller med afsæt i virkelige begivenheder, klaner og vesteuropæisk nutidshistorie. 406 sider. 6 stjerner hos Krimiormen: ”Fantastisk at stifte bekendtskab med en forfatter der forstår at skrue et plot og en fantastisk spændende og gribende historie sammen.” 5 stjerner hos Bogpusheren.dk: ”Keld Broksø er efter min mening én af Danmarks absolut bedste forfattere af spændingsromaner med både gode plot og fint sprog.” Litteratursiden.dk: ”Underholdende, informativ og særdeles spændende.”
Spændingsmættet dansk thriller, der henter sit stof fra virkelighedens verden. Danske politikere involveres i internationale profitmageres kyniske transaktion med udsmugling af højt beriget uran fra det tidligere Sovjetunionen til Centralasiens farligste konfliktzoner.Et lille fly fra Estland lander i nattemørket ved lufthavnen i Roskilde med en kostbar, illegal last om bord. I strid med alle regler finder landingen sted under politibeskyttelse, fordi den danske minister under et ellers ordinært Europarådsmøde i Prag er blevet presset til at give en fatal tilladelse. Bag afpresningen står en international gruppe, som også omfatter ministersekretær og fuldmægtig Jens Frank. Den transaktion, der nu er i gang, vedrører udsmugling og salg af højt beriget uran fra det tidligere Sovjetunionens våbenarsenaler.Journalisten Peter Kreutzer kommer på sporet af historien og søger med alle midler at trænge til bunds i sagen og at afsløre den kreds af lykkejægere, mafiosi og kyniske profitmagere, som står bag handelen. Alt udvikler sig blodigere og mere dramatisk, end nogen havde forestillet sig. Læseren føres fra det rolige Danmark over det krigshærgede Balkan til Centralasiens farligste konfliktzoner, hvor atomvåbenkapløbet mellem Indien og Pakistan truer med at udvikle sig til en global katastrofe.PER MÅNSON I BIBLIOTEKERNES LEKTØRUDTALELSE:(98/38) DB 98/39.Broksø, Keld: Vraggods: Spændingsroman. – Forum – 217 sider - ibc»Fra en nedlagt tidligere sovjetisk flådestation i Estland stjæles i 1994 noget beriget uran. I 1998 kommer det ad kringlede veje til Danmark, hvor det certificeres og får gyldige papirer. Bag transaktionen står en dansk topembedsmand og to tidligere diplomater i Danmark fra hhv. det tidligere Jugoslavien og do. USSR. Uranet er hvidvasket til videresalg og bunker af penge i fortjeneste. Desværre for trojkaen og dens sammensvorne kommer en dansk journalist under vejr med, at noget er i gære. Han jagter historien, men kommer i karambolage med de helt store drenge. Endnu en dansk thriller-forfatter med meget højt niveau har set dagens lys. Broksø er journalist med bredt kendskab til Østeuropa og Centralasien, og han har begået en meget spændende bog, hvor hvert eneste skridt virker plausibelt og velkendt fra notitser på udlandssiderne, men i sammenhæng bliver en farlig cocktail. Hans store persongalleri er imponerende overbevisende, og skulle man ikke goutere handlingen, slutter bogen med en opremsning af opklarede, tilsvarende forbrydelser. En flot debut, der bringer løfter om en udvikling som fx Leif Davidsens, og som henvender sig til det samme store publikum.«Udgivet af Forum/Gyldendal 1998. Genudgivet som ebog 2015.
På Vestre Kirkegård i København ligger 10.000 tyske krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig begravet. Ved et tilfælde opdages det, at nogle vigtige dokumenter er forsvundet fra en af gravene, og bliver de ikke fundet i tide, kan de blive gnisten, der antænder den højspændte situation mellem Rusland og EU og NATO, der udspiller sig i år 2017. Undervejs vikles helt almindelige mennesker ind i det storpolitiske spil, og de ser deres liv og tilværelse blive sat over styr i en situation, de ikke har nogen kontrol over.Handlingen i Keld Broksøs "Koldfronter" udspiller sig i et storpolitisk klima, hvor forholdet mellem Rusland og EU og NATO bliver koldere og koldere. Den trækker tråde tilbage til Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig, som truer med at vende tilbage med fornyet styrke.Den danske forfatter Keld Broksø (f. 1960) står bag flere thrillere og krimier, hvis handling ofte finder sted som en del af en aktuel konflikt. Ved siden af virket som forfatter arbejder Keld Broksø som journalist og kommunikationsrådgiver."Rigtig god og meget skræmmende aktuel thriller." 4 stjerner, Bachs bøger"Et plot… som forfatteren får foldet flot ud." 4 stjerner, Fyens Stiftstidende. Læs mere om bogen og se den spændende trailer på www.koldfronter.dk
I den krigshærgede, vestafrikanske stat Liberia indleder den danske læge Anders Fredsted et katastrofalt samarbejde med et internationalt medicinalfirma. Han er i Monrovia midt under borgerkrigen i Liberia som udsending for organisationen MSF - Læger Uden Grænser.Han har et vanskeligt sind og har i Danmark kunnet se tilbage på adskillige fiaskoer - fagligt som privat. I Monrovia gør han et godt stykke arbejde, indtil han en dag kører et barn ihjel og må flygte for lokalbefolkningens hævn. Anders Fredsted opsiger selv sin stilling i MSF, men kan af tvingende omstændigheder ikke vende tilbage til Danmark. I stedet vælger han at udnytte den udbredte korruption i Liberia og havner herved som frivillig deltager og nyttig idiot i et uhyggeligt projekt, som er et udslag af multinationale medicinalselskabers benhårde konkurrence om nye produkter, som koster milliarder at udvikle.Den danske journalist Peter Kreutzer får færten af en usædvanlig historie, men måske for sent. Er det stadig muligt at hindre, at en række planlagte, dødsensfarlige eksperimenter med uskyldige mennesker gennemføres? Man står i Liberia over for en rådvild politiledelse, en korrupt regering og en desperat befolkning. En tilfældig asylsøger i Danmark viser sig at sidde inde med en afgørende viden, som er nøglen til at få låst op for sagen og få den løst inden den får flere dødelige konsekvenser.ANNEMETTE SØRENSEN I BIBLIOTEKERNES LEKTØRUDTALELSE:(99/46) DB 99/48Broksø, Keld: Rovdrift: Spændingsroman – Forum – 266 sider»Velkonstrueret og effektiv dansk spændingsroman af internationalt tilsnit. Handlingen udspiller sig i sommeren 1999 og har som forgængeren ”Vraggods” (98/39) journalisten Peter Kreutzer som hovedperson. Han kommer på sporet af en historie, som forgrener sig rundt i verden. En dansk læge udstationeret af Læger uden Grænser i Liberia bliver involveret i et hospitalsprojekt, som skal være skalkeskjul for medicinske forsøg og fremstilling af kemiske våben. Amerikanske højreorienterede grupper står bag. Lægens chauffør bliver efter et uheld, hvor de begge må flygte, sendt til Danmark som asylsøger, og han har de oplysninger, der skal til for at forhindre de farlige eksperimenter. Lægens kone forsvandt i forbindelse med hans afrejse fra Danmark og findes siden myrdet. Journalisten udspørger i denne forbindelse lægens elskerinde og hun forfører også ham. Mordet opklares parallelt med den anden sag, og begge forløb kulminerer under yderst dramatiske omstændigheder. Bogen afsluttes med et efterskrift om international terrorisme, biologiske våben og Liberias historie som dokumentation for historiens sandsynlighed. Den er velfortalt, spændende og lever fint op til forventningerne fra den roste debut.«
Isoleret ved en smuk, skånsk højmose opdager en dansk kriminalbetjent under en karantæne med meditativ isolation i skøn natur grusomme hemmeligheder om illegale våben. De har spor fra det krigshærgede Ukraine, det idylliske Provence og et plaget Malmö og København med grus i samarbejdet over Øresundsbroen. Ministre fra de to nabolande tvinges til at se trusler i øjnene fra ekstreme miljøers yderste fløje. De ender i en konflikt, der tryktester de danske og svenske demokratiers værdier, når de bliver taget som gidsler i en nådesløs kamp. Ministrenes normale, politiske radar slår slet ikke til i håndteringen af dilemmaer, der rækker langt ud over egne landegrænser - og hovedpersonernes personlige grænser for mod, handlekraft og evner til at gennemskue mennesker og tage beslutninger under pres. Malmösyndromet er en international thriller med lokalt afsæt mellem København og Malmø.
Isoleret ved en smuk, skånsk højmose opdager en dansk kriminalbetjent under en karantæne grusomme hemmeligheder om illegale våben. De har spor fra det krigshærgede Ukraine, det idylliske Provence og et plaget Malmö og København med grus i samarbejdet over Øresundsbroen. Ministre fra de to nabolande over Øresund tvinges til at se trusler i øjnene fra ekstreme miljøer i en konflikt, der rækker langt ud over egne grænser. Ministrenes normale, politiske radar slår ikke til, når selve demokratiet og dets værdier bliver taget som gidsel i en nådesløs kamp udløst midt i ’Malmösyndromet’.Keld Broksø er kommunikationsrådgiver, journalist og forfatter. Hans bøger handler typisk om små menneskeskæbner i klemme mellem store, internationale politiske spil og international kriminalitet. "Malmösyndromet" er hans syvende spændingsroman.
Isoleret ved en smuk, skånsk højmose opdager en dansk kriminalbetjent under en karantæne med meditativ isolation i skøn natur grusomme hemmeligheder om illegale våben. De har spor fra det krigshærgede Ukraine midt under den russiske invasion i en kontrastfyldt handling. Den omfatter også det idylliske Provence og et plaget Malmö og København med grus i samarbejdet over Øresundsbroen. Ministre fra de to nabolande tvinges til at se trusler i øjnene fra ekstreme miljøers yderste fløje. De ender i en konflikt, der tryktester de danske og svenske demokratier, når de bliver taget som gidsler i en nådesløs kamp lige ude på gaderne. Ministrenes normale, politiske radar slår slet ikke til i håndteringen af dilemmaer, der rækker langt ud over egne landegrænser - og hovedpersonernes personlige grænser for mod, handlekraft og evner til at gennemskue mennesker og tage beslutninger under pres. Den udfordrede, danske kriminalbetjent bliver centrum og drivende kraft, når andre paralyseres af handlingslammelse overfor rædselsvækkende mysterier.
En for længst død mands grusomme fortid trækker spor fra en glemt kirkegård i København til Europas nye koldfronter. Tre mænd og tre kvinder opdager i denne ”koldkrigsroman nouveau” for sent deres hovedroller i et nyt europæisk magtspil, hvor de tvinges til en brutalitet, der overskrider politiets grænser i flere lande. ”Koldfronter” er en roman om en aktuel konflikt mellem øst og vest, og om små mænd og kvinder klemt i et sprængfarligt, storpolitisk spil. De prøver at finde forklaringer på, at mord og trusler pludselig ryster deres hverdage i København og i Berlin. En dansk akademiker, en dansk politiassistent samt en tysk pensionist får hovedrollerne i thrilleren om en ny kold krig, der i ”Koldfronter” bliver nærværende og blodig alvor. Romanen har bund i Europas historie – og blik for skræmmende perspektiver, hvis øst-vest konflikten udvikler sig. Handlingen tager fart, da et kranium dukker op på Vestre Kirkegård i København, hvor 10.000 tyske krigsflygtninge fra Den anden Verdenskrig ligger. En simpel voldssag og indbrud i København afslører, at skjulte dokumenter er forsvundet fra én af gravene. Materialet er en brik i et giftigt puslespil om rettigheder til østlige landområder, som både den vestlige alliance og russiske kriminelle og politikere vil have fingrene i. Kampen kan udløse langt større europæiske konflikter, men hovedpersonernes dramatiske familiehistorier indeholder nøgler til løsninger. YouTube-video m.m. er på www.koldfronter.dk
En voldsom start på et albansk børnehjem indhenter den danske, adopterede kriminalbetjent, Stefan Kushova Andersen. Glemte familiebånd bliver pludselig livsfarlige, mens eksplosivt voksende formuer skabt af svindel med pyramidespil, våben-, narko- og menneskesmugling gør kriminelle og bomstærke klaner stadigt mere kyniske. Albansk mafia forgifter voksende dele af Europas og New Yorks underverden. Den forgrener sig nordpå gennem Tyskland og smadrer Stefans forsøg på at få et nyt, roligt liv i Københavns Sydhavns nye boligblokke. Et kursus og et mord i New York kickstarter en hæsblæsende rejse mod Stefans egne rødder og gennem en fremmed, forarmet del af Europa - samt i Berlin, København - og selv Roskilde Festival, hvor Stefan tvinges ud i gråzoner af lovligt og ulovligt, rigtigt og forkert og konfronterer ham med skæbnesvangre valg, mens menneskeliv står på spil - og han selv drives frem af fromme håb om en højere retfærdighed. Og håb om at redde sig selv fra en grusom død, der synes stadig mere sandsynlig. "Fjendespor" er en spændingsroman med afsæt i virkelige begivenheder, klaner og vesteuropæisk nutidshistorie.
Karriereembedsmanden David Wolff får chancen for at lede en hjælpeorganisation i et Afghanistan oven på de internationale kampstyrkers exit efter 2014. Det går hurtigt op for ham, at især Iran og USA kører deres helt egne spil, som gør neutralt hjælpearbejde umuligt. Wolff bliver i stedet brugt som en nyttig idiot til andre og tvivlsomme formål.Udstationeringen udvikler sig til et mareridt. Wolff bliver stik mod sin vilje en vigtig brik i spillet mellem en iransk konsul og en amerikansk CIA-agent.En ny og livsfarlig viden om, hvad der foregår, får blodige konsekvenser på en flugt gennem et land i opløsning.Missilhotellet er en spændingsroman, men også en besk kommentar til, hvordan udenlandske interesser sammen med inkompetente, anløbne, afghanske ledere er med til at ødelægge et land med krigstrætte mennesker, som troede, at deres land skulle bygges op på ny.
Den danske olieekspert Harry Lowell står på kanten af en pensionering. Olierigdommene ved Det Kaspiske Hav og i Nordsøen er rammen om et helt arbejdsliv, da planen om en tilbagetrukket tilværelse i København ryger på gulvet. Et attentat og et mord kickstarter en sidste, professionel mission. Harry Lowell og hans nærmeste bliver fanget i et blodigt spil om magten over oliemilliarder på tværs af Europa til Kaukasus, som konkurrerer med Rusland midt under Europas voksende satsninger på grøn energi. Harry Lowell kommer på en forfærdelig rejse. Selv hans børn får ubehagelige roller, mens Harry Lowell presses frem mod mål, som andre sætter for ham. Hvem der er ven og fjende er ikke entydigt, mens han hiver nye oliekontrakter i land – og forsøger at forstå to forbrydelser.»Pengemuren« er en storpolitisk historie og en voldsom fortællingom grådighed, løgn, lidenskab, samvittighed, kærlighed – og mangel på samme.Læs mere og se video på www.pengemuren.dk.
THRILLERPå tværs af Europa og Kaukasus fanges en dansk olieekspert og forretningsmand mellem store magters pengeinteresser, som trækker et blodigt spor. Skyldige, uskyldige og de nærmeste fanges i et kynisk spil om milliarder.»Harry følte han svævede hen over toppen af en gloende malmstrøm, der truede med at trække ham i dybet, hvor alting hørte op, hvis han ikke favnede det bizarre skuespil, han var med i. Det var blevet en tilstand af stress og frygt, som drev ham fremad uden han turde bremse op og stille de rigtige spørgsmål. Hilmi Cakans helikopter svævede ind over den runde landingsplads, og Harry mærkede midt i sine stresssymptomer også glæden over, at han var med i noget virkeligt stort. Han følte en ungdommelig fornemmelse styrede sin handlekraft; Hele verden lå åben for ham, så længe han satte det hele på spil.«Forfatteren kan kontaktes på: keld@kb-kommunikation.dk Forfatterforedrag bookes samme sted.
Karriereembedsmanden David Wolff får chancen for at lede en hjælpeorganisation i et Afghanistan oven på de internationale kampstyrkers exit efter 2014. Det går hurtigt op for ham, at især Iran og USA kører deres helt egne spil, som gør neutralt hjælpearbejde umuligt. Wolff bliver i stedet brugt som en nyttig idiot til andre og tvivlsomme formål.Udstationeringen udvikler sig til et mareridt. Wolff bliver stik mod sin vilje en vigtig brik i spillet mellem en iransk konsul og en amerikansk CIA-agent.En ny og livsfarlig viden om, hvad der foregår, får blodige konsekvenser på en flugt gennem et land i opløsning.Missilhotellet er en spændingsroman, men også en besk kommentar til, hvordan udenlandske interesser sammen med inkompetente, anløbne, afghanske ledere er med til at ødelægge et land med krigstrætte mennesker, som troede, at deres land skulle bygges op på ny.
Et kranium graves op på Vestre Kirkegård i København, hvor næsten 10.000 tyske krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig er begravet. En simpel voldssag i Sydhavnen i København afslører, at skjulte dokumenter er forsvundet fra en af gravene. Materialet viser sig som en vigtig brik i et giftigt spil, som mørke kræfter forsøger at samle flere steder i Europa. Lykkes det, får det afgørende betydning for den nye kolde krig, som Europa er midt i. Rusland og russiske mindretal står i større og større modsætning til EU og NATO, mens kolde fronter mellem parterne holder en skrøbelig balance på plads. Med den kulisse bliver tre vidt forskellige og almindelige mænd ufrivilligt centrum i et opgør på liv og død, fordi de er kommet alt for tæt på en dramatisk familiehistorie, som har nøglerne til både værdier og områder i et centralt konfliktområde i Europa. Koldfronter er en roman dels om en aktuel konflikt, dels om små mænd og kvinder klemt i et alt for sprængfarligt, storpolitisk spil. De prøver at finde forklaringer på, at mord og trusler pludselig ryster deres hverdag i både København og Berlin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.