Bøger af Kim Fupz Aakeson

Han var stresset og arrig, den julemand. Og røg en masse cigaretter og drak sort kaffe fra termokanden og skægget strittede og han lugtede af sved. Og oven i købet var noget gået skævt, noget hovedregning. Der var simpelthen ikke gaver nok til alle de børn der skulle have. Der manglede simpelthen en gave til det sidste barn, en dreng i Rødovre, sækken var bare tom ...En skøn billedbog med små animationer og oplæsning af Lars Thiesgaard.Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

En pige kan ikke sove selvom det er nat, hun går ind i stuen for at se fjernsyn. Men i sofaen sidder en lille mand med en stor mappe. Han sover. Hej, siger pigen. Halløj, siger den lille mand. Jeg skulle lige kigge i nogle papirer og så faldt jeg vist i søvn. Hvem er du? spørger pigen. Jeg er da Døden, siger manden. Jeg er kommet for at hente din far ... eller din mor, lige et øjeblik. Åh nej, siger Pigen. Åh jo, siger Døden og kan ikke finde rundt i sine papirer. Til sidst opgiver han og siger: Nåh, lige meget, hvem vil du helst af med, din mor eller din far?Bogen er indlæst af Kim Fupz Aakeson selv i 2013

Der er noget, der vokser i Kirstens mave. Det har man jo hørt om før, en baby - ja, men denne her baby vil ikke ud. Inde i maven kan den høre Svend og Kirsten tale om alt det forfærdelige, der er i verden. Om krig og om at blive kørt over og om forurening og børn, der driller. Næh tak, siger babyen, jeg bliver herinde. Og nu må Svend og Kirsten i gang med at overbevise babyen om, at verdens trods alt er et ok sted.Bogen er indlæst af Kim Fupz Aaäkeson selv i 2013

Ja undskyld, men det er altså en historie om en lidt trist bedemand. - Og her er hvad man ved om bedemanden: Han gør hvad bedemænd gør, han ordner de døde, vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, putter dem i deres kister og lægger låget på. Og her er hvad man ikke ved om bedemanden: Han kan tale med de døde. Og de døde taler gerne om blomster og damers numser og schæferhunde og carporte og blæsevejr og alt det de ikke nåede ...Det med Paradis er noget bedemanden finder på for at trøste en ung pige der er død alt for tidligt. Men måske passer det, måske findes Paradis ...? Paradis er indlæst af Kim Fupz Aakeson selv i 2013  

Karsten hedder Karsten, men de andre børn kalder ham Gris. Det er fordi han er tyk. Karstens far siger, at det er der ikke noget at gøre ved.    ”Vi er tyksakker,” siger hans far. ”Det er fordi vi har kongeknogler, vi egner os til at være store og solide og sidde på en trone og bestemme alting.”    Karsten er trist og gider ikke høre om kongeknogler. Men faktisk har Karstens far fat i noget ... Lydbogen er indlæst af Morten Thunbo

En dreng skal bygge et hegn med sin brutale far. En pige får lov til at få en tatovering. En hund bliver kørt ned. Et træ skal fældes.Fjorten noveller om unge og de øjeblikke hvor det åbenbarer sig at det nye er ved at ske. At noget ikke længere er som det var.

En gruppe drenge i en by der bare ikke er stor nok. De job de må tage, de piger de er efter, de ting de ikke kan få. Det og alt det andet frem mod deres sidste sommer sammen.Alder: fra 13 årLæs mere om forfatteren, Kim Fupz Aakeson: http://gyldendal.dk/kim-fupz-aakeson

"Esben havde en farfar, han kaldte Farfar. En dag havde Esben ham ikke mere, for Farfar døde. Esbens mor sagde, at Farfar var blevet til en engel. Esbens far sagde, at Farfar blev til jord. Men ingen af delene passede, for en nat sad Farfar pludselig på Esbens kommode og gloede ud i mørket. ""Farfar?"" spurgte Esben. ""Hvad laver du? Jeg troede du var død?"" ""Det troede jeg osse,"" sagde Farfar. ""Ørj,"" sagde Esben. ""Du er blevet til et spøgelse!"" ""Sikke noget,"" sagde Farfar. Lydbogen er indlæst af Kim Fupz Aakeson, og den findes også i en digital Læs&Lyt-udgave til iPhone og iPod Touch."

Flyttemanden hæver blikket og ser hen over hende og Jonna tænker vorherrebevares. "Jeg ser uro," siger han til sidst. "Jeg ser uro, der kommer en uro ind i dit liv, men uro er ikke altid noget dårligt, uro kan også være starten på noget nyt."Jonna tænker vorherrebevares igen. "Død," siger han så. "Hvad?" Jonna læner sig frem mod det brede ansigt. "Jeg ser død."   Jonnas læber bevæger sig, hun kan næsten se ordet for sig, stave det. Jonna er 54 og arbejder som foged uden de store skrupler, man skal betale sine regninger, sådan tænker hun om det. Hun har ikke den store omgangskreds, ser faktisk ikke mange andre end sin gamle mor, og har vel nærmest kun hån til overs for den mandlige kollega der prøver at komme tættere på hende. Men da en synsk flyttemand ser død i hendes liv slår det lige ned i det hun frygter allermest. Hendes voksne søn Peter har nemlig et skrøbeligt sind og hans kæreste Nina er ved at køre sur i det. Da han forsøger at tage sit liv nok engang, får Nina nok og gør det forbi, Jonna må træde til, flytter Peter hjem og installerer ham i sit rækkehus. Her gør hun hvad hun kan for at få ham på ret køl igen, skærme ham mod mere ulykke og skuffelse. Så da han indleder et forhold til hendes rengøringshjælp, Katrine, begynder Jonna at blande sig og ryger ud på et skråplan der nok skal ende med at give hende alt den uro flyttemanden så som det første. Om døden så er egentlig død eller en metafor, det skal vise sig.

Tre (små)borgerlige antihelte, Skipper, Ulrik og Mik, mødes tilfældigt på et tidspunkt, hvor de hver især har fået nok: Verden går ad helvede til, er de enige om, nogen må gøre noget! I en fælles protest mod livet, overflodssamfundet  det hele!  danner de en slags guerillagruppe med navnet "Kommando villavej". De begynder med at ridse i biler og oprette en hjemmeside, men snart breder ideen sig til andre og det hele eskalerer.