Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Klaus Møller

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Klaus Møller
    157,95 - 187,95 kr.

    For enden af vejen vokser biblomsten er en samtidsroman, der foregår i Danmark fra 2012 til 2017. En roman om fem menneskeskæbner i en brydningstid. Svend og Irene, der vender tilbage til et for dem meget anderledes Danmark efter 12 år i Grønland. Josias, en ældre grønlænder, som er bosat på Christianshavn. Asbjørn, en desillusioneret dansk provinsskolelærer, der langsomt bryder sammen. Eskild, en pensioneret, passioneret overlever. En roman om tvivl og forfald. Om håb og overlevelse. Om at se værdier i naturen og i kreative, skabende processer. Om tiden i nuet. Det rette øjeblik. Om tiden, der går. Kairos og Kronos. En roman, der skaber billeder i læseren. Uddrag af bogen Han låser med besvær døren op og går ind i lejligheden. Jeg lugter det med det samme, jeg kommer ind i entreen. Ser det bagefter. Hvorfor jeg ikke skulle med op. Lugten er mildest talt stram. Af gammel sved fra løbebluser, der er blevet brugt for mange gange og ikke er vasket længe. Af sure håndklæder og karklude. Af beskidte underbukser og en skraldepose, der ikke har været tømt i ugevis. Gulvafløbet i brusekabinen er tilstoppet. Kloaklugten blander sig med de andre lugte til et sansemix, der river i næsen. Tøj og sko er smidt alle vegne. Opvasken fylder køkkenbordet. Sengen er uredt. Bøger og blade ligger på bordene og på gulvet. – Hvad er det, der sker, Asbjørn? får jeg fremstammet. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) samt romanerne Vores vej (2018) og Vor nordlige vej (2018).

  • af Klaus Møller
    147,95 kr.

    Efter at have boet nogle år i en mindre by på Sjælland flytter Svend og Irene med deres niårige søn, Benjamin, til Nordgrønland og bosætter sig dér i en længere årrække. De efterlader den næsten voksne datter, Stella, i Danmark. Svend, Irene og Benjamin fascineres af Grønland, af naturen, kulturen og menneskene. Benjamin så meget, at han som voksen bliver boende i landet, mens Svend og Irene vender tilbage til Danmark, hvor Stella har stiftet familie. Vor nordlige vej er historien om Svend og Irene, der er splittede mellem to kulturer og to verdener, som de holder lige meget af, og som de forsøger at bygge bro imellem for at skabe sammenhæng og forståelse i tilværelsen. Vor nordlige vej giver et levende og nuanceret billede af Grønland og det grønlandske samfund. Bogen er en selvstændig fortsættelse af romanen Vores vej, som udkom i maj 2018. Uddrag af bogen Men nu er vi her. I Qeqertarsuaq. Vores slutdestination. – Vi skal lige huske at stille urene fire timer tilbage, så vi kan følge med den rigtige tid, siger jeg og tager armbåndsuret af. Vi finder et par sandwich frem fra posen og spiser i stilhed. Noget skal lige bundfælde sig. Meget skal bundfælde sig. Irene bryder tavsheden. – Hvad laver vi egentlig her? siger hun spøgende. Vi udfordrer os selv. Når du flytter, udfordrer du dig selv. Når du flytter til et sted så anderledes end Karrebæk, udfordrer du dig selv endnu mere. Vi er kommet for at arbejde som lærere, passe et job, udforske naturen, opleve og tage ved lære af en anden verden, en anden kultur, en anden måde at leve livet på. Indgå i nye sammenhænge, nye fællesskaber. Om forfatteren Klaus Møller er født 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) og romanen Vores vej (2018).

  • af Klaus Møller
    147,95 kr.

    Vores vej er en roman om Svend og Irene, et ungt par i 1960’erne og 70’erne.Et par, som tidligt bliver gravide, og som sammen prøver at finde deres ståsted mellem forældrenes efterkrigsgeneration og de mange nye muligheder og ideer i 60’ernes København. Det er historien om Irene og Svend, der er unge i 1968, men som ikke bliver 68’ere. De bliver i stedet en del af den store middelklasse, der bærer Danmark fremad og ind i den digitale tidsalder. Svend følges på hans færd ad sin egen vej, før han til sidst slår ind på den fælles vej. Det er en smuk almenmenneskelig historie om det at blive voksen og de kompromisser, der må indgås mellem egne drømme og omverdenens krav. Vores vej giver et overbevisende og nuanceret billede af den tid, den skildrer. Uddrag af bogen Og jeg finder svar, når jeg stiller mig ind midt på scenegulvet og tager del i livet, tager del i samtalen. Kulisserne har far og mor skabt. De har på deres måde sat grænser og begrænsninger for mig. Der var ensrettede magtrelationer hjemme hos os. De gik fra far til mor til os tre drenge. Men nu er jeg klar til at være mig selv. Være mig, Svend. Klar til selv at flytte grænserne langt ud i horisonten. Den mulighed skulle jeg have haft, fra jeg var en lille dreng, for jeg skal snart komme til ved selvsyn at erfare, at et menneske fra begyndelsen er helt sin egen. Irene har længe været i gang med at skabe sit liv. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved og opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.