Bøger af Knud Jakobsen

”U 20 – ubåden som ændrede historiens gang” af Knud Jakobsen108 sider, 105 fotos og illustrationer. Sea War Museum Jutland, 2021. Pris: 179 kr. www.seawarmuseum.dk Bogen om ”U 20” er beretningen om en ubåd fra Første Verdenskrig, der fik afgørende indflydelse på historiens gang, og som ovenikøbet har en særlig dansk vinkel. Den 4. november 1916 strandede ubåden i Vrist ved Harboøre. Alle forsøg på at få ubåden fri mislykkedes, hvorefter den blev opgivet og sprængt. Året efter solgte den tyske stat de sørgelige rester til det københavnske skrotfirma Petersen & Albeck, som i de følgende år hentede betydelige værdier fra vraget. Senere gik ”U 20” i glemmebogen, indtil vraget i 1979 blev genfundet af Gert Normann Andersen, som senere stiftede Sea War Museum Jutland. I dag ligger vraget 150 meter fra kysten ved Vrist. Ubåden er både berømt og berygtet. Den blev søsat i 1913 og var en teknisk revolution. Den fik to nyudviklede dieselmotorer fra MAN i Augsburg, og de var så avancerede, at de blev forløbere for alle senere firetakts dieselmotorer. I oktober 1914 var ”U 20” den første ubåd, der sejlede ud i Atlanten og rundt om de britiske øer. Det var ikke planlagt, og ubåden havde ikke engang de rigtige søkort med, kun et skoleatlas. Men vovestykket lykkedes, og dermed banede ”U 20” vejen for ubådskrigen både under Første og Anden Verdenskrig. Endeligt foretog ”U20” en af Første Verdenskrigs mest omtalte krigshandlinger. Den 7. maj 1915 sænkede den passagerskibet ”Lusitania” syd for Irland. 1198 mennesker omkom, og da 128 var neutrale amerikanere, udløste det et ramaskrig i USA. Den neutrale holdning blev opgivet, og i 1917 gik USA ind i krigen på allieret side, hvilket i sidste ende afgjorde krigen. Bogen er skrevet af journalist Knud Jakobsen, der har gravet helt nye kilder frem. Blandt andet lykkedes det ham at finde datteren af kaptajnløjtnant Otto Dröscher, som var ”U 20s” første kommandant. Hun hedder Hildegard Eggers og da hun hørte om bogen, rejste hun sammen med sin familie til Thyborøn for at møde forfatteren og besøge Sea War Museum Jutland, hvor dele af hendes fars ubåd er udstillet. Hun er 103 år gammel og klarede den 1500 kilometer lange rejse i fin stil. Undervejs lykkedes det også Knud Jakobsen at klarlægge ejerforholdet til vraget af ”U 20”, hvilket medførte, at den danske H.J. Hansen-koncern den 14. september 2021 forærede vraget til Sea War Museum Jutland.

Dansk feltflora er den mest omfattende danske flora og rummer en oversigt over den botaniske formlære, bestemmelsesnøgler til familier, slægter og arter samt et opdateret kort over botaniske distrikter.

Sea War Museum Jutlands forlag har udgivet en ny bog med titlen ”Kejserens sidste luftskib”, som nu kan købes på museet og i boghandelen. Bogen er skrevet af journalist Knud Jakobsen, som med udgangspunkt i syv grave på vestjyske kirkegårde fortæller historien om den kejserlige marines luftskibe. De var velegnede til overvågning af Nordsøen, men da de også blev indsat i angreb mod England, gik det galt. Luftskibene blev båret oppe af brændbar brint, og da briterne i 1916 opfandt brandammuntion, blev de skudt ned en efter en. Tyskerne svarede igen ved at flyve højere og højere, og i 1918 kunne luftskibet L 70 nå op i syv kilometers højde. Det hjalp ikke. Den 5. august 1918 blev luftskibet skud ned nord for Norfolk, og med det omkom ikke blot hele besætningen, men også chefen for den kejserlige marines luftskibe, kommandørkaptajn Peter Strasser. Seks mand fra luftskibet blev sammen med en britisk pilot, der deltog i nedskydningen, ført tværs over Nordsøen og drev i land på den jyske vestkyst. De seks tyskere ligger nu begravet på kirkegårdene i Sønderho, Nordby, Oksby, Børsmose og Henne, mens den britiske (sydafrikanske) pilot ligger begravet på Vedersø Kirkegård.

”Heksen fra Fjaltring” er beretningen om Britta og hendes fire søskende, der bliver udsat for makaber mishandling, da deres mor dør, og deres far får en husholderske. De tre søstre holdes indespærret på loftet og ligger hver nat bundne i deres senge. De får dagligt slag og spark, spiser af ulækkert service og får aldrig noget at drikke. Mishandlingen går især ud over den lille Jytte, der blandt andet bliver forbrændt og hængt op i benene. En tilfældig borger anmelder en dag mishandlingen til kriminalbetjent Mads Spanggaard, som tager affære. Husholdersken bliver fjernet, kommer for retten og bliver dømt, men som voksne er alle søskende stadig mærket af de år, hvor hun regerede i huset. Historien slutter med et kort blik på Brittas voksenliv. Hun ender som nordsøfisker i Thorsminde, hvor hun lever lykkeligt sammen med sin mand Kesse, men stadig må kæmpe for at holde den elendige barndom på afstand.Uddrag af bogenVi var dødsens rædde. Vi listede og turde kun hviske til hinanden, men alligevel mente hun, at vi støjede, og inden længe fandt hun på noget nyt. Vi skulle bindes. Når vi om aftenen blev beordret i seng, bandt hun os på hænder og fødder. Hun gjorde det så brutalt som muligt. Hænderne blev bundet på ryggen med sejlgarn eller tøjstrimler, mens armene blev snøret sammen oven for albuerne, og især det sidste gjorde ondt. Albuerne blev snøret så kraftigt sammen, at underarmene lå parallelt mod hinanden, og det var ren tortur. Det var svært at finde en stilling, man kunne ligge i ret længe ad gangen, uden at hele kroppen smertede, og i virkeligheden var det ødelæggende. Den konstante sammensnøring af albuerne på ryggen medførte, at brystkassen blev deformeret, og at de nederste ribben kom til at stikke ud. Vi bærer alle sammen præg af det i dag, og især på Betty kan det tydeligt ses. Om forfatterenKNUD JAKOBSEN f. 1945 i Skagen. Student fra Frederikshavn Gymnasium og udannet journalist. Ansat i A-pressen fra 1965 til 1970 og i De Bergske Blade/Midtjyske Medier fra 1970 til 2012. Har skrevet bøgerne Gert Normann, 2012 og Danskeren bag bomben, 2013.

Historien om Charles Christian Lauritsen er den fantastiske fortælling om tømrerlærlingen fra Holstebro, der deserterede fra militærtjeneste i Danmark og var med til at konstruere verdens første atombombe.Under første verdenskrig stak han af til USA, hvor han læste fysik og blev professor på rekordtid. Han konstruerede verdens største røntgenrør og blev berømt som fysiker. Under anden verdenskrig bidrog han til krigsindsatsen på flere områder end nogen anden.Han konstruerede et brandrør, der kunne skyde fly ned uden at ramme, og han producerede over to millioner raketter til det amerikanske søværn. Han var hemmelig agent i Sverige og hentede Hitlers V-2-raket til England. Krigens sidste år tilbragte han i Los Alamos, hvor han reddede et fastkørt atomprogram, og hvor han var med til at udpege Hiroshima og Nagasaki som bombemål.Efter krigen kæmpede han sammen med Niels Bohr for kontrol med atomenergi og blev valgt som formand for de amerikanske fysikere. Han var modstander af brintbomben, men tilhænger af et stærkt amerikansk forsvar og var i mange år bl.a. rådgiver for den amerikanske præsident.I Danmark er han glemt, men i USA er gader, biblioteker og laboratorier opkaldt efter ham, og et krater på månen bærer hans navn. Nu bliver beretningen om hans eventyrlige liv fortalt for første gang.

Det modige skib Lotus Det var ikke kun et stykke lokalhistorie, der udspandt sig, da hvalfangerskibet ”Southern Lotus” i 1966 strandede ved Fjaltring. Det var afslutningen på et stykke dramatisk verdenshistorie, og nu har Sea War Museum Jutland udgivet en bog om skibet. Den er skrevet af Knud Jakobsen, som også har skrevet mange andre af museets bøger, og som sædvanlig har han gravet dybt for at finde historien. ”HMS Lotus” var en ud af i alt 270 korvetter, som i al hast blev bygget i Anden Verdenskrigs første år. Det var en helt ny skibstype, der med en norsk hvalfanger som forbillede blev udviklet som eskortefartøj. Korvetterne blev indsat i Atlanten, i Arktis og i Middelhavet, og selvom de i virkeligheden var alt for små til opgaven, var de afgørende for den allierede sejr. Korvetterne holdt ubådene på afstand og sikrede, at de livsvigtige konvojer nåede frem. ”Lotus” blev bygget i 1942, og den allerførste opgave var så krævende, som den på nogen måde kunne være. ”Lotus” blev beordret til Island for herfra at eskortere konvoj PQ 17 til Rusland, og denne konvoj blev både berømt og berygtet. Af frygt for de tyske slagskibe blev eskorten trukket væk ud for Nordnorge, hvorefter tyske ubåde og fly sænkede 24 af konvojens 35 skibe. Kun et eneste af de mange eskorteskibe vendte om for at komme de nødstedte søfolk til undsætning. Det var den lille ”Lotus” fra Fjaltring, som reddede 109 mand fra den visse død. Under krigen deltog ”HMS Lotus” i over 40 konvojer og to invasioner. Efter krigen blev skibet solgt til et skotsk hvalfangerselskab, hvorefter det under navnet ”Southern Lotus” tilbragte de følgende år som hvalfanger ved Antarktis. I 1963 blev hun lagt op i Norge, og da hun i 1966 skulle bugseres til ophugning i Belgien, rev hun sig løs og drev ind på den jyske vestkyst. Den tidligere korvet blev kastet så højt op på stranden, at alle forsøg på at få hende fri blev opgivet, hvorefter hun blev hugget op på stedet.

”Sangeren fra fyret og krigshelten fra Agger” rummer spændende nye historier, som aldrig har været fortalt før. Som eksempel kan nævnes titelhistorien om den tyske flyvermatros, der forulykkede med sit fly langt til havs, drev i land og søgte tilflugt på Bovbjerg Fyr. Matrosen elskede sang og gav koncert på Bovbjerg Badehotel, og efter krigen lykkedes det ham at skabe sig en karriere i Tyskland som operasanger og refrainsanger. Der er også historien om krigshelten fra Agger, som var en britisk flyver, der nødlandede i de oprørte bølger ud for Agger og blev reddet af fiskerne. Han begyndte som menig matros og fik takket være Winston Churchill mulighed for at blive pilot. Han var totalt frygtløs og kom til at spille en hovedrolle i udviklingen af det moderne hangarskib. Der er historier om minesprængninger og ubåde og om søfolk, som udstår ufattelige lidelser og bliver modtaget og hjulpet af kystboerne. Der er historier om begravelser, hvor hele sognet mødte op for at stede ukendte søfolk til hvile, sådan som det sker i Harboøre, da 27 omkomne i løbet af få dage blev fundet på stranden – og meget, meget mere.

Luftangrebet som skrev verdenshistorie. Den 19. juli 2018 er det er 100 år siden, at verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib blev gennemført ud for den jyske vestkyst. Den 19. juli 1918 lettede syv Sopwith Camels fra hangarskibet HMS Furious 25 sømil vest for Lyngvig Fyr og satte kurs mod den danske kyst. Deres mål var den store luftskibsbase i Tønder, godt 150 kilometer borte. De små flys rækkevidde blev presset til det yderste, og selvom tre fly måtte nødlande i Danmark, lykkedes angrebet. To store luftskibe gik op i flammer, og basen var ødelagt for resten af krigen. I anledning af 100-året har Sea War Museum Jutland udgivet en ny bog med titlen ”Angrebene på Tønderbasen”, skrevet af Knud Jakobsen. Bogen beskriver ikke blot det vellykkede luftangreb i detaljer, men fortæller også om to mindre vellykkede angreb, som gik forud. Den nye bogudgivelse følges af en særudstilling på museet, hvor man frem til 1. september kan se motoren fra et af de fly, som deltog i det afgørende luftangreb.

Nordsøen havde afgørende betydning for Første Verdenskrig. I 1916 blev verdenshistoriens største søslag udkæmpet i farvandet ud for den jyske vestkyst, og her gennemførte de allierede den blokade, som til sidst tvang det tyske kejserrige i knæ. Begivenhederne er aldrig blevet beskrevet i deres fulde udstrækning og i sammenhæng, men nu sker det i en ny bog fra Sea War Museum Jutland i Thyborøn. Den har fået titlen ”Jyllandsslaget og Første Verdenskrig i Nordsøen” og er skrevet af journalist og forfatter Knud Jakobsen. Han har selv har været med til at opbygge det nye museum og har med sin journalistiske baggrund gravet dybt i historien. Bogen beskriver ikke blot det voldsomme og blodige Jyllandsslag, hvor 25 skibe blev sænket, men også en lang række andre begivenheder. Således var Nordsøen ikke blot skueplads for søslag og træfninger, men også for dristige togter med kæmpemæssige luftskibe. Det var her, verdenshistoriens første luftangreb med skibsbaserede fly fandt sted, og det var her, tyske ubåde ændrede krigen til søs. Knud Jakobsen nøjes ikke med de store linjer, men fortæller også om menneskeskæbner midt i krigens gru. Der er historien om den britiske ubådskaptajn, hvis farfar var tysk jøde fra Hamborg, og der er historien, om tre tyske luftskibsfolk, som klatrede ned ad en rebstige og kaprede et sejlskib. Der er også beretningen om ”U20”, som var en lykkelig ubåd med godt kammeratskab, eget orkester og seks skibshunde, men som også var den ubåd, der sænkede passagerskibet ”Lusitania” og dræbte 1198 mennesker. Og så er der historien om kaptajn Knorr, som ikke kunne lide at slå ihjel, og historien om den britiske flyver, der fik hjælp af fiskerne i Agger på den jyske vestkyst, - og sådan kan man blive ved. ”Jyllandsslaget og Første Verdenskrig i Nordsøen” er et overflødighedshorn af spændende og sandfærdige beretninger og har bud til alle med interesse for historie og søfart. Bogen præsenteres på Sea War Museum Jutland den 31. maj i overværelse af blandt andre Nicholas Jellicoe og Reinhard Scheer-Hennings, henholdsvis sønnesøn og oldebarn af den britiske og den tyske øverstkommanderende i Jyllandsslaget.

”Heksen fra Fjaltring” er beretningen om Britta og hendes fire søskende, der bliver udsat for makaber mishandling, da deres mor dør, og deres far får en husholderske. De tre søstre holdes indespærret på loftet og ligger hver nat bundne i deres senge. De får dagligt slag og spark, spiser af ulækkert service og får aldrig noget at drikke. Mishandlingen går især ud over den lille Jytte, der blandt andet bliver forbrændt og hængt op i benene. En tilfældig borger anmelder en dag mishandlingen til kriminalbetjent Mads Spanggaard, som tager affære. Husholdersken bliver fjernet, kommer for retten og bliver dømt, men som voksne er alle søskende stadig mærket af de år, hvor hun regerede i huset. Historien slutter med et kort blik på Brittas voksenliv. Hun ender som nordsøfisker i Thorsminde, hvor hun lever lykkeligt sammen med sin mand Kesse, men stadig må kæmpe for at holde den elendige barndom på afstand.Uddrag af bogenVi var dødsens rædde. Vi listede og turde kun hviske til hinanden, men alligevel mente hun, at vi støjede, og inden længe fandt hun på noget nyt. Vi skulle bindes. Når vi om aftenen blev beordret i seng, bandt hun os på hænder og fødder. Hun gjorde det så brutalt som muligt. Hænderne blev bundet på ryggen med sejlgarn eller tøjstrimler, mens armene blev snøret sammen oven for albuerne, og især det sidste gjorde ondt. Albuerne blev snøret så kraftigt sammen, at underarmene lå parallelt mod hinanden, og det var ren tortur. Det var svært at finde en stilling, man kunne ligge i ret længe ad gangen, uden at hele kroppen smertede, og i virkeligheden var det ødelæggende. Den konstante sammensnøring af albuerne på ryggen medførte, at brystkassen blev deformeret, og at de nederste ribben kom til at stikke ud. Vi bærer alle sammen præg af det i dag, og især på Betty kan det tydeligt ses.Om forfatterenKNUD JAKOBSEN f. 1945 i Skagen. Student fra Frederikshavn Gymnasium og udannet journalist. Ansat i A-pressen fra 1965 til 1970 og i De Bergske Blade/Midtjyske Medier fra 1970 til 2012. Har skrevet bøgerne Gert Normann, 2012 og Danskeren bag bomben, 2013.

U 15 – das erste Opfer Der Journalist Knud Jakobsen hat für das Sea War Museum in Thyborøn, Dänemark, ein neues Buch über U-Boote aus dem Ersten Weltkrieg herausgebracht. Es trägt den Titel „U 15 – das erste Opfer“ und enthält insgesamt sechs Berichte aus dem Seekrieg 1914 – 1918. U 15 war das erste U-Boot der Geschichte, das durch eine Kriegshandlung versenkt wurde. Der Krieg war erst 4 Tage alt, am 8. August 1914, als das Schicksal zuschlug. Es gab keine Überlebenden und die genaueren Vorkommnisse wurden erst geklärt, als das Sea War Museum Jutland das Wrack des U-Bootes im Jahr 1021 im nördlichen Teil der Nordsee fand. Dies alles können Sie im Buch lesen und zum ersten Mal auch ein Bild des U-Boot-Kommandanten Richard Pohle zu sehen bekommen. Knud Jakobsen ist es gelungen einen 86-jährigen Neffen in Schweden zu finden. Das Buch enthält auch den einzigartigen Bericht über die letzte Reise des dänischen Dampfschiffs „Indien“ im Jahre 1918. Das Schiff wurde im Atlantik von einem deutschen U-Boot versenkt und die 38 Seeleute an Bord wurden sich selbst überlassen. Im Beiboot Nummer 2 überlebten neun Männer, weil der 2.Offizier Hans, Christian Tversted, Erfahrungen im Umgang mit dem kleinen Boot hatte. Neben den anderen Berichten muss insbesondere die Geschichte des Dampfschiffs Frode erwähnt werden. Bevor das dänische Schiff westlich von Irland von einem deutschen U-Boot versenkt wurde, gab sich einer der „dänischen“ Seeleute als Deutscher zu erkennen und wurde mit offenen Armen auf dem U-Boot empfangen.Außerdem gibt es die Geschichte von Ernst August Krüger, der eines der vielen Opfer der Skagerrakschlacht war, sowie die Geschichte eines Fischerkapitäns aus Esbjerg und seiner Begegnung mit einem deutschen Flieger und schließlich die Geschichte des dänischen Schiffskochs, der an Bord zurückgelassen wurde, als sein Schiff von einem U-Boot versenkt wurde und anschließend vom deutschen U-Boot gerettet wurde. Das Buch ist das perfekte Weihnachtsgeschenk für alle, die sich für das Leben auf See interessieren. Es ist sowohl auf Dänisch als auch auf Deutsch erschienen und ist in Deutschland bei Berliner Zinnfiguren erhältlich. Frühere Bücher derselben Reihe sind ”U 20 - Ein U-Boot änderte den Lauf der Geschichte” (2021) und ”U 55 - Berühmt und berüchtigt” (2022), die auch beide bei Berliner Zinnfiguren erhältlich sind.

U 15 – det første offer Journalist Knud Jakobsen har for Sea War Museum skrevet en ny bog i serien om ubåde fra Første Verdenskrig. Den nye bog hedder ”U 15 – det første offer”, og indeholder i alt seks beretninger fra søkrigen 1914-1918.U 15 var den første ubåd i historien, der blev sænket ved en krigshandling, hvilket skete allerede den 8. august 1914. Der var ingen overlevende, og nøjagtigt hvad der skete, blev først opklaret, da Sea War Museum Jutland i 2021 fandt ubådens vrag i den nordlige del af Nordsøen. Det kan man læse om i bogen, og her kan man for første gang også se et billede af ubådens kommandant, der hed Richard Pohle- Knud Jakobsen fandt hans 86-årige nevø, der bor i Färentuna i Sverige. Bogen indeholder også den fantastiske beretning dampskibet Indiens sidste rejse i 1918. Skibet blev sænket af en ubåd i Atlanten, og 29 søfolk omkom. Kun de ni mand i båd nummer 2 ført af styrmand Hans Christian Tversted fra Skagen overlevede, fordi han kunne sejle en lille båd. Blandt de øvrige beretninger skal især nævnes historien om dampskibet Frode, som vest for Irland blev sænket af en tysk ubåd, hvorefter det viste sig, at det danske skib havde en tyske sømand om bord. Han hoppede af og blev modtaget med åbne arme i ubåden. Der er også beretningen om Ernst August Krüger, der var et af de mange ofre i Jyllandsslaget, samt historien om en fiskeskipper fra Esbjerg og hans møde med en tyske flyver, og endelig historien om den danske skibskok, der blev efterladt om bord, da hans skib blev sænket af en ubåd, hvorefter han blev reddet af den tyske ubåd. Bogen er den perfekte julegave til alle med interesse for livet til søs. Den fås både på dansk og tysk og kan købes på Sea War Museum samt i boghandelen fra 15. november.

Bogen er skrevet af journalist Knud Jakobsen, som tidligere har skrevet adskillige bøger for museet. Denne gang fortæller han historien om den tyske ubåd ”U 55”, som under Første Verdenskrig sænkede adskillige danske skibe og kostede flere danske søfolk livet. Kommandant på ”U 55” var kaptajnløjtnant Wilhelm Werner. Han nåede at sænke 61 skibe med ”U 55” og blev samtidig offer for den britiske propaganda. Selvom der ikke var belæg for det, blev han beskyldt for i flere tilfælde at have beordret britiske søfolk op på ubådens dæk, hvorefter han dykkede og lod søfolkene drukne. Beskyldningerne førte efter krigen til en anklage om krigsforbrydelser, som han i første omgang unddrog sig ved at flygte til Brasilien. I 1926 blev han frikendt ved den tyske højesteret. Bogen beskriver ikke blot Werners dramatiske skæbne, men også togterne med ”U 55”, herunder et tre uger langt togt i Atlanten, som nær havde kostet alle om bord livet. For at øge rækkevidden var to opdrifttanke blevet fyldt med dieselolie, og da den tungt lastede ubåd mødte storm i Atlanten, fik den så store skader, at den var ved at synke. Werner gav ikke op, men søgte nødhavn på Færøerne, hvor han fik 24 timer til at udbedre de værste skader. Det lykkedes, og dermed reddede han både ubåd og besætning. Knud Jakobsen fortæller ikke blot den dramatiske historie om ”U 55” og dens kommandant, men dokumenterer også de mange begivenheder med fotos, som aldrig tidligere har været offentliggjort. Under sin research til bogen fandt han en slægtning til den for længst afdøde Richard Raith, der var overmaskinistmath i ”U 55” og ivrig fotograf, og denne slægtning stillede et større antal billeder til rådighed. Bogen bringer ikke blot billeder af livet om bord, men også af det dramatiske togt i Atlanten og det uventede besøg på Færøerne. Hertil kommer billeder af flere sønderskudte danske skibe. Det er billeder, som aldrig tidligere har været vist.

Bogen er skrevet af journalist Knud Jakobsen, som tidligere har skrevet adskillige bøger for museet. Denne gang fortæller han historien om den tyske ubåd ”U 55”, som under Første Verdenskrig sænkede adskillige danske skibe og kostede flere danske søfolk livet. Kommandant på ”U 55” var kaptajnløjtnant Wilhelm Werner. Han nåede at sænke 61 skibe med ”U 55” og blev samtidig offer for den britiske propaganda. Selvom der ikke var belæg for det, blev han beskyldt for i flere tilfælde at have beordret britiske søfolk op på ubådens dæk, hvorefter han dykkede og lod søfolkene drukne. Beskyldningerne førte efter krigen til en anklage om krigsforbrydelser, som han i første omgang unddrog sig ved at flygte til Brasilien. I 1926 blev han frikendt ved den tyske højesteret. Bogen beskriver ikke blot Werners dramatiske skæbne, men også togterne med ”U 55”, herunder et tre uger langt togt i Atlanten, som nær havde kostet alle om bord livet. For at øge rækkevidden var to opdrifttanke blevet fyldt med dieselolie, og da den tungt lastede ubåd mødte storm i Atlanten, fik den så store skader, at den var ved at synke. Werner gav ikke op, men søgte nødhavn på Færøerne, hvor han fik 24 timer til at udbedre de værste skader. Det lykkedes, og dermed reddede han både ubåd og besætning. Knud Jakobsen fortæller ikke blot den dramatiske historie om ”U 55” og dens kommandant, men dokumenterer også de mange begivenheder med fotos, som aldrig tidligere har været offentliggjort. Under sin research til bogen fandt han en slægtning til den for længst afdøde Richard Raith, der var overmaskinistmath i ”U 55” og ivrig fotograf, og denne slægtning stillede et større antal billeder til rådighed. Bogen bringer ikke blot billeder af livet om bord, men også af det dramatiske togt i Atlanten og det uventede besøg på Færøerne. Hertil kommer billeder af flere sønderskudte danske skibe. Det er billeder, som aldrig tidligere har været vist.

Die Nordsee war während des Ersten Weltkrieges ein entscheidender Schauplatz. Von Anfang an leitete Großbritannien eine Seeblockade ein, die das Deutsche Kaiserreich in die Knie zwingen sollte. Deutschlands Antwort darauf war der uneingeschränkte U-Boot-Krieg. Blockade und Gegenblockade. Der, der die Nordsee beherrscht, wird den Krieg gewinnen. „Die Seeschlacht vor dem Skagerrak und der Erste Weltkrieg in der Nordsee“ erzählt von diesem Kampf und von der größten Seeschlacht der Geschichte, die 1916 vor der Westküste von Jütland stattfand.