Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
For omkring 1000 år siden blev to kvinder lagt i hver sin grav i Nordjylland. Den ene ved Fyrkat, den anden ved Sebbersund. Den ene tilhørte den sidste generation af asatroende, den anden den første generation af kristne i Danmark. Med udgangspunkt i disse to nordjyske kvinder, som hver har indtaget deres personlige standpunkt i spørgsmålet om tro og sædvaner i den sidste del af vikingetiden, beretter museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Lars Christian Nørbach, i en ny bog om samfundet, kongemagten og ikke mindst overgangen fra asatro til kristendom i vikingernes Nordjylland.Mod vikingetidens slutning var en højspændt politisk konflikt under opsejling. For den danske kongemagt og landet var det et spørgsmål om overlevelse. Man havde i et par århundreder med stigende bekymring kunne følge med i, hvordan de store centraleuropæiske riger underlagde sig mindre kongedømmer og tvangskristnede fyrster og befolkning. Med et stadigt stærkere Tysk-romersk kejserrige lige syd for den danske grænse prægede spørgsmålet om religion derfor mere end nogensinde før den danske kongemagts politiske relationer i midten af 900-tallet. Bogen er gennemillustreret.Lars Christian Nørbach er museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum
Vores billede af vikingerne og vikingetiden er sterotypt, en mellemting mellem fiktion og fakta. Men vikingerne giver stof til farverige fortællinger i Tv-serier og romaner, og ikke mindst deres mere voldsomme sider har været kilde til en evig fascination. Generelt kan man sige, at vikingetiden med sine 300 år arkæologisk set er en relativ kort arkæologisk periode, og det er i det store og hele kun udviklingen af vikingeskibet, der adskiller vikingetidens våben og kampteknikker fra den forudgående jernalders. Fokus i denne bog er periodens våben og kampteknikker, som forsknings- og formidlingsmæssigt har været underbelyst i en lang årrække, men som nu i kraft af netop Tv-serierne, udstillinger og vikingemarkeder atter er kommet i vælten. Det er ambitionen at give læseren et let forståeligt indtryk af vikingernes våben, som vi kender fra de arkæologiske fund samt underbygge beskrivelserne heraf med beretninger om anvendelsen af disse våben og kampteknik- ker fra de samtidige litterære kilder. I bogen beskrives med udgangspunkt i de arkæologiske fund og samtidige litterære kilder desuden den samfundsmæssige ramme, som vikingerne og deres våben indgik i. Bogen er smuk og gennemillustreret. Lars Nørbach er direktør for Aalborg historske museum. Hans to forudgående bøger om vikingetiden: Mellem hammer og kors, De nordiske guderne og vikingerne.
Vikingetidens kvinder er i såvel samtidens som vores egen moderne historieskrivning alt for ofte blevet totalt overset. Ved at dykke ned i arkæologiske og skriftlige kilder fra perioden, er det lykkedes Lars Christian Nørbach at tegne et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for kvindernes livsvilkår gennem forskellige perioder af livet – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.Kilderne viser, at man i beskrivelsen af kvindernes vilkår i vikingetiden må skelne mellem denne og gudernes verden. De ting, som kvinder kunne udføre hinsides, var langt fra mulige i denne verden. I gudernes verden kæmpede kvinderne på slagmarken og var de mandlige guders ligeværdige. I den virkelige verden formåede kun få at sætte sig ud over familiens og dens mandlige overhoveds beslutningskraft. Med periodens arkæologiske fund og litteratur som grundlag giver bogen læseren et nuanceret indblik i livsvilkårene for vikingetidens kvinder. Lars Christian Nørbach er arkæolog og direktør for Nordjyske Museer, der blandt andet omfatter de væsentlige vikingetids-museer Lindholm Høje og Fyrkat.
Vikingetidens kvinder er i såvel samtidens som vores egen moderne historieskrivning alt for ofte blevet totalt overset. Ved at dykke ned i arkæologiske og skriftlige kilder fra perioden, er det lykkedes Lars Christian Nørbach at tegne et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for kvindernes livsvilkår gennem forskellige perioder af livet – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.Kilderne viser, at man i beskrivelsen af kvindernes vilkår i vikingetiden må skelne mellem denne og gudernes verden. De ting, som kvinder kunne udføre hinsides, var langt fra mulige i denne verden. I gudernes verden kæmpede kvinderne på slagmarken og var de mandlige guders ligeværdige. I den virkelige verden formåede kun få at sætte sig ud over familiens og dens mandlige overhoveds beslutningskraft. Med periodens arkæologiske fund og litteratur som grundlag giver bogen læseren et nuanceret indblik i livsvilkårene for vikingetidens kvinder. Fornemt illustreret.Lars Christian Nørbach er arkæolog og direktør for Nordjyske Museer, der blandt andet omfatter de væsentlige vikingetids-museer Lindholm Høje og Fyrkat.
For omkring 1000 år siden blev to kvinder lagt i hver sin grav i Nordjylland. Den ene ved Fyrkat, den anden ved Sebbersund. Den ene tilhørte den sidste generation af asatroende, den anden den første generation af kristne i Danmark. Med udgangspunkt i disse to nordjyske kvinder, som hver har indtaget deres personlige standpunkt i spørgsmålet om tro og sædvaner i den sidste del af vikingetiden, beretter museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Lars Christian Nørbach, i en ny bog om samfundet, kongemagten og ikke mindst overgangen fra asatro til kristendom i vikingernes Nordjylland.
Bogen om de nordiske guder og vikingerne giver læseren overblik og indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger naturligt sammen. Vores kendskab til den nordiske mytologis guder stammer først og fremmest fra de islandske sagaer. Utallige er de moderne fortolkninger og gengivelser, men hvordan opfattede og afbillede vikingerne egentlig selv deres guder? Gennem arkæologiske fund får vi af og til glimt af vikingernes forsvundne og glemte billedverden. f.eks. i den berømte skibsbegravelse fra Oseberg i Norge, fra 830’erne. Men i de senere år er denne billedverden blevet kraftigt forøget. Det er amatørarkæologer med metaldetektorer, der er årsagen. Når detektorføreren støder på metalgenstande fra vikingetiden og den nordiske gudeverden. Et smykke formet som en valkyrie, Thors hammer eller selveste Odin siddende på sin tronstol. Det er tegn fra fortiden. Tegn, som kan være vanskelige at afkode for os. Men i vikingernes dagligdag var billedverdenen, ikonografien, let læselig, og forståelig for enhver. En billedverden med fortællinger og myter, en praksis og en tradition, man havde stiftet bekendtskab med fra den tidligste barndom. Om fund og fortællinger, om den nordiske mytologi handler denne bog. Lars Christian Nørbach er museumsdirektør i Aalborg og er samtidig faglig ansvarlig for en række af Danmarks bedst bevarede anlæg fra vikingetiden, f.eks. Fyrkat og Lindholm Høj
DIESES BUCH ÜBER DIE NORDISCHEN GÖTTER UND DIE WIKINGER VERMITTELT DEM LESER EINEN ÜBERBLICK UND GIBT IHM EINEN EINBLICK IN ZWEI WELTEN, DIE ÜBLICHERWEISE GETRENNT VONEINANDER GESEHEN WERDEN, DIE ABER NATÜRLICH BEIDE ZUSAMMENGEHÖREN. Unser Wissen über die Götter der nordischen Mythologie stammt in erster Linie aus den isländischen Sagas. Es gibt unzählige moderne Deutungen und Beschreibungen, aber welches Bild machten sich die Wikinger eigentlich selbst von ihren Göttern? Archäologische Funde lassen uns bisweilen die verschwundene und vergessene Bilderwelt der Wikinger erahnen, z.B. das berühmte Schiffsgrab von Oseberg in Norwegen aus den 30-Jahren des 9. Jahrhunderts. In den letzteren Jahren aber hat sich diese Bilderwelt stark erweitert. Zu verdanken ist dies Amateurarchäologen mit Metalldetektoren, wenn diese auf Metallgegenstände aus der Wikingerzeit und der nordischen Götterwelt stoßen: ein Schmuckstück in Form einer Walküre, Thors Hammer oder Odin selbst auf seinem Thron sitzend. Es sind Zeichen aus der Vergangenheit, Zeichen, die für uns schwierig zu entschlüsseln sein können. Aber im Alltag der Wikinger war diese Bilderwelt, die Ikonographie, leicht lesbar und für jedermann verständlich. Eine Bilderwelt voller Erzählungen und Mythen, Praxis und Tradition, die man seit seiner frühesten Kindheit kannte. Von Funden und Erzählungen, von der nordischen Mythologie handelt das vorliegende Buch. Sein Autor Lars Christian Nørbach ist Museumsdirektor in Aalborg und gleichzeitig fachlich zuständig für etliche der in Dänemark am besten erhaltenen Anlagen aus der Wikingerzeit, z.B. Fyrkat und Lindholm Høje.
Bogen om de nordiske guder og vikingerne giver læseren overblik og indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger naturligt sammen. Vores kendskab til den nordiske mytologis guder stammer først og fremmest fra de islandske sagaer. Utallige er de moderne fortolkninger og gengivelser, men hvordan opfattede og afbillede vikingerne egentlig selv deres guder? Gennem arkæologiske fund får vi af og til glimt af vikingernes forsvundne og glemte billedverden. f.eks. i den berømte skibsbegravelse fra Oseberg i Norge, fra 830’erne. Men i de senere år er denne billedverden blevet kraftigt forøget. Det er amatørarkæologer med metaldetektorer, der er årsagen. Når detektorføreren støder på metalgenstande fra vikingetiden og den nordiske gudeverden. Et smykke formet som en valkyrie, Thors hammer eller selveste Odin siddende på sin tronstol. Det er tegn fra fortiden. Tegn, som kan være vanskelige at afkode for os. Men i vikingernes dagligdag var billedverdenen, ikonografien, let læselig, og forståelig for enhver. En billedverden med fortællinger og myter, en praksis og en tradition, man havde stiftet bekendtskab med fra den tidligste barndom. Om fund og fortællinger, om den nordiske mytologi handler denne bog. Lars Christian Nørbach er museumsdirektør i Aalborg og er samtidig faglig ansvarlig for en række af Danmarks bedst bevarede anlæg fra vikingetiden, f.eks. Fyrkat og Lindholm Høje
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.