Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Klinisk dermatologi og venerologi er en lærebog i hud- og kønssygdomme, hvor der er lagt vægt på at fremhæve sygdomme og symptomer, som er hyppige og væsentlige i almen praksis og på hospitalsafdelinger. Dermatologi og venerologi undergår som alle specialer inden for medicin forandringer over tid. Denne 3. udgave indeholder flere fotos, er opdelt i flere kapitler, og der er tilføjet et afsnit med nyttige websites, som giver adgang til mange kliniske fotos. Om forfatterne: Klaus Ejner Andersen er professor og overlæge ved Dermato-Venerologisk afdeling,Odense Universitetshospital. Hans Bredsted Lomholt er tidligere overlæge ved Dermato-venerologisk afdeling, Århus Sygehus og nu praktiserendehudlæge i Ålborg samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet/Aalborg Universitetshospital. Kristian Thestrup-Pedersen er tidligere overlæge og professor ved Dermato-Venerologisk afdeling, Marselisborg Hospital. Han er nu praktiserende speciallæge i faget. Hans Christian Wulf er professor og overlæge ved Dermato-Venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Medicinsk Kompendium dækker alle aspekter af den interne medicin og er skrevet af landets førende specialister. Værket bygger på de nyeste veldokumenterede undersøgelser og forskningsresultater og skaber dermed en solid baggrund for at træffe kliniske beslutninger.Få adgang til ekstramateriale her.Stoffet er velstruktureret med et tydeligt og gennemført overskriftshierarki, så tilegnelsen bliver så nem som muligt.Køb også abonnement til den digitale version, som løbende bliver opdateret. Den digitale version kan tilgås fra PC og mobile enheder, og gør det nemt at søge i værket, se videoklip og illustrationer i stort format.Læs mere om den digitale version her.
De seneste år er der sket en udvikling, hvor stadig flere sundhedsopgaver løses i kommunalt regi. Udviklingen har især taget fart efter kommunalreformen i 2007, hvor flere opgaver blev overført fra de tidligere amter.Men spørgsmålet er, hvad denne omlægning har betydet, og hvordan det kommunale sundhedsvæsen hænger sammen og fungerer - samt ikke mindst om sammenhængen mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, som var et væsentligt rationale bag omlægningen, faktisk er blevet større. Umiddelbart er der tale om et komplekst område, hvor de kommunale sundhedsydelser skal spille sammen med kommunernes øvrige gøremål, og hvor sundhed i stigende grad er blevet genstand for interessekonflikter, hvor bl.a. regionale og kommunale aktører har forskellige dagsordener.Denne bog giver et overblik over det kommunale sundhedsvæsen, dets beslutningshierarki, de sundhedsfaglige brændpunkter og den økonomiske indretning, og sætter fokus på, hvilken betydning den kommunale kontekst har for de professionelle, der leverer sundhedsydelserne, og de patienter, der modtager dem. Bogen er redigeret af Steen Rank Petersen, Chefkonsulent i KL på sundhedsområdet og ekstern lektor i sundhedspolitik og administration på Roskilde Universitet, og Birthe M. Pedersen, sygeplejerske, diplom i pædagogik, master i sundhedspædagogik og oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen.
Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.
Social ulighed har stor politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Det videnskabelige studium af sociale forskelles betydning for sygdom og sundhed skaber i disse år vigtig ny viden om årsager til og konsekvenser af denne ulighed. I bogen behandler en række forskere inden for folkesundhedsvidenskab spørgsmål som: Hvad er social ulighed i sundhed, og hvorfor er ulighed et problem? Hvilken rolle spiller arv og miljø for lighed i sundhed? Hvordan behandler sundhedsvæsenet barnløse, indvandrere og brystkræftpatienter? Udøver myndighederne magt, når de søger at fremme befolkningens sundhed?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.