Bøger af Lena la Cour Pind

Digtene er eksistentielle betragtninger over hverdagslivet i et forstadskvarter tæt på skov og vand. Naturen spiller således også en stor rolle i mange af digtene. Fugle, havet og træer optræder i mange af digtene sideløbende med kontakt mellem mennesker og det, der står på spil i disse. Dagene dukker op som ukendte hjørner og er både stærke og flygtige som vingeslag, og digtene formes af forfatterens pludselige møde med disse fornemmelser. Digtene skal vække genklang hos læseren med sine beskrivelser af grundvilkår som savn og sorg, lykke og helhed, og stiller mennesket op foran naturen i en uadskillelig relation. Det er nærliggende at beskrive digtene som en form for dagbogslyrik, da det lyriske jeg observerer sine omgivelser i hverdagen med en kærlig og humoristisk distance. Uddrag af bogen... jeg ser pludselig ræven vi har samme skygge på vejen og kragen lander i mit sporvi blinker ens når vi har ståetlænge nok, det er lysere end det lige faldt mig ind universet og bevægelsendet hele er en geometrisk færd raslen af is og sten borte eller en udvidelse ræven stod ellers helt stille da jeg kom cyklende nu kan jeg ikke glemme billedet af vores fælles frygt for det ukendte eller hvordan månen og ræven og det at jeg kommer cyklende som en tro kopi af alle gør nogen forskel Om forfatteren Lena la Cour Pind er er født 1970 og bosat i en forstad nær København. Hun har en tæt tilknytning til naturen, og inspirationen fra hendes færden i naturen, på løbeture, under vinterbadningen og i kontakten med mennesker, hun møder i lokalmiljøet. Digtsamlingen er hendes tredje udgivelse og kan nemt læses i forlængelse af de forrige. Miljøet er stort set det samme, og enkelte personer går igen gennem bøgerne. Lena er ved siden af forfattergerningen billedkunstner og pædagog. Skriveriet fylder dog mere og mere, men mest er det en udfordring at balancere mellem de to kunstarter. Lena har tidligere udgivet Glimmer drysser skråt og Træerne drypper med sukker.

Digtene er en hyldest til både forfaldet og lykken blandt mennesker og i naturen. Det er prosadigte og lyriske digte, som handler om de helt dagligdags ting, vi alle kommer ud for og på en eller anden måde skal forholde os til. Kedsomheden, alderdommen, savn og sorg, men også lykken ved at høre et ord eller høre lyden af sukker, der drypper fra træerne i Berlin. Tvivlen på sig selv og hinanden samtidig med den tillid, der er så nødvendig i relationer, er også et gennemgående tema i digtene. Det svære ved at finde en balance mellem det helt nære og de store afstande er noget, alle mennesker oplever i livet. At leve i nuet, samtidig med at have blik for noget evigt, går igen i digtene. Men selvom både menneskets forfald og søgen efter lykke kan være en svær vej, skulle digtene gerne give læseren en følelse af håb og ro og måske et smil på læben.

Digtene kredser om kærlighed og de fornemmelser og følelser, der følger med, når livet føles intenst med et andet menneske. Om det er et kærlighedsøjeblik kort som et strå eller et længere forhold, betyder ikke altid noget for vægten af følelser. Digtene er beregnet til at lade sig føre ind i en verden, i et lille drama af bevægelser, hvor læseren føler sig genkendt ved mødet med de universelle sindstilstande som forelskelse, nærvær, angst for at blive forladt, afstandsoplevelser, naturtilknytninger, men også den simple glæde og lykke ved at mærke et andet menneske tæt på. Digtsamlingen handler i bund og grund om et menneske, som befinder sig i den sårbare situation, det er at leve som menneske, som har ”taget sine smykker af”, åbnet sine sanser og overgivet sig i mødet med omverdenen.