Bøger af Lene Tanggaard Pedersen

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Alle er kreative! I denne bog viser Lene Tanggaard (professor i kreativitet) og Christian N. Stadil (ejer af bl.a. Hummel), at alle kan blive endnu mere kreative. De har interviewet en række af Danmarks mest kreative mennesker, for at finde ud af, hvordan de gør. Picasso gik i bad, når han skulle få nye ideer. I bogen hører du om Ingolf Gabolds blå elefanter, Kenneth Bagers bad, Bjarke Ingels visioner, René Redzepis lørdagssessioner, Jørgen Leth gåture og Søren Rasteds tvivl. Du får inspiration til at udfordre dig selv og arbejde med din egen kreativitet. Bogen blev flot modtaget: Hør Christian Stadil som ugens gæst i Rejsen på P4 . 30 minutter inde i programmet kan du høre om bl.a. I bad med Picasso. Interview med Christian Stadil i Weekend Weekend på TV2. Interview med Lene Tanggaard i Sig mig lige på P4. Interview med Lene Tanggaardom i Smutvejen på P4. Det starter 20 minutter inde i programmet. Anmeldelse i Holstebro/Struer Dagblad: "Bogens store force er den glæde og den letløbende pen, den er skrevet med. Så man får tankerne om sin egen kreativitet i gang."

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

Socialpsykologi – en grundbog til et fag omhandler en række klassiske som nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. Bogen fremstiller socialpsykologien som et bredt favnende felt, der rummer en række indbyrdes ganske forskellige måder at beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund på. Samlende for de forskellige tilgange er det fælles formål at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag til socialpsykologien, og sammenligningen og vekselvirkningen mellem de to tilgange er en af dens gennemgående ledetråde. Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del lægges der vægt på at introducere til socialpsykologiens traditioner, persongalleri og paradigmer. I bogens anden del er der udvalgt en række konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater bliver præsenteret.Socialpsykologi – en grundbog til et fag er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Erik Laursen, professor i pædagogisk sociologi og læringsforskning samt Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi, alle ved Aalborg Universitet. Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.

FAQ om kreativitet omhandler de typiske spørgsmål, der ofte rejser sig, når talen falder på kreativitet i skolen. For spørgsmålet om, hvordan undervisere og lærere kan understøtte udviklingen af kreativitet hos studerende og elever, har i de senere år vundet fornyet opmærksomhed. At give unge mennesker muligheder for lære at tænke kritisk, kreativt og selvstændigt kan betragtes som det bedste redskab til at forberede sig på en usikker fremtid.Bogen stiller først og fremmest skarpt på kreativitetens pædagogiske dimensioner, herunder hvordan læringsmiljøer i daginstitutioner, på skoler og i uddannelsesinstitutioner har betydning for kreativitet. Bogen rummer flere forslag til praktiske greb og modeller, men læseren inviteres samtidig til at se de teoretiske perspektiver som redskaber i deres egen ret og med stor betydning for praksis.Bogen er den anden udgivelse i FAQ-serien. Den er holdt i et enkelt og kort format, og det er intentionen, at den både skal kunne fungere som en læseoplevelse i sig selv og som opslagsværk.Lene Tanggaard er cand.psych. og ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Pædagogisk-psykologisk praksis befinder sig aktuelt i en brydningstid med forskellige typer af krav om øget brugerorientering, praksisnærhed og ensartethed samt konsultativ bistand og inklusionssparring, hvilket har stor indflydelse på psykologers arbejdsmetoder.Bogen udgøres af to dele, hvor den første del beskriver og analyserer det aktuelle grundlag for pædagogisk-psykologisk praksis. I bogens anden del trækkes tråde gennem de udviklinger og bevægelser, der har været på feltet gennem de senere år, og forfatterne viser, hvordan psykologarbejde har været tematiseret som enten psykometrisk orienteret eller konsultationsorienteret. Denne enten/eller-tænkning kan dog overskrides, og forfatterne argumenterer for, at det afgørende kriterium for godt psykologarbejde er at kunne hjælpe andre i konkrete situationer, og at det derfor må være sekundært, hvilke metoder eller tilgange man vælger.Bogen henvender sig primært til psykologistuderende og psykologer og øvrige faggrupper i PPR.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

MED FORORD AF SVEND BRINKMANN"Vi må tale om læring for at erkende læringssprogets tomhed. Det gør Skovmand og Tanggaard, og så samler de en rig og broget buket af eksempler på, at mennesker lærer noget. Det er dybt inspirerende." (Forordet findes som ekstramateriale)Grundskolen er i dag domineret af et indholdsløst sprog om læring, som definerer skolens praksis som læring. Forfatterne mener, at det begrænser læreres muligheder for at tage folkeskolens formål på ordet og leve ordentligt op til det. Hvad vi taler om, når vi taler om at lære præsenterer os derfor for et mere nuanceret begreb om det at lære, som gør fordybelse og åndsfrihed til pejlemærker.Bogen henvender sig til alle, som arbejder med børn og unge, der skal lære noget for bedre at forstå og kunne tage del i den verden, de lever i.

Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.

Denne bog om pædagogisk psykologi giver et ambitiøst og grundigt indblik i fire væsentlige, aktuelle pædagogisk-psykologiske retninger: Et sociokulturelt blik, et neopositivistisk blik, et humanistisk og eksistenspsykologisk blik samt et selvpsykologisk blik. Til sidst skabes et overblik. Bogen har fokus på motivation, identitet og læring.På forsiden ses en flyvende sommerfugl, der metaforisk fortæller, at de fire udvalgte retninger hver især har deres særlige position og videnskabsteoretiske udgangspunkt, der dog i et klogt samspil kan få sommerfuglen til at flyve. Forfatterne er således i deres beskrivelser og fortolkninger af de teoretiske retninger åbne for integration af de forskellige ståsteder. Samtidig bruges sommerfuglen som model til at vise de teoriretninger, der ligger udenfor dem, der er taget med i denne bog. Når læseren får blik for de forskellige psykologiske skoler - og både selvstændigt og i samspil med andre - vurderer den præsenterede viden, argumentationernes indsigter og kapitlernes erkendelser, vil læseren også være i gang med at anvende indsigterne i egen praksis. Først da flyver sommerfuglen.Bogen henvender sig primært til lærere og lærerstuderende, men kan også med fordel læses af andre professionsudøvere og studerende på professionshøjskolerne og universiteterne.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Forældre i dag har aldrig været mere vidende om deres rolle som forældre, og alligevel er mange grundusikre på, om de gør det godt nok, og hvordan de i det hele taget kan blive de bedst mulige forældre. Men generelt kan  forældre roligt sænke skuldrene, for det uperfekte er meget bedre end sit rygte.Budskabet i Lene Tanggaards bog er derfor en god nyhed: de fleste forældre gør det fremragende. Er du forælder, så se på og lyt til dit barn og til det, din krop og dømmekraft fortæller dig. Få hjælp til det, du ikke magter selv og ræk ud efter hjælp. Ingen er nogensinde blevet en bedre forælder – eller bedre til noget som helst – af at blive talt ned til eller af at stå alene.Drop derfor præstationsræset i forældreskabet, sæt realistiske forventninger til dig selv og andre, og læs denne bog, hvis du har brug for at blive mindet om, at mindre kan gøre det, og at børn paradoksalt nok kan få det bedre af det.

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst.I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke.Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

Konflikter er en integreret del af kvalitativ forskning, hvor mødet mellem forsker og omverden kan indebære magtrelationer og endda modstand og modvilje. Men hvor konflikter ofte betragtes som en forhindring, som forskeren må overvinde for at nå til en mere objektiv erkendelse, sætter denne bog fokus på, hvordan konflikter  - f.eks. mellem forskeren og de personer, der undersøges, eller mellem deltagerne i en fokusgruppe - kan give anledning til nye erkendelser, hvor selve konflikten viser noget om det område, der undersøges. Bogen sætter fokus på det produktive ved konflikter og giver et vigtigt reflektionsværktøj og bidrag til kvalitativ metodeudvikling.

Innovation og entreprenørskab er i høj grad modebegreber, men det er også begreber, som bliver mere og mere indarbejdede i den private, offentlige og tredje sektor. Begreberne bruges også anvendelsesorienteret, bl.a. som egentlige styrings- og forandringsteknologier.Bogens forfattere bidrager med kapitler til den teoretiske nytænkning inden for forskningen i innovation og entreprenørskab. Innovationsprocesser, udnyttelse af innovative ideer og entreprenørielle muligheder undersøges på ny, og begreber redefineres.Bogens målgruppe er studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser inden for innovation, kreativitet og entreprenørskab.Catharina Juul Kristensen er cand.scient.adm., ph.d. og lektor på Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Søren Voxted er cand.merc., ph.d. og lektor på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet.

Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv.Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger.Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

Folkets skole skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolen er derfor grundlæggende demokratisk. Men hvad indebærer en demokratisk pædagogik for skolens praksis? Hvordan kan vi sammen skabe en demokratisk skoleform? Hvad indebærer en demokratisk skoleform for den måde, vi organiserer skolens arbejdsliv på?Skolens demokratiske tilstand leverer sprog og pædagogik om demokrati i form af ti bud om demokrati i skolens regi. Desuden rummer bogen en række "samtaleværksteder" eller metoder til at praktisere demokratiske samtaler i skolen.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at udvikle skolen pædagogisk i en demokratisk retning og på et demokratisk grundlag.

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter.Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil.Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

En antologi målrettet lærere og ledere i EUD, som ønsker at udvikle deres kompetencer. Bogen henvender sig også til de medarbejdere, der har ansvaret for andres kompetenceudvikling.Denne bog er blevet til, fordi pædagogisk kompetenceudvikling af lærere og ledere i EUD både er et krav og et behov efter gennemførelsen af EUD-reformen i 2015. Bogen viser, at kompetenceudvikling kan foregå på mange måder – både formelt og ikke-formelt. Kapitlerne i bogen har fokus på den ikke-formelle kompetenceudvikling, som typisk er forankret i hverdagens undervisning.Formålet med bogen er at diskutere og konkretisere, hvilke muligheder lærerne og lederne har for at arbejde med ikke-formel kompetenceudvikling i hverdagen på er­hvervsskolerne. De enkelte bidrag kobler forsknings- og erfaringsbaseret viden og belyser forskellige former for situeret kompetenceudvikling. Bidragene dækker bredt og omhandler bl.a., hvordan pædagogisk ledelse, hverdagsinnovation, handlebårne kompetencer, mesterlære og forskningscirkler på hver deres måde kan indgå i kompetenceudviklingen.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri?Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik.Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien.Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.