Bøger af Lene Tanggaard

Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhed i disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationaleundersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne i det åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal levere videnskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocesserne i uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Men hvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå påkompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kan få mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstemplede pædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikken sig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabe mindre målbare værdier i vores samfund?’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen ’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges ognuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sigeknyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogiksættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartedeparametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogiki daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser– og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogikkan bidrage med i dette udfordrende landskab.Med bidrag af:Søren BengtsenGert BiestaSvend BrinkmannJørgen CarlsenStefan HermannPeter KempLeo Komischke-KonnerupSteen Nepper LarsenKlaus NielsenOve Kaj PedersenThomas Aastrup RømerLene TanggaardKarsten Tuft

Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

Vilde problemer vækker i stigende grad nysgerrigheden i en lang række sammenhænge og blandt politikere, forskere, undervisere og ledere. Og det er ikke så mærkeligt, at interessen for begrebet vilde problemer er vokset voldsomt de senere år, hvor det kan synes, som om vi står over for en lang række problemer, det ene mere uoverstigeligt og uløseligt end det andet – klimakrise, inklusion, trivsel etc. Men hvad kendetegner de problemer, vi står med, hvad er det, der gør, at nogle af dem tilsyneladende ikke bliver løst, og hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vilde problemer? For der er ikke konsensus om begrebets betydning.De vilde problemer er bl.a. kendetegnet ved komplekse og uklare årsagssammenhænge, de er svært kategoriserbare og forsøg på at løse dem skaber ofte nye problemer. Men vi har behov for flere nuancer og vinkler på den måde, hvorpå vi adresserer de permanente og gensidigt forbundne kriser, og på, hvordan vi kan forstå vilde problemer.Denne antologi præsenterer forskellige måder at anskue fænomenet og begrebet vilde problemer på. Den er skrevet af forskere, ledere og konsulenter, der alle giver deres bud på, hvordan vilde problemer kan forstås, hvad det kan bruges til, og hvad vi skal være opmærksomme på. Gennem forskellige perspektiver er ambitionen at udfordre, forstyrre, provokere, inspirere og kvalificere, hvad vilde problemer kan handle om.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og til studerende på diplom- og masteruddannelser i ledelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

Kreativitet iscenesættes ofte som et individuelt arbejde. Når skuespilleren går på scenen, direktøren stiller sig på podiet, eller forskeren præsenterer nye resultater, står de ofte ene og alene og soler sig i rampelyset. Reelt udretter vi mennesker dog meget lidt alene.Virkeligheden er, at der altid foregår et stort arbejde i kulisserne. Et arbejde, der ofte overses. Det er måske hverken glamourøst eller håndgribeligt, men det har altid en enorm indflydelse på de kreative resultater, enkeltindivider har mulighed for at præsentere for verden.I en tid, hvor individualisering lægger et stort forventningspres på den enkelte, og samfundet står over for omfattende, globale udfordringer, bør vi se den kreative udvikling som et anliggende, vi har et fælles ansvar for.

Det er gennem interviews, at vi oftest lærer noget nyt om andre menneskers perspektiv på verden. Et interview er oplagt, når du sammen med et andet menneske eller flere ønsker at undersøge, hvordan noget opleves, opfattes eller fortolkes. Det kan være et produkt. Det kan også være en begivenhed, et fænomen eller et helt liv.Det finder du kun ud af ved at tale med dem. Interviewe dem.Bogen her sætter fokus på den slags interviews, hvor formålet er at lære noget nyt og skabe ny viden i forbindelse med forskning eller i andre typer af undersøgelser. Den guider dig igennem en interviewundersøgelse trin for trin med det mål at gøre dig i stand til selv at foretage en interviewundersøgelse på en professionel måde.Bogen er beregnet til at blive brugt af dig, der også har travlt med alt mulig andet, og derfor er den kortfattet og går lige til sagen. Den trinvise tilgang til interviewmetoden og de mange eksempler, forklaringer og illustrationer hjælper dig godt i gang.Du kan læse bogen i dag og tage hul på din interviewundersøgelse i morgen.

Undersøger målstyring og standardisering i arbejdslivet og belyser både muligheder og mangler. Med et kritisk perspektiv på ’målstyringens herredømme’ er bogen et oplæg til debat om den udvikling, der påvirker arbejdslivet for hundredtusindvis af danskere. Samtidig introducerer forfatterne alternative måder til at organisere arbejdet på og sikre tilfredsstillende resultater.

I Det kreative nej giver professor i kreativitet, Lene Tanggaard, nye svar på, hvordan vi kan bruge afvisning som en kreativ drivkraft.Hun giver indblik i, hvordan vi kan omfavne de fejl og de afvisninger, vi støder på livet igennem, så de giver os positiv energi og bliver værdifulde medspillere i vores kreativitet.Bogens rummer inspirerende eksempler på, hvordan et nej kan katapultere os videre til noget, der får positiv betydning for vores liv.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karak¬terer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksa¬mensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis. De er skrevet af Christian Hjortkjær, Thomas Vigild, Kachi A. Ozumba og Lars Hazelton.

Links to life and to enlightenment for living became a characteristic of the folk high school and placed it in direct opposition to the traditional so-called ‘Latin’ school, with its heavy emphasis on exams. Learning should be driven by the desire to learn, not by a syllabus, by grades or exams. Lene Tanggaard submits the exam-free school to careful analysis, while four accounts from a range of viewpoints reveal how this lesson is realised in folk high school practice.

Dannelse er både komplekst, abstrakt, vigtigt og særligt, og folkeskolen spiller en unik rolle i børns dannelsesproces.Undervisning i fagene udgør skolens DNA og er kernen i skolens hverdag. Hvert fag har et sprog og en faglighed, som er forskellig fra hinanden, og hvert fag har desuden et dannelsessigte. Men fagene tilsammen indeholder også et alment dannende blik, som går på tværs af fag.Denne bog gør dannelsen mere håndgribelig gennem konkrete bud på, hvordan undervisning i fagene kan danne - samtidig med at man har folkeskolens samlede formål for øje. Bogen giver et sprog for, hvad dannelse er, og den giver grundlag for drøftelser på skoler og lærerværelser om undervisning, der danner. I en sådan undervisning åbner fagene verden for eleverne, og eleverne åbner sig for verden. Bogen indeholder kapitler af skoleforskere, læreruddannere samt nyuddannede og mere erfarne lærere, hvorved mange forskellige perspektiver sættes i spil.Dannelse i alle fag er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dafolo. Den er tænkt som en inspirationsbog for lærere og skoleledelser.'Mit håb er, at bogen kan medvirke til at løfte fokus op fra en ensidig interesse for, hvilke færdigheder eleverne skal opnå, til de store spørgsmål om, hvad vi skal med skolen, fagene og undervisningen, og hvordan vi bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen i skolen.' - Anders Bondo Christensen fra bogens forord.Bogens forfattere er: Michael Wahl Andersen, Søren Hattesen Balle, Volker Berthold, Bjørg Bogisch, Jeppe Bundsgaard, Helle Brønnum Carlsen, Anders Stig Christensen, Mette Frederiksen, Ole Goldbech, Trine Elisabeth Hyllested, Kirstine Jordan, Louise Klinge, Anne-Kirstine Kristensen, Heidi Eskelund Knudsen, Eva Lindhardt, Merete Olsen, Michael Svendsen Pedersen, Solveig Fogh Rostbøll, Lene Tanggaard, Alexander von Oettingen, Peter Weng og Dorte Østergren-Olsen.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Ledelse af kreativitet i skolen Af Lene Tanggaard I denne artikel undersøges det, hvordan skolens ledelse kan understøtte, at elever og medarbejdere arbejder kreativt ind i fagene. Det fordrer en ledelse, der er opmærksom på vigtigheden af at skabe gunstige betingelser for aktiviteter i skolen og har fokus på fire kerneelementer, som gennemgås i artiklen.Ledelse af digtal udvikling i pædagogisk praksis Af Jeanette Svanholm og Astrid Kilt-Lindblad Artiklen identificerer fem pejlemærker, man som leder kan læne sig op ad i enten en implementerings- eller støtte- og udviklingsproces af allerede eksisterende brug af digitale midler. Artiklen argumenterer for, at hvis den digitale udvikling skal blive meningsgivende for medarbejderne, er det vigtigt at basere den på den gældende virkelighed og ikke følge et bestem koncept.Udvikling af et eksperimenterende og problemløsende fællesskab Af Lene Hvilsom Larsen Denne artikel beskriver Mellervangskolens arbejde med at udvikle en innovativ organisation med et kreativt klima og en innovattiv praksis i alle fag. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde i procesorienterede innovative team og ved at opbygge en kreativ proces omkring fire faser: problemudforskning, idégenerering, udvikling og implementering.Kunst som resonansrum for lederes kreativitetAf Lene Tortzen Bager og Mette MøllerDenne artikel præsenterer et alternativt kompetenceforløb, hvor der åbnes for lederens kreative udvikling gennem en faciliteret dialog med kunstværker. Artiklen beskriver de første testforløb og giver indblik i, hvordan ledere oplever at kunne reflektere over deres hverdag fra et uventet perspektiv, og hvordan dette kan bruges i hverdagen.

Det hævdes i dag fra flere sider, at Danmark i en globaliseret verden skal udmærke sig ved kreativitet. Flere mener desuden, at vi som børn er kreative, men at uddannelsessystemet og vores socialisering gennem opvæksten betyder, at vi aflærer de kreative kvaliteter. Vi bliver dårlige til at associere, til at tænke på nye måder og få ideer, til at turde prøve nyt og meget mere. Det er alvorlige anklager, men vi har brug for at vide mere om, hvad kreativitet kan være, hvad såkaldt kreative mennesker gør for at være kreative, og om hvordan man kan lave kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Entreprenørskab, skole og dannelseAf Anders RasmussenI artiklen stiller Anders Rasmussen spørgsmålet: Hvordan skaber og danner vi elever og studerende, som er i stand til at tage initiativ til og indgå i entreprenørielle processer? På den baggrund præsenteres fire dimensioner, som kan understøtte dannelsen af det entreprenørielle menneske, ligesom detkonkretiseres, hvordan de fire dimensioner kan inddrages. Er innovation og entreprenørskab overhovedet noget for skolen?Af Lene Tanggaard og Rikke JohannesenArtiklen opridser mulige forskelle og ligheder mellem populære begreber som kreativitet, innovation, iværksætteri, entreprenørskab og foretagsomhed og uddyber, hvordan entreprenørskabsundervisning kan være en bæredygtig fornyelse af pædagogisk praksis. Desuden drøftes kort skoleledelsens rolle iambitionen om at skabe en mere innovativ kultur i skolen.Innovation på skolens indre linjer - skolereformens dobbelte bundlinjeAf Morten FiskerFolkeskolen, som vi kender den i dag, er i klemme mellem sine fysiske rammer og sin pædagogiske og organisatoriske intention. Nok så mange strukturændringer løser ikke opgaven – det gør kun mentale ombygninger, ændringer i den måde hvorpå vi tænker og brugers skolens rum. Forfatteren oplister en række eksempler på, hvordan der kan skabes forandringer i skolerne, som kan levere bedre læring for pengene og tilbyde synlig merværdi for lærere, elever og forældre.