Bøger af Lene Tortzen Bager

Kollegial supervision i gymnasiet er en kompetenceudviklingsmetode, der er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere. Konkret betyder det, at lærerne grupperer sig tre og tre og skiftes til at være fokusperson, supervisor og mediator. Fokuspersonens undervisning observeres de to andre, og omdrejningspunktet for supervisionen er et selvvalgt tema i relation til undervisningen. Supervisionsarbejdet og den efterfølgende samtale foregår i en systematisk proces, der bearbejder undervisningen i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion.Del 1 tager fat på det teoretiske og metodiske grundlag for fremgangsmåden og beskriver, hvad kollegial supervision er, hvordan man gør, Bogen beskriver også, hvordan man kan håndtere bump på vejen og kommer med gode råd til, hvordan man lettest kan styre uden om dem. Herefter gennemgås det, hvordan man forankrer de positive forandringer, kollegial supervision kan føre med sig, og som afslutning på del 1 argumenteres der for, hvorfor og hvordan gymnasiets ledelse bør engagere sig i kollegial supervision.Del 2 indeholder praktiske forslag til, hvordan man kommer i gang, hvordan man med fordel kan tilrettelægge processen, hvordan man kan gruppere sig, og hvilke spørgsmål der kan være gode at stille, og ikke mindst hvordan man lytter aktivt. Derudover kan man i del 2 hente inspiration til, hvordan man mest meningsfyldt evaluerer på den kollegiale supervisionsproces, og hvordan det samlede arbejde i sidste ende kan føre til en styrket læringskultur.Undervejs i bogen kan man læse erfaringer fra andre gymnasielærere og ledelsesrepræsentanter, der har arbejdet med kollegial supervision. Dette indblik i andres erfaringer understøtter på fornem vis bogens vigtige pointer.Bogen henvender sig til lærere og ledere i gymnasiet, som allerede arbejder som eller gerne vil udvikle et professionelt læringsfællesskab, hvor elevens læring og en styrket læringskultur er i højsædet.Bogen er skrevet af Lene Tortzen Bager, ph.d. og tidligere lektor ved Aarhus Universitet, der som selvstændig konsulent har igangsat kollegiale supervisionsforløb på et hav af danske gymnasier.

Den videnproducerende skoleAf Lene Tortzen Bager og Søren WillertDenne artikel sætter et fagligt koordineret samabejde mellem lærere og skoleledelser omkring videnproduktion som vejen frem for at skabe effektive læringsfællesskaber. Videnproduktionen kan have forskellige temaer, men det væsentlige er, at processen omkring den skal involvere og skabe opmærksomhed på praksis. Artiklen beskriver forskellige eksempler på videnproduktion i gymnasie- og skolesektoren samt på FGU og STX, hvor man bl.a. har arbejdet med prøvehandlinger og kollegial supervision.'Jeg så ikke lige, hvem der rakte hånden op først'Af Erik Sassersen MøllerDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Fantastiske forbindelser i pædagogisk ledelseAf René KristensenDenne artikel handler om, hvordan man som pædagogisk leder kan støtte og inspirere til en bedre praksis. Artiklen præsenterer en række muligheder, hvor den pædagogiske ledelse inviteres ind som rammesættende facilitator med fokus på at øge diversiteten og skabe meningsfulde koblinger mellem pædagogiske handlinger og kontekster.Ledelse af kultur, værdier og visionerAf Bent SuhrI denne artikel præsenteres et konkret værktøj til at afklare, hvilke kompetencer organisationen besidder. Kendskab til de ansattes forskellige kompetencer kan hjælpe dig som leder til bedre at lede implementeringsprocesser med udgangspunkt i en fælles forståelse for retning og kerneopgave. Artiklen kommer også ind på, hvordan du som leder udstikker retning og skaber rammerne for arbejdet med kerneopgaven.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Ledelse af kreativitet i skolen Af Lene Tanggaard I denne artikel undersøges det, hvordan skolens ledelse kan understøtte, at elever og medarbejdere arbejder kreativt ind i fagene. Det fordrer en ledelse, der er opmærksom på vigtigheden af at skabe gunstige betingelser for aktiviteter i skolen og har fokus på fire kerneelementer, som gennemgås i artiklen.Ledelse af digtal udvikling i pædagogisk praksis Af Jeanette Svanholm og Astrid Kilt-Lindblad Artiklen identificerer fem pejlemærker, man som leder kan læne sig op ad i enten en implementerings- eller støtte- og udviklingsproces af allerede eksisterende brug af digitale midler. Artiklen argumenterer for, at hvis den digitale udvikling skal blive meningsgivende for medarbejderne, er det vigtigt at basere den på den gældende virkelighed og ikke følge et bestem koncept.Udvikling af et eksperimenterende og problemløsende fællesskab Af Lene Hvilsom Larsen Denne artikel beskriver Mellervangskolens arbejde med at udvikle en innovativ organisation med et kreativt klima og en innovattiv praksis i alle fag. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde i procesorienterede innovative team og ved at opbygge en kreativ proces omkring fire faser: problemudforskning, idégenerering, udvikling og implementering.Kunst som resonansrum for lederes kreativitetAf Lene Tortzen Bager og Mette MøllerDenne artikel præsenterer et alternativt kompetenceforløb, hvor der åbnes for lederens kreative udvikling gennem en faciliteret dialog med kunstværker. Artiklen beskriver de første testforløb og giver indblik i, hvordan ledere oplever at kunne reflektere over deres hverdag fra et uventet perspektiv, og hvordan dette kan bruges i hverdagen.

De unges motivation er også en ledelsesopgaveAf Mette Risgaard Olsen og Susanne Østergaard OlsenI denne artikel belyses det på baggrund af et forskningsprojekt fra et erhvervsakademi, hvordan man kan påvirke de unges motivation positivt. Det kræver, at ledelsen har elevernes læringsudbytte i fokus og evner at styrke den enkelte lærers klasseledelse ved at sørge for fælles retningslinjer i forhold til forventningerne til eleverne. Artiklen kommer med konkrete råd og redskaber til at skabe en strategi for motivationsarbejdet.Feedback og fællesskab – udvikling af ny praksis i gymnasietAf Christian Bonde KaarsgaardDenne artikel beskriver, hvordan man på Københavns åbne Gymnasium har arbejdet med at forbedre den eksisterende feedbackkultur i et kollektivt samarbejde mellem ledelse, lærere og elever. Bærende i samarbejdet har været de konstruktive dialoger mellem alle led. Artiklen kommer med retningslinjer for, hvordan man kan gå til samarbejdet, og hvad man skal være opmærksom på i dette.Udfordringer for ledelseskulturen i gymnasietAf Lene Tortzen BagerDenne artikel har fokus på, hvordan samarbejdet mellem de fagprofessionelle lærere og ledelser i gymnasieskolen i de seneste år er kommet under et voksende forventningspres grundet politiske krav om dokumentation. Artiklen ser på modreaktioner på disse udfordringer og på, hvad ledelser kan være særligt opmærksomme på.Interview med Sophie Holm Higgins:“Retning skal skabes sammen med medarbejdere og elever”I dette interview fortæller Sophie Holm Higgins, rektor på Faaborg Gymnasium, om de primære udfordringer, der kan være, når elever går fra grundskole til gymnasium, hvad hhv. grundskole og ungdomsuddannelse kan gøre for at klæde den unge bedre på i overgangen, og hvordan hun som leder sætter retning for gymnasiet.Anmeldelse af Ét liv, én tid, ét menneske – hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt livAf Peter Andersen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Pædagogisk ledelse af lærersamarbejdeAf Lene Tortzen BagerDenne artikel beskriver, hvordan et øget lærersamarbejde kan løfte kvaliteten i uddannelser og styrke og professionalisere skolen som arbejdsplads. Det er den pædagogiske ledelses opgave at skabe afsæt for, at lærersamarbejde kan bidrage med konkrete faglige forslag til ledelsens strategiske opgaver, og ved hjælp af to praksiseksempler viser artiklen, hvordan den pædagogiske ledelse kan forbinde lærerens faglighed med ledelsens strategi.Ud af kontoret og ind i klasselokalerneAf Jacob Jensby Christensen, Lise Velin og Christina VestergaardI denne artikel beskriver ledere fra Bellahøj Skole, hvordan de igennem en årrække har arbejdet med undervisningsobservation med henblik på at få en mere åben og fælles skabende skole, hvor læring er ikke bare en fælles opgave, men en fælles forpligtigelse. Artiklen viser, hvordan observation kan være en resurse og et systematisk værktøj i arbejdet med professionelles læring.Elevcentrerede læringsmiljøer og elevcentreret ledelse i praksisAf Dan Gjerrild SøgaardDenne artikel ser nærmere på, hvordan man i Odder Kommune har en overordnet tilgang til skolernes arbejde, der handler om at skabe elevcentrerede læringsmiljøer. Udgangspunktet for skolernes arbejde skal være eleven snarere end læringsmål. Med udgangspunkt i Parkvejens Skole i Odder beskrives det, hvordan man som skole kan arbejde læringsfokuseret, elevcentreret og producerende.Læringssamtaler i Aalborg KommuneAf Kristina Kristoffersen, Jakob Ryttersgaard og Per Sand Denne artikel beskriver, hvordan læringssamtaler i Aalborg Kommune er blevet en vigtig del af skolevæsenets implementering af folkeskolereformen. Igennem læringssamtaler har skoleudvalget, forvaltningen, skoleledelsen og medarbejderne fået et redskab til dialog, mulighed for at følge op på mål og forventninger samt retning i det fremtidige arbejde.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Lederens betydning for professionelles læringsudbytteAf Micki Sonne Kaa SunesenI denne artikel argumenteres der for, at ledelsesdimensionen i kompetenceudviklingsforløb har væsentlig betydning for, hvilket læringsudbytte de professionelle får med sig. Artiklen kommer med fire bud på relevante lederfærdigheder, den moderne leder skal besidde, når han/ hun skal lede kompetenceudviklingsforløb.3 i en: Læring, ledelse og organisationsudviklingAf Lene Tortzen Bager, Helle Meibom Færgemann, Rikke Møller Johannesen, Sarah Robinson, Julie Skaar og Rune Overvad Skibelund SchouMed udgangspunkt i efteruddannelsen E3U som et bud på læreres kvalificering til fremtiden beskriver denne artikel, hvordan ledelsesopgaverne vil forandre sig for at understøtte læring for fremtiden. Artiklen viser, hvordan arbejdet med læreres entreprenørielle kompetencer kan være en bottom-up strategi i forhold til udvikling af læring, ledelse og organisation som helhed.Hjørring Kommune: Fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaberAf Peter Larsen og Michael AhrentzArtiklen omhandler Hjørring Kommunes arbejde med fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber og beskriver, hvordan kommunen har arbejdet med at udvikle dette fælles sprog med et blik på de professionelles kerneydelse – læringsledelse. Der gives et perspektiv på, hvordan læringsledelse kan varetages i professionelle læringsfællesskaber, og hvordan man kan bedrive fair læringsledelse.Procesforståelse og refleksion i designtænkning og digital fabrikationAf Charlotte Agerby Schulz og Elisa Nadire CaeliHvordan kan man undervise i digital fabrikation som en eksplorativ og åben proces i en læringsmålsorienteret skole? I denne artikel diskuteres det, hvordan undervisning i kreativ problemløsning og teknologisk mestring kan understøttes af refleksion med progression og dybdelæring. Udgangspunktet er FabLab Schools og nogle af de udfordringer, der opstår, når FabLab-forløb skal integreres i den aktuelle skolekontekst.

God undervisning på universitetet er orienteret mod de studerendes læring. Læringsaktiviteter i undervisningen og mellem undervisningsgangene spiller derfor en stor rolle i universitetspædagogik. Universitetspædagogik rummer erfaringsbaserede og forskningsrelaterede forslag til, hvordan man tilrettelægger, gennemfører, evaluerer og videreudvikler egen undervisningspraksis inden for de rammer som universitetet og forskningsbaseringen danner om undervisningen - hvad enten det drejer sig om traditionelle forelæsnings- og vejledningsaktiviteter, case- og projektarbejde eller e-læring. Forfatterne giver desuden den enkelte underviser redskaber til at overveje sit læringsteoretiske fundament. Bogens hovedafsnit: - Universitet som ramme- Læring og forskningsbaseret undervisning- Planlægning af kurser og lektioner - Gennemførelse af selve undervisningen - Vejledning - Eksamen og evaluering - Undervisningsudvikling for universitetsundervisere.Vi udleverer ikke undervisereksemplarer af denne bog. Universitetspædagogik findes også i engelsk oversættelse: University Teaching and Learning http://samfundslitteratur.dk/bog/university-teaching-and-learning

University Teaching and Learning is based on the notion that good teaching is focused on student learning. Therefore, the central topic of this book is learning activities, both in and between teaching sessions.The book includes experience- and research-based suggestions for how to plan, conduct, evaluate and develop teaching within the framework provided by the university and research, whether this be traditional lectures and supervision tasks; case- and project work, or e-learning. The book furthermore equips the individual teacher with tools to reflect the theoretical foundation of his or her teaching.University Teaching and Learning is written with university teacher training and other introductions to university teaching and learning in mind. In addition to new lecturers, the book is also aimed at the seasoned lecturer looking for inspiration for his or her own, the team s or department s teaching.University Teaching and Learning is co-authored by a number of lecturers, developers and researchers affiliated with the Danish Network for Educational Development in Higher Education.University Teaching and Learning is available in a Danish translation: http://samfundslitteratur.dk/bog/universitetspædagogik