Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lone Hermann

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erik Staunstrup, Niels Vestergaaard Olsen & Lone Hermann
    408,95 kr.

    Ledelse i praksis, 5. udgave. Lærebogen er tilpasset fagmodulbeskrivelsen for Ledelse i praksis, og den er i overensstemmelse med udviklingen i de krav, der stilles til færdigheder og kompetencer indenfor emnet ledelse på akademiuddannelser og andre videregående uddannelser, hvor emnet indgår.Denne 5. udgave af lærebogen er blevet udvidet med flere online materialer, der findes på bogens webside på Trojka.dk og på Trojka Ekstra app til mobile enheder. Trojka Ekstra app kan downloades gratis fra App Store og Google Play.Der er udarbejdet følgende typer online materialer:• Multiple choice opgaver• Refleksionsopgaver• Træningsøvelser• Diverse profilanalyserLink til bogens webside: https://trojka.dk/Ledelse-i-praksis-2021.aspx.Af indholdsmæssige fornyelser kan nævnes:• Kapitel 1 beskæftiger sig med den stigende grad af distancearbejde, der ikke mindst er et resultat af nedlukningen af samfundet under COVID-19. De erfaringer vil givet vis være med til at omstrukturere vores arbejdsliv, og vi behandler løbende denne udvikling gennem bogens kapitler.• Kapitel 2 har øget fokus på din egen læring, når du starter på Ledelse i praksis.• Kapitel 3 gennemgår ledelsestendenser fra år 1900 til i dag. Og vi giver et bud på, hvilke tendenser der vil komme til at karakterisere 2020´erne.• Kapitel 4 har fokus på udviklingen i ledelsesperspektiver gennem tiden fra det analytiske perspektiv over system- og aktørperspektivet til nutidens kvanteperspektiv.• Kapitel 5 og 6 har fokus på den klassiske lederkarakteristik og lederadfærd samt motivering af medarbejderne. • Kapitel 7 har en fornyelse af modellen om Det indre landkort.• Kapitel 8 har fokus på selvledelse herunder en udbygning af forståelse af netværk og netværksledelse.• Kapitel 9 fokuserer på vigtigheden af lederes kommunikation ikke mindst set i en nutidig ledelsesmæssig sammenhæng.• Kapitel 10 omhandler medarbejderudvikling. Der sættes fokus på forskellen mellem den traditionelle kompetenceudvikling, der typisk er baseret på MUS, kurser og uddannelser og den inddragende, hvor medarbejderne i højere grad selv er med til at lægge sporene for egen udvikling. Denne udgave af bogen har et større fokus på coaching som afsæt for medarbejderudvikling og om inddragelsen af medarbejderne i at skabe fortællingen om virksomheden og dens virke.• Kapitel 11 er udvidet med en udbygning af teamforståelsen herunder teamets sociale kapital. Flere og flere opgaver løses i team, hvilket betyder at niveauet af den sociale kapital får stigende betydning for den samlede opgaveløsning. • Kapitel 12 har fokus på forskelle mellem konfliktløsning og konfliktopløsning. I supplement er givet en række metoder til brug ved konfliktforståelse. • Kapitel 13 sætter fokus på ledelse af forandringer. Det har en stigende betydning at ledere kan håndtere de forandringer, der til stadighed sker i og omkring virksomheden. Det betyder, at det ikke blot er de store planlagte forandringer, men også de gradvise forandringer, der fx udspringer af udviklingen hos kunder og andre forhold i omverdenen. Med COVID-19 har vi lært, at vi også skal kunne håndtere pludselige og store forandringer. Det sætter vi fokus på med strategizing, der indebærer, at vi planlægger forandringer efterhånden som forhold i omverdenen forandrer sig.• Kapitel 14 har fokus på lederens rolle i mødemæssige sammenhænge samt præsentationsteknik set fra en ledelsesmæssig synsvinkel.• Kapitel 15 drejer sig om udvikling af egen ledelse og sætter fokus på fire karrieretyper, der åbner for nye tolkninger af karriere. Der er med tiden opstået mange andre former for job, hvor du kan være din egen leder.Juni 2021Erik StaunstrupNiels Vestergaard OlsenLone Hermann

  • af Erik Staunstrup, Niels Vestergaard Olsen & Lone Hermann
    429,95 kr.

    Der skrives mange bøger om strategi. Ofte med hver deres indfaldsvinkel. I denne bog sætter vi fokus på strategiarbejde i både private og offentlige virksomheder. Bogen indeholder en række gennemgående temaer, der viser forskellige tilgange til det strategiske arbejde. Det er vores håb, at de kan hjælpe med at give overblik og gøre modeller og metoder mere tilgængelige for ledere på alle niveauer. Bogens temaer fokuserer på:• Forskellen på strategier i det private og det offentlige• Den traditionelle og den emergerende strategiproces• Komplekse processerBogen gennemgår strategiske teorier og modeller, strategisk analyse, udvikling, implementering og evaluering. Tilsvarende gennemgår bogen udvikling i det strategiske lederskab med fokus på mellemlederens rolle i det strategiske arbejde samt omsætning af strategien i praksis herunder de tilhørende forandringsprocesser.Det er bogens mål, at den studerende opnår kompetencer i relation til udvikling af sit eget strategiske lederskab. Ligeledes er målet at den studerende opnår kompetencer til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med det formål at realisere organisationens strategi set ud fra eget organisatorisk niveau.Foruden indholdet i selve lærebogen er der udarbejdet understøttende materiale, som findes på bogens webside på www.trojka.dkAf understøttende materiale findes PowerPoint figurer til fri download samt en række hjælpeskemaer til brug ved udarbejdelse af den strategiske analyse. Lærebogens kernestof behandles i overensstemmelse med studieordninger på KVU- og AU-uddannelser. Bogen er velegnet til markedsføringsøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, diplomuddannelse i ledelse, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet strategi og strategisk ledelse indgår i uddannelsesforløbet.Maj 2022Niels Vestergaard OlsenErik StaunstrupLone Hermann

  • - skab klarhed om dit lederjob
    af Erik Staunstrup, Niels Vestergaard Olsen & Lone Hermann
    148,95 kr.

    Fokus er først og fremmest på inbetweenere og ledere, der er nye i jobbet og ønsker at få et klarere blik på, hvordan man kan skabe sig et godt afsæt som leder til gavn for både virksomhed, medarbejdere og egen udvikling som leder. Hvis du allerede er leder kan du anvende konceptet til at få klarhed over dine ønsker om karriere og ikke mindst klarhed over, hvordan du kan udvikle dine kompetencer. Konceptet Karriere og kompetencer består af fire dele:1.Bogen ”Karriere og kompetencer” - 2. App´en ”Lederkompetencer”, der kan downloades gratis fra Appstore og Google Play - 3. Vejledning til dine refleksioner af erfaren leder og mentor - 4. Se www.lederkompetencer.net for inspiration. Samspillet mellem de tre selvtest i app´en og bogens kapitler giver et vigtigt afsæt for dine refleksioner. Det centrale er at give dig mulighed for at forme de ledelsesrum, hvor du foretrækker at agere, og hvor du skaber størst mulig udvikling for dig selv og dine medarbejdere. Konceptet er tilrettelagt sådan, at du let og frit kan vælge, hvilke dele af konceptet du vil anvende og i hvilken rækkefølge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.