Bøger af Mads Hermansen

Enstudie- og arbejdsbog til brug for grunduddannelser og efteruddannelser i de professioner, der har relationen til andre i centrum. Det er en bog til lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og socialrådgivere, men også andre faggrupper, der fx har med personalepleje at gøre, har glæde af bogen.Meget samarbejde mislykkes, fordi relationen mellem parterne af forskellige grunde ikke fungerer. Det sker tit selv om intentioner og moral er høj, og de faglige kvalifikationer er i orden.Med denne bog fokuseres på en professionalisering af kommunikation og samarbejde. Det gøres både i teori og ved at vise, hvordan man kan øve og træne sig til en bedre, mere tilfredsstillende praksis.Bogen er inddelt i to hoveddele. Første del behandler forskellige teoretiske perspektiver på kommunikation og samarbejde med inspiration fra systemiske, socialkonstruktivistiske og narrative teorier.Anden del sætter fokus på relationskompetencer i forbindelse med udvikling af professionelle hjælpesamtaler, hvor forfatterne præsenterer og præciserer en række nyttige begreber, metoder og forholdemåder.

Denne bog henvender sig til alle de professioner, hvor det relationelle er i front. Det betyder i første omgang sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og studerende som er under uddannelse eller efteruddannelse, men bogen vil også være relevant for andre faggrupper, hvor det relationelle har betydning for den gode professionsudfoldelse.

Den aktuelle læreruddannelse er modulopdelt og styret af læringsmålsætninger. Det har på mange måder været en hensigtsmæssig og nødvendig udvikling, men sikringen af sammenhængen og den personlige refleksion over, hvordan de enkelte modulers kundskaber skal udmøntes i godt undervisningshåndværk, er forsvundet.Denne bog er en håndsrækning til den lærerstuderende, som søger sammenhæng i sin grundfaglighed. Bogen forsøger at bygge bro imellem modulerne og inviterer til refleksion, så den studerende forstår uddannelsen som en helhed og sig selv som en professionel. På samme måde kan bogen læses af den erfarne lærer, som ved, at god undervisning altid udgår fra et solidt håndværksmæssigt grundlag. Netop det er bogens centrale ærinde, men den går skridtet videre ved at udfolde det vigtige ved lærerarbejdet, som rækker ud over håndværket. Nemlig hvad det er der sker, når undervisning bliver til kunstnerisk udfoldelse og optagethed af at hjælpe nogen med at hjælpe sig selv med at finde sig til rette i læring og i livet som sådan.

Feedback og vurdering for læringDenne antologi præsenterer både teoretiske perspektiver på og praktiske erfaringer med feedback og vurdering for læring fra både danske og udenlandske forskere og praktikere.Feedback beskrives af den new zealandske læringsforsker John Hattie som en af de mest centrale faktorer, når det kommer til at fremme og styrke elevernes læring. John Hattie slog for alvor sit navn fast, da han i 2009 udgav Visible Learning, verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt, der bestod af en syntese af over 800 metaanalyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Og her var de væsentligste faktorer blandt andet elevens selvvurdering, formativ vurdering (vurdering for læring) og feedback. Denne antologi indledes med en helt central artikel om betydningen af feedback, nemlig 'Styrken ved feedback', skrevet af John Hattie og hans kollega ved University of Auckland, Helen Timperley. Artiklen blev første gang udgivet i 2007 og anses for at være en nøgleartikel inden for evalueringsfeltet. Den omhandler den feedback og vurdering, som er fremadrettet og læringsorienteret, med andre ord feedback og vurdering for læring. Dette fokus på læring og læringsprocessens mål fastholdes i artiklens tre centrale feedbackspørgsmål, som læreren må stille eleven, og som eleven må (lære at) stille sig selv: Hvor er jeg på vej hen?Hvordan klarer jeg mig? Hvor skal jeg hen herfra?Med Hattie og Timperleys artikel som omdrejningspunkt præsenterer denne antologi en række artikler, der alle på forskellig vis behandler feedback og vurdering for læring netop ud fra den præmis, at synliggørelse af læring og af læringens rammer og betingelser udgør de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes læringsudbytte. Antologiens forfattere er: Helle Bjerresgaard, John Hattie og Helen Timperley, Mads Hermansen, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL: Kognitionspsykologi Adfærdspsykologi Psykodynamisk psykologi Sociokulturel psykologi Eksistenspsykologi Læring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.Omtale af bogen'Her har vi en super god antologi! Den nye udgivelse, Elevens læring og dannelse, som er redigeret af Søren Pjengaard, er en relevant og velskrevet antologi. Undertitlen Fem læringspsykologiske forståelser af motivation, identitet, læring og dannelse indikerer et bredt begrebsmæssigt felt, når vi beskæftiger os med læring og dannelse. Det virker godt. Styrken er i særdeleshed de dygtige bidragydere, for eksempel Lene Tanggaard og Pjengaard selv, der alle er stærke forskere og formidlere af teori og praksis til lærere og ledere i folkeskolen og til studerende på professionshøjskoler. Bogen indeholder emner, som synes 'glemt' i andre lignende bøger, så derfor er bogen også et frisk pust og relevant på læreruddannelsen. Jeg anvender selv bogen på læreruddannelsens modul Elevens læring og udvikling.' - Karsten Mellon, ph.d., lektor, Professionshøjskolen Absalon.'Selv om denne bog henvender sig til lærere, så kan den læses med udbytte af alle, som på den ene eller anden måde arbejder med læring og dannelse. I bogen (som beskrives som en grundbog) præsenteres læseren for en bred vifte af læringsteorier. Bogen er redigeret af Søren Pjengaard, og kapitlerne er skrevet af en serie af veloplagte bidragsydere, herunder Jørn Bjerre og Lene Tanggaard. Bogen trækker tråde tilbage i især psykologihistorien, men også frem til aktuelle tendenser og diskussioner. På den måde sættes indholdet fint i relief og bogen bliver derved meningsfuld og relevant. Jeg lærte selv en masse af at læse bogen. Særligt bogens del 3, synes jeg var spændende. Her sættes fx kognitive læringsteorier i forbindelse med dannelsesbegrebet. Jeg vil give bogen mine aller bedste anbefalinger med på vejen.' - Micki Sonne Kaa Sunesen, konsulent, Undervisningsministeriet'Det er en velredigeret bog, der giver mange gode og velskrevne bidrag til indføring i en række af de læringspsykologiske positioner, der har haft størst indflydelse på forståelsen af læring og undervisning de sidste 100 år. En vigtig pointe i bogen er, at de forskellige læringspsykologiske tilgange ikke hænger sammen i en udviklingshistorie, hvor de nye afløser de ældre. Tværtimod viser bogen, at alle de læringspsykologiske tilgange har en egen udviklingshistorie, så de er i konstant udvikling, og at de forskellige positioner kan forstås på en måde, så de belyser forskellige sider af det læringsteoretiske felt. (...) Bogen er primært tænkt til læreruddannelsen og læreres efteruddannelse, og især til første gruppe må den siges at være yderst relevant, da man får en fin indføring i de forskellige positioner.' - FolkeskolenLæs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Læringens univers udfolder et overblik over forskellige læringsteorier: Klassisk betinget, operant betinget, kognitivt læring, systemisk læring, kulturhistorisk læring, socialkonstruktionistisk læring, narrativ læring, psykodynamisk læring og eksistentiel læring. Overblikket danner en horisont af læringsteorier, spændt ud mellem emotionalitetsfattige teorier i den ene ende og emotionalitetsbaserede teorier i den anden.Bogen analyserer alle teorierne i forhold graden af hhv. overvejelser over egen læring og læringens dynamik og behandler dem i forhold til motivation, behov og personlighedsdannelse. På den måde indfanges læringens univers, som skitseres i bogens grundlæggende model.Denne 6. udgave af bogen er opdateret i forhold til den nyeste forskning om læring.

Skolens opgave er at undervise eleverne, så de udvikler sig fagligt og personligt, udnytter egne potentialer bedst muligt og bliver integreret i samfundet.Men hvilke udfordringer stiller det senmoderne samfund skolen over for?Hvordan kan lærerne arbejde med fællesskabet og individet i en tid præget af stadig større individualisering?Hvad betyder nyere psykologisk viden om læreprocesser for undervisningens tilrettelæggelse?Hvad skal didaktikken bruges til i lærernes fortsatte professionalisering?Findes der en individualitetsdidaktik?Hvem skal have indflydelse, når undervisningen planlægges?Hvilke spørgsmål kan stilles til en undervisningsplan?"Didaktikken og individet – når senmoderne elever skal lære" rejser en række relevante og grundlæggende spørgsmål til undervisningen i skolen i dag – og skitserer mulige svar. Men frem for alt lægger bogen op til at intensivere lærerens didaktiske refleksioner.Mads Hermansen er dr.pæd. og professor i pædagogisk psykologi på CBS. Elsebeth Jensen er seminarielektor i didaktik og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer seminarielærer. John Krejsler er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Livet er grundlæggende meningsløst, men kan paradoksalt ikke leves uden mening. Uden mening er der kun tomhed og depression. Denne bog handler om, hvordan dette paradoks kan forvaltes og gennemleves, så der midlertidigt skabes den meningsfuldhed, som er livsnødvendig. Det beskrives både konkret og teoretisk. Og meningen … tilbyder sig som svajepæl for associationer over det liv læseren selv er i. Som de foregående to bøger i serien – Så det … og Omgrænser – trækker forfatteren på egne krystalliserede episoder fra sit personlige liv og fra sin undervisnings- og forskningsvirksomhed. Teksten i denne bog er komponeret over temaerne Forstærkning, Fortælling & Forhandling, som forfatteren betragter som psykologiens søjler. Temaerne og begrebernes indbyrdes dynamik illustrerer de kræfter, vi er underlagt, når vi stræber efter at blive aktører i eget liv, aspirerer efter fordybet (selvforglemmende) virke samt forbundne relationer.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

Skolens gode og onde cirkler handler om børns udbytte af undervisning, om lærernes indsats, om uro og mobning, om sammenhæng mellem det lærere gør og det elever får ud af det. Hvad får børn faktisk ud af at gå i skole? Hvordan kan det være at der skal være så megen uro i skolen? Og har lærernes måde at gribe undervisningen an på betydning for elevernes udbytte? De spørgsmål og en lang række af samme slags står ofte i kø, når der diskuteres skole. Og det gør der ofte og mange steder både i uddannelsessammenhæng og blandt forældre og politikere. Ofte får bestemte ophedede diskussioner i dagspressen fx op til skolelovsændringer eller politiske systemskifter stor betydning for, hvad der faktisk kommer til at stå i love og læseplaner. Diskussionerne er ofte centreret for eller imod større vægt på det faglige eller på lærerkvalifikationer. Og med mellemrum kommer der større undersøgelser, som tilsyneladende afklarer bestemte forholds betydning - tit efterfulgt undersøgelser, som viser noget andet. Rapporten her er således en stemme i kakafonien om folkeskolen.

Hvad får børn faktisk ud af at gå i skole? Hvorfor er der ofte uro i klasseværelset? Og hvilken rolle spiller læreren for elevernes udbytte?Den slags spørgsmål står ofte i kø, når der diskuteres skole - i uddannelsessammenhænge og blandt forældre og politikere.Læringsledelse sammenfatter de vigtigste resultater af undersøgelsen Dansk skolekultur, hvor 5000 børn og ca. 200 lærere har deltaget.Resultatet viser bl.a., at den gode lærer gør en forskel, men at det også handler om læringsledelse: Om at tage hånd om læringens rammer, så at uro og mistrivsel ikke står i vejen for elevernes udbytte af undervisningen. Bidragene indeholder didaktiske overvejelser, værdimæssige overvejelser og læringsmæssige overvejelser.

Omgrænser handler om det, der omgrænser og afgrænser. Det, der markerer skel: fysiske, psykiske, sproglige og sociale. Afgrænsningen er et grundlæggende vilkår. Uden den ingen erkendelse. Der skal en forskel til for at kunne skelne. Forskellene behøver ikke at være tydelige. De kan i et vist omfang konstrueres eller skabes. Sprogets muligheder for at sætte begreb på kan være hjælpsomme i denne skabelsesproces. Ikke herved sagt, at mennesket går gud i bedene ved at skabe ud af ingenting, men det nærmer sig en vellignende efterligning. Afgrænsning og forbundethed med medmennesker er det, vi lever i og udfordres af igennem hele livet. Også her gælder nogenlunde de samme vilkår som ved erkendelsens og de fysiske grænser. Konflikter opstår, medieres, meningsgøres, opløses, fører til krig eller ender i kærlighedsrelationer. Her går vi sammen med forfatteren på en associativ markvandring med de erfaringer og psykologiske refleksioner, som har udkrystalliseret sig af et langt liv i forskning og undervisning.

Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger.Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål.Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden.Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Den aktuelle læreruddannelse er modulopdelt og styret af læringsmålsætninger. Det har på mange måder været en hensigtsmæssig og nødvendig udvikling, men sikringen af sammenhængen og den personlige refleksion over, hvordan de enkelte modulers kundskaber skal udmøntes i godt undervisningshåndværk, er forsvundet.Denne bog er en håndsrækning til den lærerstuderende, som søger sammenhæng i sin grundfaglighed. Bogen forsøger at bygge bro imellem modulerne og inviterer til refleksion, så den studerende forstår uddannelsen som en helhed og sig selv som en professionel. På samme måde kan bogen læses af den erfarne lærer, som ved, at god undervisning altid udgår fra et solidt håndværksmæssigt grundlag. Netop det er bogens centrale ærinde, men den går skridtet videre ved at udfolde det vigtige ved lærerarbejdet, som rækker ud over håndværket. Nemlig hvad det er der sker, når undervisning bliver til kunstnerisk udfoldelse og optagethed af at hjælpe nogen med at hjælpe sig selv med at finde sig til rette i læring og i livet som sådan.

-

Psykologiske forhold spiller ind, når læreren skal løse de helt centrale opgaver: læringsledelse, didaktiske opgaver og samarbejde med elever, forældre, kolleger og sociale myndigheder.13 forfattere med indsigt i og erfaring fra det pædagogiske og psykologiske felt giver hver deres perspektiv på de tre opgaver. Dermed sættes de psykologiske tilgange direkte i relation til læreren konkrete daglige praksis.

En af bogens pointer er, at vilkårene for undervisning og læring ændrersig konstant. Nogle gange ufatteligt hurtigt.  Ud over at genfortolke hele det generelle grundlag for god undervisning, tager bogen livtag med bl.a. tidens tendens til at trække gamle dyder frem fra gemmerne uden for alvor at undersøge, om de er gode svar på aktuelle problemer. Et eksempel er det øgede fokus på test og metoder til evaluering. Dette er et af de forhold der belyses, diskuteres og sættesind i en ny ramme. I bogen bliver det understreget, at skolen naturligvis har sin vigtigste opgave i forhold til undervisning og faglighed. Og det er af afgørende betydning for lærernes fortsatte professionalisme, at denne opgave forvaltes kyndigt og med den ledelsesmæssige autoritet, som er nødvendig.Bogens forfattere:Mads Hermansen kommer fra feltet med udvikling og forskning i pragmatiske organisationsmæssige sammenhænge, hovedsageligt i skolen, og er nu ansat på Handelshøjskolen i København.  Elsebeth Jensen kommer fra det praktisk teoretiske felt, hvor daglig virksomhed med undervisning i didaktik og pædagogik på Århus Dag- og Aftenseminarium, er udgangspunktet.  John Krejsler kommer fra det kritisk refleksive felt med undervisning og forskning i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.