Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Magnus Barsøe

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Magnus Barsøe
    122,95 - 127,95 kr.

    Du er forgældet. Din nabo er forgældet. Forfatteren til denne bog er forgældet. Sammen udgør vi verdens mest forgældede folk. Ti er år gået siden den værste gældsboble i danmarkshistorien, og vi troede egentlig, at vi havde lært lektien. Men meget lidt er reelt forandret siden finanskrisen. De afdragsfrie lån lever i bedste velgående. Huspriserne i hovedstaden er igen stukket af. Bankernes lobbyister presser politikerne til at slække på kreditreglerne igen. Resultatet er voksende ulighed, tusindvis af danskere fanget i Afgrundsdyb gæld og en samfundsøkonomi, der er sårbar over for chok. Samtidig tjener den magtfulde gældsindustri – vores banker, realkreditinstitutter og kviklånspushere – styrtende med penge og forgylder aktionærerne med rekordstore udbytter. Hvis vi som nation skal undgå at vakle fra krise til krise, så kræver det, at vi tager et opgør med gældsindustriens greb om samfundet og årtiers mantra om finansiel liberalisering. Det opgør forsøger debatredaktør og erhvervsjournalist Magnus Barsøe at starte med bogen Gud bevare afdragsfriheden. Han skitserer samtidig en vej op af hullet for verdens mest forgældede folk. MAGNUS BARSØE (f. 1981) er debatredaktør på JP/Politikens erhvervsmedie Finans. Han er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har en mastergrad i international journalistik fra City University i London. Magnus bor på Amager med sin kone og søn.

  • - Sådan tjener du penge på den grønne omstilling
    af Magnus Barsøe
    195,95 kr.

    Vi ved det godt: Klimakrisen er tidens største politiske, sociale og økonomiske problem. Vores afhængighed af fossile brændsler risikerer reelt at blive menneskehedens endeligt. Vi skylder fremtidige generationer at sætte alt ind for at reducere udledningen af drivhusgasser. Lige nu. Men glem alt dette et øjeblik. Det grønne pengetræ er hverken en appel til din dårlige samvittighed eller dit varme hjerte. Bogens altoverskyggende argument er kynisk: Vi skal sætte tryk på den grønne omstilling, fordi der er gode penge at tjene på den. Vi skal erstatte det fossile med grønt, fordi det er en guldrandet forretning for danske virksomheder, almindelige lønmodtagere og din privatøkonomi.Igennem interviews med alt fra topchefer til havnearbejdere og atomfysikere, understreger Magnus Barsøe det imponerende potentiale inden for de grønne investeringer. Han kommer med politiske forslag, der kan sætte skub i den grønne omstilling og leverer en bredside til venstrefløjens vækstkritikere. Og han tager fat på et af de mest kontroversielle emner i klimadebatten: atomkraft.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.