Bøger af Marceline Loridan-Ivens

Enestående og bevægende vidnesbyrd fra en af de sidste Holocaustoverlevere. ”Du kommer nok tilbage, for du er ung, men jeg gør ikke,” sådan siger Marcelines far til hende, da de arresteres og deporteres i april 1944. Marceline er 15 år gammel. Hun sendes til Birkenau, han til Auschwitz. Hun overlever, han gør ikke. Nu 87 år gammel har hun skrevet sine erindringer i form af et brev til sin far. Med ekstraordinær klarhed mindes hun de rædsler, de gennemlevede, gaskamrene, den uundgåelige brutalisering, men også farens ubetingede kærlighed, som ansporede hende til at overleve. Hun skriver om, hvordan det er at komme tilbage, og om at leve videre i en verden, der ikke vil høre, om at engagere sig sager, der er større end hende og om at finde sit kald. Og hun skriver om den antisemitisme, som hun frygter, er på vej tilbage i Europa. Men du kom ikke tilbage er en personlig og dybt bevægende beretning, fuld af kærlighed og urokkelig overlevelseskraft - et unikt vidnesbyrd og måske det sidste af sin art. Bogen blev en fænomenal succes i Frankrig, hvor den blev hyldet af anmelderne og på få måneder blev solgt i mere end 60.000 eksemplarer. Pressen skriver: »Den frie brevstil og erindringsblanding, dens gru og varme, er sensitivt og artistisk velberegnet. Hvis kommunikationen med hendes slægtninge svigtede, er den nu for læseren fuldkommen klar og ikke til at komme udenom.« – Torben Brostrøm, Information »”Du skal vide, at jeg faktisk har været et muntert menneske”, lyder bogens første sætning, henvendt til den døde fader. Datidsformen gør det klart, at det er hun ikke mere. […] Det er kun en ganske lille flig af et håb, der er tilbage, og det gør vidnesbyrdet til stærkt foruroligende læsning.« **** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken »Et mesterværk, man holder vejret, mens man læser bogen.« – L'Express »Man bliver rystet, bevæget og lamslået.« – Le Nouvel Observateur »Denne bog er måske en af de vigtigste, du kommer til at læse i år!« ****** – Femina

Marceline Loridan-Ivens was just fifteen when she was arrested by the Vichy government's militia, along with her father. He prepared her for the worst, telling her that he would not return. They were soon separated. The three kilometres between her father in Auschwitz and herself in Birkenau were an insurmountable distance, and yet he managed to send her a small note via an electrician in the camp - a sign of life.In But You Did Not Come Back, Marceline writes a letter to the father she would never know as an adult, to the man whose death enveloped her whole life. Her testimony is a haunting and challenging reminder of one of the worst crimes humanity has ever seen, and an affecting personal story of a woman whose life was shattered and never totally rebuilt.