Bøger af Margit Sjøgreen

"Det går slet ikke, sønnike!" sagde Troldefar. "Hvad mener du?" ville Koldbøtte vide. "Prøv at se min næse. Den er jo alt for stor. Intet kan få den til at ligne sig selv igen," sukkede Troldefar. "Jeg tror heksen har lavet en salve til din næse," sagde Koldbøtte. "Tror hun eller ved hun, den virker?" spurgte Troldefar. "Hun ved det," mente Koldbøtte. "Har hun prøvet den før?" blev Troldefar ved med at spørge. "Ja, hun ævlede om at den virkede på gnooterne. Så ville den også virke på dig," svarede Koldbøtte. "Sagde hun det?" spurgte Troldefar undrende. "Ja. Hun sagde også I var lige grimme og det skulle være en fordel," lo Koldbøtte. "Sagde hun virkelig at jeg var ligeså grim som en gnoot?" spurgte Troldefar overrasket. "Ja, det gjorde hun! På ære," svarede Koldbøtte.

Koldbøtte dalede ned gennem luften og forsatte ned gennem en skorsten. Han gav et ordentligt brøl fra sig, da han landede på gløderne i ildstedet. Han for ud fra ildstedet, alt imens han tog sig til bagdelen. Til alt held var det smedjen han var landet i og han stak hurtigt sin bagdel ned i den spand med vand, som smeden brugte til at afkøle jernet. Ih, hvor det sydede. Smeden stod og så måbende til, hvad var nu det for et gespenst, der kom ud fra ildstedet. Et sort væsen, ikke særligt stort, med ild i bagen. Det med ilden var meget naturligt, da det var landet i gløderne.