Bøger af Maria Helleberg

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy. Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed. Pressen skriver: »Helleberg skriver, så siderne vender sig selv.« ***** – Femina »Ligesom Kvinderne fra Thy lever fortsættelsen på at være skrevet af en stor fortæller.« ***** – Kristeligt Dagblad »Begavet og gribende (…) Med en nænsom og samtidig nærgående pen portrætterer [Helleberg] ikke bare de to kvinder men det samfund, de levede i, og de mennesker, de mødte på deres vej. Hun nuancerer umiddelbart kritisable handlinger og lægger flere farver og facetter ind i figurer, der ellers oftest optræder som statister på den store historiske scene.« **** – Berlingske »Meningsfuld, farverig underholdning.« – Weekendavisen

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, hemmelige affærer og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder. Pressen skriver:»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «– Ulrik Langen, Weekendavisen »...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «**** –FEMINA

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig. Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllembourg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Den 18. maj 1993 opstod der voldsomme skyderier på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter, i alt 113 pistolskud blev affyret, og 11 demonstranter efterfølgende behandlet for skudsår. Robert er en af dem, der uforvarende kommer i skudlinjen, da han tilfældigvis er på vej hjem.Robert er en yngre mand med en uhyggelig baggrund. Hans forældre er døde i en trafikulykke, og han har ingen andre slægtninge. Da han møder den smukke sangerinde Therese, tegner hans liv sig lyst og lykkeligt, men skæbnen vil, at han igen drives ud i isolation og meningsløshed. Indtil han en dag får besked om, at han har arvet en formue fra en ukendt moster. Hun efterlader en samling notater om familiens historie i flere generationer, der blandt andet går tilbage til herregården Daneborg på Fyn. Robert får hermed chancen for at finde sig selv igen – og drive fortiden ud af sit liv, for at det kan få mening ...Hermed afsluttes SLÆGTEN med en ny begyndelse.Maria Helleberg, født 1956, er mag.art. i dansk og teatervidenskab. Har skrevet noveller, børnebøger, rejsebøger, skuespil samt mange historiske romanbiografier.

Maria Helleberg, f. 1986, debuterede 1986 med romanen Seersken. Hun har skrevet en lang række historiske romaner, senest Dronningeskolen, 2004. Hun bidrager også til Aschehougs store, historiske roman-serie, Slægten

Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuldaf livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte?KOLD MAJ er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er.Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev:»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«– Ulrik Langen, Weekendavisen  »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«– May Schack, Politiken »God historisk underholdning.«**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende  

Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde. Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror, Kronprinsen, som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama. Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig. ”I KÆRLIGHEDSBARN om prinsesse Louise Augusta behersker Maria Helleberg romanens store personlige og politiske apparat med en imponerende ubesværet overlegenhed.”- Jens Kistrup, Weekendavisen

Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde. Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror Kronprinsen som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama. Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig. Bogen er i to bind og sælges kun samlet.”I KÆRLIGHEDSBARN om prinsesse Louise Augusta behersker Maria Helleberg romanens store personlige og politiske apparat med en imponerende ubesværet overlegenhed.”- Jens Kistrup, Weekendavisen 

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen 

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark. Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie."Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."- Litteratursiden

Ribe i begyndelsen af 1600-tallet. Under Guds og kongens beskyttelse blomstrer handlen i den voksende købstad. Der hersker lov og orden, og hver søndag mødes byens borgere i domkirken, hvor alle kender deres plads. Men lige under det velordnede byliv lurer angsten for mørke kræfter og hekses usynlige magt.En dag bliver Anne Skomagers opsøgt af den nye præst i sognet. Han er bleg og frygtsom, taler om sort magi og advarer Anne imod at gå den ondes ærinde. Hun må læse sine bønner og salmer, hun må holde op med at sidde i mørket og byde sig til for den onde. Forveksler præsten hende med en anden? Anne er sikker på, at hun aldrig har gjort nogen ondt, men hvad ved hun overhovedet om sig selv? Da hendes gamle frier Henrik pludselig dukker op, må hun indse, at der findes kræfter i hende, som hun aldrig før har kendt. HERRENS BØDLER er en fængslende roman om overtro og hekseri, kærlighed og brændende begær i en tid, hvor ethvert smil er en sprække ind til dæmonerne.

Kleopatra kommer til verden i år 69 før Kristus i Egypten og indgår allerede fra fødslen i det komplicerede magtspil i landet. Hun vokser op på samfundets top, men på trods af penge og materielle goder er tilværelsen her langt fra tryg. Næsten konstant i livsfare er hun reduceret til en brik, som politikere og familiemedlemmer kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.Tyve år gammel møder hun Cæsar, da han kommer til Egypten på grund af borgerkrigen i Romerriget. Skønt han er meget ældre end hun, indleder de et kærlighedsforhold, der skal blive et af verdenshistoriens mest berømte.Maria Hellebergs ”Cæsar og Kleopatra” er en medrivende historisk roman, som udover nogle faktiske historiske forhold også indeholder en tidløs fortælling om et kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.

Den største myte i dansk middelalder er en kvinde: Dronning Dagmar kom til Danmark fra Tjekkiet, ægtede Valdemar Sejr og døde ung – muligvis i barselssengen. Siden 1200-tallet har hun personificeret det milde, ordentlige menneske med magt og politisk ansvar.Denne biografi om Dronning Dagmar (1187-1212) er en single baseret på kapitlet "Dronning Dagmar" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Hun er født i en familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op: smuk, stærk, talentfuld og modig.Ét er Johanne Luise fra barnsben bevidst om: At undgå udnyttelse handler om at stå fast. Hun må værne om kroppen, sproget, tanken. Munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind, og senere den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. På scenen på Det kongelige Teater bliver hun et rigtigt menneske. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.Johanne Luise Heiberg (f. Pätges, 1812-1890) kom ind på Det Kongelige Teaters balletskole som otteårig. Hun fik hurtigt mindre roller og debuterede som skuespiller i vaudevillen APRILSNARRENE. Tidens største digtere, fra Oehlenschläger til Hertz, skrev roller til hende og med ægteskabet med Johan Ludvig Heiberg, forfatter, dramatiker og senere direktør for Det Kongelige Teater, blev hun guldalderens store danske scenekunstner.Pressen skriver:»… et fintmærkende og følsomt portræt af den store danske skuespillerinde …”Scenesat” er en værdig hyldest til den legendariske skuespillerinde Johanne Louise Heiberg.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Maria Hellebergs indlevede skildring af fru Heibergs rædsomme barndom, stærke vilje og frustration er gribende … Maria Helleberg griber kraftfuldt og vedkommende fat i læseren med sit undersøgende blik på en kvindelig kunstners vej til position og ensomhedsfølelse.«***** – Eva Pohl, Berlingske»… en god og grum og gæv roman om Johanne Luise Heiberg«– Lars Bukdahl, Weekendavisen»Maria Helleberg gør det med sin sædvanlige respekt for de historiske kendsgerninger, og hun sætter som i sine andre historiske romaner ekstra kulør på ved hjælp af den såkaldte digteriske frihed. «– K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende»Med mageløs præcision giver Helleberg os Hanne, Johanne og fru Heiberg i én bid … en fantastisk bog er det blevet til.«– Marianne D. Comett, Sæby Folkeblad

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev:»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«– Ulrik Langen, Weekendavisen  »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«– May Schack, Politiken »God historisk underholdning.«**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende

Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder. Pressen skriver:»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «– Ulrik Langen, Weekendavisen »...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «**** –FEMINA»Maria Helleberg kan kunsten at gøre de historiske magtkampe og skæbner levende, og Leonora Christinas historie er mere dramatisk end de fleste Hollywood-film.«– FEMINA

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.  

To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

Hvem var vikingerne egentlig? Hvordan var det lige med ham Christian den Fjerde? Og hvorfor blev Leonora Christina spærret inde? Fra de ældgamle sagn til hekseafbrænding og opførelsen af København fortæller Maria Helleberg her vores alle sammens danmarkshistorie i børnehøjde. Med spændning og fortællerglæde tager hun de mindste i hånden på en tidsrejse gennem 39 historier, der nu for første gang udkommer som medrivende lydbøger. De dramatiske lydeffekter gør fortiden så levende, at historiens vingesus med garanti får tag i børnene på denne lærerige og underholdende lytteoplevelse.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Hvem var vikingerne egentlig? Hvordan var det lige med ham Christian den Fjerde? Og hvorfor blev Leonora Christina spærret inde? Fra de ældgamle sagn til hekseafbrænding og opførelsen af København fortæller Maria Helleberg her vores alle sammens danmarkshistorie i børnehøjde. Med spændning og fortællerglæde tager hun de mindste i hånden på en tidsrejse gennem 39 historier, der nu for første gang udkommer som medrivende lydbøger. De dramatiske lydeffekter gør fortiden så levende, at historiens vingesus med garanti får tag i børnene på denne lærerige og underholdende lytteoplevelse.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Rom er en by, der er fyldt med spændende historiske seværdigheder – nogle af dem er nærmest obligatoriske udflugtsmål, og dem skal traditionelle rejseguides nok informere grundigt om.Er man derimod interesseret i at opleve Rom fra en anden vinkel, er Maria Hellebergs anderledes introduktion til byen et godt sted at begynde. I "Under huden på Rom" guider hun læseren uden om de slagne turistruter og viser, hvordan man med lidt opfindsomhed kan få mange nye oplevelser i den italienske hovedstad.Bogen rummer tips om forretninger, spisesteder og seværdigheder og går i en stor bue udenom turistfælderne. "Under huden på Rom" er til glæde og inspiration for alle historie-, arkitektur- og kunstinteresserede rejsende.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende. I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.

Maria Helleberg fortalte i "Så mangen sti vild" historien om den uægte kongedatter Jofrid og krigeren Sten Algotssons kærlighedsforhold, der brød både skrevne og uskrevne love og gjorde at parret måtte flygte til Norge.I "Som en vredens plov", der udspiller sig i årene mellem 1324 og 1350, fortæller hun om parrets liv med fælles og sammenbragte børn efter tilbagekomsten til Sverige. Også i generationen, der kommer efter dem, sætter den forbudte kærlighed regler over styr og ære på spil. Det er også i denne periode at pesten rammer. Sten og Jofrids datter Gerd oplever sygdommens ankomst til Bergen og følger dens rasen ned gennem Norge til Sverige og Danmark.Langsomt, langsomt kommer man tilbage. Solen skinner. Verden står endnu. Utroligt. Man har lige været med til dens undergang.Maria Hellebergs skildring af pestens hærgende storm ned gennem Norge og Sverige i 1300-tallet er så stærk, at man næsten kan føle de første symptomer på soten på sin egen krop.Hverdagen, endda den lovlige, var en grum affære i middelalderen, hvor det ikke var muligt at lukke verden ude fra parcelhusets hække. Tidens krige, fejder, vold og mord, berørte alle, og stormænd og godtfolk levede i skidt og skarn, undertiden gemt bag farvestrålende kapper og fornemme pelse, oftest synligt og påtrængende for øje og næse.Maria Helleberg kan få os til at vade i skidt til anklerne, holde os for næsen, når vi dumper ned i halmen og vende os bort i væmmelse, når slibrige personer foretager sig slibrige ting, og når man er midt i en sådan skildring, glemmer man det historiske perspektiv i romanen. - Annelise Vestergaard, Jyllands-PostenAndet bind om den uægte kongedatter Jofrid fra middelalderens Sverige.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

På Sydfyn ikke så langt fra Faaborg ligger Brahetrolleborg. Gennem 500 år har det været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en række af de bedste historier om livet på godset. Den gamle herregård har dannet ramme om både kærlighedseventyr, store drømme og økonomiske vanskeligheder. Vi hører blandt andet om Birgitte Trolle, der holdt stævnemøder med Griffenfeld i parken, om Anna, der stak af med kongen og om bondereformerne i slutningen af 1700-tallet.