Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Martin Sølvkjær

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Maj Siercke Bergstedt & Martin Sølvkjær
    247,95 kr.

    SUNDHEDSTEKNOLOGI I PRAKSIS Sundhedsteknologi er i rivende udvikling og favner mange områder og aspekter, hvor både offentlige og private aktører er i spil. Nye terminologier og udvikling af ny teknologi stiller til stadighed krav til de sundhedsfaglige uddannelser, og derfor kommer der nu en grundbog om emnet. Bogen "Sundhedsteknologi i praksis" har fokus på mødet mellem den sundhedsprofessionelle, borgeren og sundhedsteknologien. Bogens kapitler indeholder bl.a. følgende: Digitaliseringsstrategier; menneske-maskine-interaktion; etik; arbejdsgangsdesign; implementering af sundhedsteknologier; kunstig intelligens; selvmonitorering; patientens cockpit; telemedicin; robotteknologi og meget mere. Målgruppen for denne bog er sundhedsprofessionelle i bred forstand, hvor mødet med sundhedsteknologi er en hverdagsting. Teknologi forstået både i færdig form og som projekter, der udvikler ny teknologi. Bogen er primært tiltænkt bachelorstuderende, men kan også bruges i efteruddannelse af sundhedsprofessionelle og i kurser på kandidatuddannelser og for den færdiguddannede. Fagredaktørerne: Martin Sølvkjær er læge, teknolog og skabsdjøffer (MD, merk.dat., MPA) og har syv års klinisk erfaring. Mangeårigt praktisk og ledelsesmæssigt arbejde med sundhedsinformatik og mediko i hospitalsafdelinger, hospitaler, amter og region.Udarbejdelse af strategier for udvikling af sundhedsteknologi, censor på ledelses- og ingeniøruddannelser. Har gennem årene deltaget i udvikling af patientadministrative systemer, integrationsarbejde og implementeringer af større systemer. Maj Siercke Bergstedt er uddannet sygeplejerske, master i Sundhedspædagogik og cand.mag. i læring og forandringsprocesser med speciale i organisatorisk læring. Uddannet på CAMES i medicinsk simulation. Ansat på Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik i en ph.d.-uddannelsesstilling 2017-2020. Ekstern lektor ved Professionshøjskolen København.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.