Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En ledertale er ledelseskommunikationens Rolls-Royce: Den store model for ledere, der forstår, at det er virksomhedens vigtigste kommunikationskanal.En ledertale er nemlig det ultimative redskab til at inspirere, motivere og skabe klarhed om virksomhedens eller organisationens retning.Bogen sætter spotlyset på den gode ledertale – både som retorisk genre og som et konkret redskab for direktøren, bestyrelsesformanden og andre ledere og kommunikatører.Den illustrerer og diskuterer hvorfor og hvordan, ledertalen med fordel kan betragtes som et led i organisationens strategiske kommunikation.Forfatterne viser, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med ledertalen, hvad der kendetegner den gode tale og ikke mindst hvilken rolle, den kan spille for både leder og for organisationen.Bogens bidragsydere er Jonas Gabrielsen, Mette Møller, Ulrik Bülow, Lene Skole, Johan Roos, Kell Jarner Rasmussen, Nadja Pass, Nico Mouton og Jesper Klit.Bogen rummer både teoretiske og praktiske bidrag, og den er den første af sin slags i Danmark – skrevet af danske ledere, retorikere, kommunikationsrådgivere og forskere.
Sidst på eftermiddagen den 13. april 1948 fandt man John Christmas Møller død i sit hjem i København. Den tidligere konservative politiker og minister døde alene, blot 54 år gammel.Få år tidligere havde han fået en overstrømmende velkomst, da han og hustruen Gertrud efter tre års eksil vendte hjem fra London, hvorfra Christmas Møller via BBC havde agiteret for dansk sammenhold og aktiv modstand under besættelsen. Han var blevet modtaget og hyldet som en helt.Siden vendte stemningen og Christmas Møller faldt i unåde. Den før så populære og ombejlede politiker var til sidst overladt til sig selv og sin notoriske evne til altid at rejse sig fra sine nederlag.Udgivelsen af biografien John Christmas Møller. Politik forud for alt markerer 125-året for hovedpersonens fødsel. Bogen handler om det liv, den karriere og den skæbne, som blev Christmas Møllers. Den handler om hans samtid, om store samfundsforandringer, om verdenskrige, om strid og stræben, om storhed og fald og om det væsentligste i Christmas Møllers liv: Politik.
En ledertale er det ultimative redskab til at inspirere, motivere og skabe klarhed om virksomhedens eller organisationens retning – og det bedste kommunikationsredskab, du har!»Ledertalen kan betragtes som ledelseskommunikationens Rolls-Royce: Den store model for ledere, der forstår, at det er virksomhedens vigtigste kommunikationskanal«.Det udtaler Jesper Klit, tidl. direktør for bl.a. Nordisk Film, i dag kommunikationsrådgiver og ikke mindst bidragyder til denne bog.Bogen sætter spotlyset på den gode ledertale – både som retorisk genre og som et konkret redskab for direktøren, bestyrelsesformanden og andre ledere og kommunikatører.Bogen illustrerer og diskuterer hvorfor og hvordan, ledertalen med fordel kan betragtes som et led i organisationens strategiske kommunikation.»Vi ønsker at vise, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med ledertalen, hvad der kendetegner den gode tale og ikke mindst hvilken rolle, den kan spille for både leder og for organisationen«, udtaler Jonas Gabrielsen, ph.d. og lektor i retorik på RUC.Han har sammen med retoriker Mette Møller redigeret bogen, der desuden har bidrag af Ulrik Bülow, Lene Skole, Johan Roos, Kell Jarner Rasmussen, Nadja Pass, Nico Mouton og som nævnt Jesper Klit.Bogen rummer både teoretiske og praktiske bidrag, og den er den første af sin slags i Danmark – skrevet af danske ledere, retorikere, kommunikationsrådgivere og forskere.
For at innovation kan føre til egentlige nyskabelser og til udvikling, der gør en forskel, er det nødvendigt at forstå den kreative kraft, som ligger bag innovation samt de psykologiske mekanismer, der er på spil, når vi arbejder med kreative processer og innovation. Denne brugsbog tager udgangspunkt i C.O. Scharmers bog Teori U og beskriver, hvordan teorien kan kobles til vigtig psykologisk viden og bruges professionelt i skabelsen af kreative processer og nye resultater. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvad man kan gøre for at arbejde med og træne de tre hjørner i innovationslederens opmærksomhedstriangel: innovationsledelse, ledelse af grupper og selvledelse. Den psykologiske baggrund for innovationsledelse fordybes i interview med fagpersonerne Boje Katzenelson, Benedicte Madsen, Lene Tanggaard, Kit Sanne Nielsen, Jette Fog, Eva Hildebrand, Carsten René Jørgensen, Majken Jacoby, Lotte Darsø, Thorkil Molly-Søholm og Svend Brinkmann. Desuden indeholder bogen beretninger af Caroline Søeborg Ahlefeldt, Niels Johan Juhl-Nielsen, Bjarke Ingels, Karen Ingerslev, Ouafa Rian, Peter Bastian, Rasmus Groes Thomsen, Stine Clasen og Lars Pehrson. Den kreative kraft i innovationsledelse henvender sig til konsulenter, ledere og medarbejdere."Det er værdifuldt, at der nu foreligger en bog om Teori U’s psykologi i praksis, en bog, hvor hovedvægten ligger på de psykologiske aspekter af Teori U og det praktiske arbejde med teorien - specielt i innovationssammenhænge".- Steen Hildebrandt, Ph.D. Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
I coffeetable-interviewbogen INTUTION I PÆDAGOGIK – 21 FORTÆLLINGER FRA INSPIRATORERundersøger erhvervspsykolog og forfatter Mette Møller sammen med dygtige praktikere, ledere,teoretikere og fagforeningsrepræsentanter fra det pædagogiske område hvad intuition er, og hvadvi kan bruge det til professionelt og på vore arbejdspladser. Bogen belyser intuition medpsykologisk og neurovidenskabelig viden og giver metoder til hverdagen.
At (over)leve med EN VELOCIRAPTOR SOM KÆLEDYR af Mette Møller er en humoristisk bog for tweens, teenagere og barnlige voksne. Bogen leger med spørgsmålet om, hvordan det ville være at have en velociraptor som kæledyr i det 21. århundrede.Bor du på en almindelig dansk vej?Så gør du klogt i at have en kotelet med i baglommen, når du går tur!Anders på 13 år får et æg tilsendt fra sin onkel i Sydamerika. I ægget gemmer sig en velociraptor, som Anders kalder for Velus. Velus elsker at lægge sig i bagholdsangreb i kælderen, høvle skæl af sin numse med et rivejern og jage sit bytte i nabolaget. Den er samtidig pyntesyg og ekstremt selvoptaget. Alt, hvad den dræber, ender på kompostbunken i baghaven, som er begyndt at lugte. Det generer naboerne, som desuden undrer sig over det to-meter høje hegn, som Anders’ far har rejst omkring familiens grund. De naboer, der kommer forbi og klager, har det dog med at forsvinde, og at dømme efter Velus’ veltilfredse smasken har den uden tvivl en blodig klo med i spillet.Hvad skal Velus lære for at passe ind i et moderne liv i en dansk forstad, og hvordan skal Anders og hans forældre (over)leve med en velociraptor som kæledyr?Bogen giver et anderledes bud på et populært emne (dinosaurer) inden for børnebogslitteratur. Det er en sjov historie om en rovdinosaur med en lidt aparte personlighed.
Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Ledelse af kreativitet i skolenAf Lene TanggaardI denne artikel undersøges det, hvordan skolens ledelse kan understøtte, at elever og medarbejdere arbejder kreativt ind i fagene. Det fordrer en ledelse, der er opmærksom på vigtigheden af at skabe gunstige betingelser for aktiviteter i skolen og har fokus på fire kerneelementer, som gennemgås i artiklen.Ledelse af digtal udvikling i pædagogisk praksisAf Jeanette Svanholm og Astrid Kilt-LindbladArtiklen identificerer fem pejlemærker, man som leder kan læne sig op ad i enten en implementerings- eller støtte- og udviklingsproces af allerede eksisterende brug af digitale midler. Artiklen argumenterer for, at hvis den digitale udvikling skal blive meningsgivende for medarbejderne, er det vigtigt at basere den på den gældende virkelighed og ikke følge et bestem koncept.Udvikling af et eksperimenterende og problemløsende fællesskabAf Lene Hvilsom LarsenDenne artikel beskriver Mellervangskolens arbejde med at udvikle en innovativ organisation med et kreativt klima og en innovattiv praksis i alle fag. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde i procesorienterede innovative team og ved at opbygge en kreativ proces omkring fire faser: problemudforskning, idégenerering, udvikling og implementering.Kunst som resonansrum for lederes kreativitetAf Lene Tortzen Bager og Mette MøllerDenne artikel præsenterer et alternativt kompetenceforløb, hvor der åbnes for lederens kreative udvikling gennem en faciliteret dialog med kunstværker. Artiklen beskriver de første testforløb og giver indblik i, hvordan ledere oplever at kunne reflektere over deres hverdag fra et uventet perspektiv, og hvordan dette kan bruges i hverdagen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.