Bøger af Michael Bach Ipsen

Den enorme interesse for Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) viser, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i.Til både små og store lancerer vi derfor 29 finurlige illustrationer og alfabetremser på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.For at også efterkommere i eksil og tilflyttere kan få glæde af bogen, er alle digtene oversat til både rigsdansk og engelsk.Vi håber, at denne ABC for mange vendelboer vil få samme betydning og status, som Halfdans ABC har for de fleste dansktalende.Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Dansk Udtaleordbog bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Using the International Phonetic Alphabet (IPA), Contemporary Danish Pronunciation is pivotal in learning Danish as a second language. It provides today’s unmarked pronunciation, i.e. absence of dialect and stigmatizing or archaic cues. Contrary to popular belief, Danish pronunciation is predictable from the written word, however based on a deep phonological analysis rather than morphology. Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker i dansk udtale ved Københavns Universitet. Han har gjort op med den danske lydskriftstradition og advokerer for at følge konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). I sin nyeste forskning har Schachtenhaufen påvist, at udtalen af det skrevne ord i høj grad kan forudsiges på baggrund af en lang række fonologiske regler frem for morfologi, og at individuel variation i udtale kan tilskrives forskellig brug af disse regler. Læs mere på udtaleordbog.dk og i Ny dansk fonetik (2023). Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk. Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

Dansk Udtaleordbog bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Using the International Phonetic Alphabet (IPA), Contemporary Danish Pronunciation is pivotal in learning Danish as a second language. It provides today’s unmarked pronunciation, i.e. absence of dialect and stigmatizing or archaic cues. Contrary to popular belief, Danish pronunciation is predictable from the written word, however based on a deep phonological analysis rather than morphology. Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker i dansk udtale ved Københavns Universitet. Han har gjort op med den danske lydskriftstradition og advokerer for at følge konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). I sin nyeste forskning har Schachtenhaufen påvist, at udtalen af det skrevne ord i høj grad kan forudsiges på baggrund af en lang række fonologiske regler frem for morfologi, og at individuel variation i udtale kan tilskrives forskellig brug af disse regler. Læs mere på udtaleordbog.dk og i Ny dansk fonetik (2023). Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk. Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen. Indhold Sofie Jørgensen: Hesten Sinus Reuss: Når far kommer hjem Julie Thinggaard Callesen: Vildspor Liloz Ali: Et håb Charlot Roslev: Engang, en barndom Martin Kristensen: Høstfest Malte Simon Christensen: Stilhed før stream Charlotte Meng Kristensen: Det mindste job Lone Vitus: Svanesang Emilie Søndergaard: En eftermiddag på kontoret Mikkel Ramskov: Stille på jobbet Lars Reinholt Nielsen: Knud bliver den sidste jeg slår ihjel Ditte Svane: Nu du alligevel er dernede Michael Bach Ipsen: Grådighed og griskhed Sofie Malmborg: Instituttet Maylis Roßberg: Storm Cecilie Lind: Tre sandaler

Mojn! – sådan snakker vi i grænselandetSønderjysk, fællesdansk, højtysk, nedertysk og frisisk. Denne vende- og vennebog kommer videnskabeligt og personligt ind på og i grænselandets rigdomme – både sprogligt, historisk og nutidigt. Nyd sprogene, kulturen og især mangfoldigheden. Der er alt fra hertugdømmerne, deres guldalderlitteratur og højskoletraditionen til noget om tysklæreruddannelsen.For 100 år siden blev Sønderjylland helt dansk og Slesvig delt. Mindretal og flertal på begge sider af grænsen lever nu i fredelig sameksistens i Danmarks og Tysklands forhaver. Tag med på rejsen fra nedertysk til sønderjysk, og få hele historien om den fælles hilsen mojn!Rikke Holm: Den danske højskoletraditionJens A. Christiansen: Det danske mindretal og dansk i SydslesvigAnna Marbjerg: Tysk er min MutterspracheElin Fredsted: Sydslesvigdansk er noget helt for sig selvChristoph G. Schmidt et al.: Nordfrisisk: Sprog uden moderlandHeiko Gauert: Op Plattdüütsch heet dat MoinMarianne Ehlers: Plattdüütsch in Sleswig-HolsteenDieter Lohmeier: Da den tysksprogede litteratur i hertugdømmerne blev slesvig-holstenskReiner Pogarell: I Danmark er alt godtHarro Hallmann & Anke Tästensen: Tysk som mindretalssprog i Sønderjylland og fremmedsprog i DanmarkAnne-Marie Fischer-Rasmussen: Tyskundervisningen i DanmarkElin Fredsted: Vi ka' æ sproch – inno da!Rikke Thomsen: Jeg ville hjemMalene Monka: Sprogændring gennem tre generationer – fra sønderjysk til mere rigsdanskMichael Ejstrup: I Sønderborg snakker de sønderjyskMoin! – von Hamburg bis KoldingNiederdeutsch, Friesisch, Hochdeutsch, Dänisch und Synnejysk – erleben Sie die Sprachen der Grenzregion! Schleswig ist seit 1000 Jahren vielsprachig und seit 100 Jahren zwischen Deutschland und Dänemark aufgeteilt. Die friedliche Grenzziehung durch Volksabstimmungen feiern wir im deutsch-dänischen Freundschaftsjahr 2020. Minderheiten und Mehrheiten beiderseits der Bundesgrenze leben nunmehr vorbildlich in Frieden zusammen in Deutschlands und Dänemarks Vorgärten.Erfahren Sie, warum man von hier bis zur Elbe den ganzen Tag mit Moin! begrüßt wird, oder genießen Sie die Beiträge über die Literatur der Herzogtümer des 19. Jahrhunderts und die stärkste Mundart Dänemarks. Die ursprünglichen Muttersprachen erwecken besondere Gefühle und werden deshalb vom Kindergarten bis zum Pflegeheim gern gesprochen.Dobbeltsproget dansk-tysk. Identisk med ISBN 978-3-942409-96-4.

Dialekter i rigt mål – fra Ribe over Randers til RønneDialekter i rigt mål giver prøver på de danske dialekter og forklarer deres udvikling – og måske afvikling. En række forfattere skriver om alle de store dialektområder og adskillige af de små. Nogle af dem med et glimt i øjet, andre med en vis bekymring.Engang var dialekterne »bare« den måde man talte på et givet sted. Det var der hverken prestige eller noget særligt ved. For de indviede er dialekt hjemligt og udtryk for et fællesskab. For andre er dialekt noget andre taler, og som man måske på forhånd har en bestemt og ikke alt for positiv opfattelse af.De dialekter som Blicher fik at høre når han rejste rundt i Danmark, er for længst forsvundet – eller i al fald meget stærkt forandrede. Alligevel spiller dialekter stadig en stor rolle sprog‑ og kulturhistorisk. Vi oplever dem i film, litteratur og musik. Reklamer og erhvervsliv spiller heltbevidst på danskernes opfattelser af dialekter. Dialekter i rigt mål kommer hele vejen rundt.Bogens sidste kapitel gengiver talen til den sønderjyske dialektsanger, der modtog Modersmål-Prisen i 2019 for sin indsats for sin dialekt.Bogen er til dig hvis dine bedsteforældre, forældre ‒ eller måske du og dine søskende ‒ taler en dansk dialekt og har lyst til at vide mere om nutidens danske talesprog rundt om i landet. Eller vil du bare gerne vide mere om de mange charmerende dialekter fra thybomål og vendelbomål i nord til sønderjysk, fra vestjysk til bornholmsk?Dialekter i rigt mål er også til dig hvis du kan lide at læse både faglige artikler skrevet af forskere for den videbegærlige ikke-specialist og artikler hvor kærligheden til en dialekt og dens hjemsted skinner igennem ‒ eller ligefrem lyser ud af hvert afsnit.Interesserer det dig om de danske dialekter er uddøde ligesom latin der kun tales af ganske få personer i ret begrænsede sammenhænge, eller endnu lever ganske mange steder ‒ blot mere eller mindre forandrede når man sammenligner med gamle dage?IndholdBogens artikler og dialektlandskabet v. redaktøren og BA i lingvistik Michael Bach IpsenHovedtrækkene i de danske dialekter frem til 1950 v. lektor Inge Lise PedersenDialekterne under afvikling siden ca. 1950 v. lektor, ph.d. Malene Monka og lektor Inge Lise PedersenDialekternes død og kulturhistoriske studier v. lektor, ordbogsredaktør og centerleder Viggo SørensenVestjysk – te fuld pris ka en jo kyøw allting v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupØstjyske dialekter – Fra Blicher til Smærup Sørensen v. lektor og ordbogsredaktør Torben ArboeSønderjysk – Om æ køen sproch v. professor, ph.d. Elin FredstedNordvestjysk – sprog fuldt af lune v. lektor og ordbogsredaktør Torben Arboe og formand for Foreningen Thybomål Christian Bo HansenVendelbomål – A we godt wæ’ we’, a er wejelbo v. vendelbo Ingrid CarlsenSådan siger vi det på Fyn v. lektor i journalistik, ph.d. Jonas Nygaard BlomSjællandsk – kage der ikke er kage v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenLyden af Lolland v. lærer og journalist Ole ØdegaardBornholmsk – dansk dialekt med skånske træk v. lektor og ordbogsredaktør Karen Margrethe PedersenVad är danskt och vad är svenskt i Skånes dialekter? v. forskningsarkivar, fil.dr. Mathias StrandbergNye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt v. ph.d.-studerende Ditte ZachariassenDialekter – aldrig i ro, altid på vej v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupHjælpemidler til dialektale selvstudier v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenKompetent sproghistorisk overblik og specialviden v. professor, ph.d. Elin FredstedTak for din kunst – og tak for dit mod v. Sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupSidste udkald for de danske dialekter? v. redaktør Georg S. Adamsen og BA i lingvistik Michael Bach IpsenTalesprogsgengivelse i lydskrift m.m. og særlige tegn

Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse indeholder 13 artikler, der dels formidler og fører ind i faglige studier og historisk viden, dels fra et mere personligt udsigtspunkt øger læserens forståelse af sprogene.Fra forordetModersmål-Selskabet vil gerne fremme og udvikle brugen af det danske modersmål, og det samme ønsker vi for vores nordiske brødre og søstre. Vi ser imidlertid også gerne, at vi kan tale sammen på vores egne sprog – uden at skulle ty til fremmedsprog som engelsk eller tysk. Med en beskeden indsats er det muligt, når det gælder de nordiske nabosprog – til gavn for det nordiske fællesskab.Derfor glæder vi os over at præsentere årbogen Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse. Årbogen indeholder 13 artikler, som behandler temaet nabosprogsforståelse eller direkte vil hjælpe til en større nabosprogsforståelse.Der har manglet en bog om nordisk nabosprogsforståelse både for dem, der som vores medlemmer interesserer sig for dansk og de skandinaviske sprog, og for dem, der har brug for at lære noget om emnet.Der er faglige artikler til dem, der skal eller gerne vil lære om nabosprogsforståelse og måske selv finde et emne til et projekt, og der er mere personlige artikler, som man kan lære meget af. En historisk oversigt over Nordisk Råds betydning snydes vi ikke for. Endelig er der mulighed for at læse dansk, norsk og svensk – sidstnævnte med gloser. Uanset om man er gymnasieelev, lærerstuderende eller studerende i dansk eller andre nordiske sprog, vil man kunne have glæde af Ord og naboer i Norden (se i øvrigt Læse- og brugsvejledningen).Ord og naboer i Norden vil måske være allermest velegnet for den, der står for at skulle flytte til et andet skandinavisk land og lære at tale et nyt sprog.IndholdIslændingene og det danske sprog af Dr. Vigdís Finnbogadóttir (s. 23-28)Dansk i nordisk sammenhæng af Henrik Hagemann (s. 29-38)Nabosprogsforståelse i praksis og i undervisning af Eva Theilgaard Brink (s. 39-54)Færingers færdigheder i og holdninger til dansk af Hanna Birkelund Nilsson (s. 55-69)Er skånsk så svært endda? af Marie Sveistrup (s. 71-87)Svensk for begyndere af Michael Bach Ipsen (s. 89-110)Dansk – nabosprog eller fremmedsprog? af Marc Daniel Skibsted Volhardt (s. 111-119)Mig og mit danske jeg af Steinunn D. Jónasdóttir (s. 121-136)At finde sprogligt fodfæste i Norge af Per Kolstrup (s. 137-145)Danskens uskyldige morgenbrød af Kolbjørn Seth (s. 147-153)Erfaringer og refleksioner – en svensker i Danmark af Markus Hector (s. 155-159)En serbers møde med dansk og nordisk af Tijana Vujadinović (s. 161-169)Språk ska vara kärlek och omsorg af Björn Ranelid (s. 171-182)