Bøger af Mikael Busch

Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg. Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter Finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk. I takt med at Helle Thorning-Schmidt regeringen går “reform amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele under overskriften: “Nødvendighedens politik”. Indadtil sidder Statsministeren og Finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti. I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik. Ligeså pludseligt som han var dukket op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentlighedens søgelys. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.

Vera Wollenberger opdager i 1991, at hun i årevis er blevet forrådt af sin mand, den danskfødte digter Knud. Siden parrets første romance i 1980 har han fungeret som hemmelig meddeler for DDR’s sikkerhedstjeneste, Stasi. Han har spioneret og konspireret og givet Stasi et forspring i kampen mod Vera og hendes venner i DDR’s dissidentmiljø.”Nu skal vi vel skilles,” er Knuds lakoniske reaktion, da han to år efter Murens fald bliver konfronteret med fortidens synder.Knud og Vera er en dokumentarisk beretning om bedrag og dobbeltliv i overvågningsstaten DDR. Gennem interviews og aktindsigt i Stasis arkiver rekonstruerer Mikael Busch, hvordan Knud Wollenberger som ung lader sig indrullere i Stasi og snart demonstrerer sit talent for agentvirksomhed i Østberlins diplomatmiljø, inden han i 1980’erne bliver tilknyttet sikkerhedstjenestens nøgleafdeling, afdeling XX, der bekæmper den indre opposition i DDR. Bogen dokumenterer Knud Wollenbergers agentvirksomhed akt for akt, men indrammer også skæbnefortællingen om Knud og Vera i et portræt af et orwellsk samfund, hvor professionelt angiveri blev en norm.

Underholdende kulturbog om tysk fodbold og nationalfølelse er den begavede ledsager til alle sportsidioter ved sommerens EM-­slutrunde.Fodbold er et simpelt spil.22 mand jagter en bold i 90 minutter.Og til sidst vinder Tyskland.Den engelske fodboldlegende Gary ­Lineker har formuleret slutrundernes uskrevne grundlov. At tyskerne altid dominerer, når de bedste landshold mødes i kampen om en plads i historiebøgerne. Die National­mannschaft – den traditionsrige tyske landsholdstrup – har deltaget i samtlige VM-slutrunder siden 1954. Over halvdelen af gangene har det nået mindst semifinalen. Fire gange har de vundet VM-titlen. Tre gange EM.Men de senere år har ført til hurtige og pin­agtige exit. Ved VM i 2018, ved EM i 2021 og mest traumatiserende ved VM i 2022 med nederlaget til fodboldminiputten Japan. For første gang har det tyske fodboldforbund fyret en siddende Bundestrainer. Og nu, i den dybeste fodboldskrise nogensinde, står fodboldmastodonten med værtskabet for EM.Mikael Busch er tysklandskender og fan af Fußball siden sin barndom, dengang Beckenbauer gjorde sine landsmænd fodboldgale og knæsatte en nationalsport i et land lammet af skam over nazismen. Med sin bog om tysk landsholdsfodbold siden krigen får du den ultimative og uundværlige introduktion til tysk fodbold, tysk kultur, de største spillerprofiler, fra Der Kaiser til Klinsi og Jogi – og ikke mindst de bedste anekdoter fra banen og udenfor.

“En god lærer påvirker sine elever og får måske afgørende betydning for deres valg i livet. Han kan skærpe deres sans for helt uproduktive fænomener som skønhed og poesi. Undertiden i engrad, så det etablerede system må anse det for en trussel mod samfundets orden.” Det skriver Mikael Busch i sin indledning til denne bog med henvisning til Peter Weirs tankevækkende film “Døde poeters klub” (1989), hvori den karismatiske gymnasielærer John Keating (Robin Williams) forsøger at lære sine elever at “gribe dagen”. CARPE DIEM handler om fænomener på alle niveauer i uddannelsessystemet– folkeskole, gymnasiet og universitetet. Mikael Busch har været gymnasielærer i 25 år. Teksterne, der dels er helt aktuelle, dels er skrevet i den nære fortid, sætter uddannelsespolitikken og den pædagogiske udvikling i et tiårigt perspektiv og er som nedenstående uddrag af forfatterens indledning skrevet med både forstand og følelse som drivkraft: Selvom der lå en god del 68-tænkning til grund for 2005-reformen, beskylder jeg ikke min gamle dansklærers generation for at have ansvaret for al uddannelsespolitisk dårskab de sidste 40-50 år. I virkeligheden har jeg et ambivalent had/kærlighedsforholdtil 68’erne. I store dele af min ungdom hørte jeg 68-generationens musik, selvom det ikke var min musik. Jeg misunder den selvfølgelighed, hvormed 68-generationen lod sig opsluge af en tidsånd og blev en del af en slags vækkelsesbevægelse, der føltes rigtig. Opgøret med den sorte skole forekom naturligvis indlysenderigtigt og nødvendigt, da det foregik. De fatale konsekvenser blevførst tydelige mange år senere. (…) I dag kunne jeg godt ønske mig et nyt anti-autoritært oprør. Denne gang rettet mod det nye professorvælde, der prædiker “læringsmålstyret undervisning”, hvor eleverne skal “lære at lære” og blive “så dygtige, som de kan” (hvad ellers?). Mod endnu mere ulyksalig kompetencetænkning. Kort sagt: mod det New Public Management-regime, der er ved at forvandle vores skoler, gymnasier og højere læreanstalter til målstyringsdrevne produktionsvirksomheder. Efter en række gennemgribende organisatoriske og uddannelsespolitiske reformer fremstår vores samlede uddannelsessystemefterhånden som noget, der er værre end den sorte skole. John Keating ville formentlig flygte skrigende bort, hvis han var underviser i dagens Danmark. I konkurrencestatens mistrøstige tidsalder handler det meste kun om fremdrift, om det målbare og det nyttige. Men dybest set bør undervisning selvfølgelig handle om det gode, det sande og det skønne. Og lærerjobbet er mere end nogensinde det vigtigste i verden. Carpe diem!

LENZ er historien om embedsmanden, der var hovedmistænkt i en af de største danske spionsager siden krigens tid. Det er historien om en ung mands opstigen fra proletariatet i Københavns Sydhavn til eurokratiet i Bruxelles. Om den mest venstreorienterede generation nogensinde. Og om det skridt videre, bogens hovedperson gik for den højere sag og for sine hemmelige arbejdsgivere i den østtyske efterretningstjeneste Stasi.LENZ er en dokumentarisk beretning baseret på aktindsigter fra det centrale Stasi-arkiv i Berlin, historiske arkivalier og samtaler med centrale mundtlige kilder, der kender hovedpersonen siden hans barn- og ungdom. Bogen afdækker den fortid, hovedpersonen endnu ikke vil stå ved, og det bitre efterspil, hans sag fik, da den blev politisk.

En mand forlader et retslokale i Østre Landsret. Han går let foroverbøjet langs rettens ydermur og forsøger at ignorere de mange journalister og fotografer. Med den ene hånd holder han en mobiltelefon fast mod øret. Mellem to fingre på den anden hånd, som stritter skråt bagud, klemmer han en cigaret.Manden har siddet i isolation i celle nummer 172 i Vestre Fængsel i 111 døgn, men man kan ikke se det på ham.Nu er han atter en fri mand. Han kan genoptage sit arbejde i Bruxelles på det kontor, som har været forseglet i alle de uger, han har siddet sig i varetægt.”Men har du aldrig hørt navnet Lenz før?” spørger en journalist.Han stirrer med et indigneret, næsten vantro blik: ”Aldrig.” LENZ er historien om embedsmanden, der var hovedmistænkt i den største danske spionsag siden krigens tid. Det er historien om en ung mands opstigen fra proletariatet i Københavns Sydhavn til eurokratiet i Bruxelles. Om den mest venstreorienterede generation nogensinde. Og om det skridt videre, bogens hovedperson gik for den højere sag og for sine hemmelige arbejdsgivere i den østtyske efterretningstjeneste Stasi. LENZ er en dokumentarisk beretning baseret på aktindsigter fra det centrale Stasi-arkiv i Berlin, historiske arkivalier og samtaler med centrale mundtlige kilder, der kender hovedpersonen siden hans barn- og ungdom. Bogen afdækker den fortid, hovedpersonen endnu ikke vil stå ved, og det bitre efterspil, hans sag fik, da den blev politisk.