Bøger af Mikael Jalving

Du må ikke misse din træning. Kør! Sådan hedder det i denne usædvanlige cykelbog, der mikser fysiske prøvelser med politisk analyse af vor tid og spændende historiske perspektiver. Bogen er en kærlighedserklæring til livet på landevejen i ensom majestæt såvel som i Arbejdernes Bicycle Club – og en advarsel mod truende tendenser i politik, kultur og underholdning. Forfatteren ser både indad og udad og formår det sjældne at kombinere en stærk indre stemme med et klart udsyn, mens han cykler i Sverige, Italien, Frankrig, Spanien, Hareskoven eller fra Ganløse til Vanløse, skriver om Tour de France, er til hæsblæsende cyklecross i Belgien eller sidder på bagsædet af en følgebil med to mekanikere under Flandern Rundt. Læseren kommer også tæt på navne som Fausto Coppi, Jørgen Leth, Iggy Pop, Descartes, Grundtvig, Roger Scruton og Farmor i Skt. Klemens. Bibelens Ti Bud spiller ligeledes en rolle for forfatterens eget ellevte.For Mikael Jalving er cykling en fred, et værn og en oase - selv under de hårdeste væddeløb. Hvad der tiltaler ham, er ikke så meget bevægelsen som eksilet, en fjernen sig fra samtid, offentlighed og overflade. Ud over cykelsportsentusiaster kan bogen læses af alle, der interesser sig for vores moderne og terapeutiske tidsalder, hvor de godhjertede endnu ikke har forstået, at vi vesterlændinge har fjender, som vil os det ondt.

Han var hele Danmarks kylling fra Tølløse, da han tog den prikkede bjergtrøje i Tour de France i 2005. Men drømmen bristede, allerede i 2007. Han blev smidt ud af det store franske etapeløb, iklædt den gule trøje, netop som han stod foran sit livs sejr. Navnet Michael Rasmussen er siden gået over i historien som et traume. For dansk idræt og for international cykelsport.I denne bog ser Michael Rasmussen tilbage på den person, han var, og den han blev, både før og efter Tour de France. Han trækker sin kompromisløse natur op. Han fortæller om sit retsopgør mod dobbeltstandarden i cykelsporten. Han fortæller om sin personlige deroute, affæren, skilsmissen, og hvad der fik ham op igen. Han kommer med indrømmelser. Og han langer ud mod alle dem, der trak ham ned fra tinderne for ti år siden og ikke ville lade ham kæmpe sig tilbage på to hjul.Bogen ser også fremad. I et ærligt og ukrukket sprog giver bogen et unikt indblik i Michael Rasmussens syn på elitesport. Hvad det kræver, og hvorfor det indimellem strider imod vante forestillinger i landet, der både har fostret den grimme ælling og Janteloven. Michael Rasmussen skriver: »Sportens ånd er ikke sportens væsen. Selv de fineste og højeste idealer kan ikke eksistere uden væsen. Forsøger vi at skjule sandheden, er vi ikke længere jorden tro. Sportens væsen giver os ikke lov til at tage doping, men til at være krigere på lige fod med andre krigere – i sportens arena. Sporten er ikke samfundet, men på en særlig måde det modsatte af samfund og sammenhængskraft. Sportens væsen repræsenterer et brud med det konventionelle. Sportens væsen er at gå længere.«Bogen er en gave til alle, der elsker sportens væsen, dens store vindere og rebelske natur. Den giver stemme til et menneske, der gik hele vejen og betalte prisen, ligesom den beretter indgående om, hvad Michael Rasmussen laver i dag og ønsker for i morgen.Bogen er fortalt til forfatter, historiker, debattør og cykelsportsentusiast Mikael Jalving.

Almindeligheden er sat i skammekrogen, herom handler Mikael Jalvings bog. Det almindelige liv, som det leves, er i den post-moderne, globaliserede verden blevet nærmest foragtet. Vi lever i undtagelsernes, distortions og katastrofernes tid. Den almindelighed, Jalving søger at rehabilitere, er ikke bare, hvad vi kalder det ”normale” Det er ikke ugens køtilbud, eller livet ved køledisken, det drejer sig om. Men tag nu familien, det mest normale, der findes både i naturhistorien og i den historie, vi er en del af. Familien er samfundets mindste enhed. Det er der, vi først og fremmest lærer, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Hvis familierne opløses i dysfunktion, går samfundet i opløsning. Så samfundets vigtigste bestræbelse måtte være at støtte familierne. Men kulturen i disse år lærer os andet: at vi skal fokusere på individet, den enkelte, og staten følger trop og indretter i stigende grad lovgivningen på individerne. I praksis en opskrift på, hvordan man lader ”almindeligheden” i stikken. Jalvings bog lille samfunds- og morallærerummer bidende kapitler, der giver velfærdsstaten flere buler i hatten. Hans mange tusind følgere blandt Jyllandspostens læsere, vil elske bogen.

»Muhammed, hører du mig? Kan vi snakke sammen, mand til mand, ligefremt og uden dikkedarer? Kan vi tale historie, kan vi tale om nutid? Er du der? Hvad tænker du, når du hører om de fredløse i Egypten, Pakistan, Indonesien, Sudan og det nordlige Nigeria, der ikke må konvertere og forlade islam? Er du enig i at frafald bør straffes med døden?«Fra Mig og Muhammed.For den unge intellektuelle Mikael Jalving fremstod 90´erne og 00´erne som en gylden tid. Den Kolde Krig var lykkeligt overstået, verden var lys og fyldt med uanede muligheder. Hvad var der i grunden at bekymre sig om for en fremstormende akademiker?Ikke så lidt, skulle det vise sig, efterhånden som mødet med islam og dens profet Muhammed bragte forfatteren på sporet af en ganske anden og dyster virkelighed. En virkelighed, som Jalving egentlig ikke havde lyst til at beskæftige sig med, men som det blev en borgerpligt at forholde sig til.

Menneskesyn er forklædt religiøsitet: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dårligt menneske! To af Danmarks mest læste politiske kommentatorer slår med denne bog næven hårdt i bordet. De gør op med det menneskesyn og den indbildte godhed, der betyder, at vi lukker øjne og ører for den sociale virkelighed, der befinder sig et stenkast fra de pæne kvarterer med det helt rigtige menneskesyn. Et menneskesyn, der hvert år koster milliarder og er godt på vej til at smadre det Danmark, vi kender og elsker. Et menneskesyn, der befordrer flere parallelsamfund, mere patriarkat, mere social kontrol, flere kvinder klædt ud som spøgelser, mere vold og sandsynligvis også mere terror. Sammen tager forfatterne bestik af deres politiske modning op gennem 90'erne og 00'erne, det nye Danmark og krisen i det liberale demokrati. De oplever, at deres fædreland er under angreb – både udefra og indefra. Og at det nationale og europæiske selvforsvar haster. De ønsker at give et genkendeligt Danmark videre til næste generation.

Klassesæt à 30 stk.

Historiker og debattør Mikael Jalving tegner i denne bog et portræt af Søren Krarup og hans offentlige virke gennem et halvt århundrede. Fra hans entré i det danske kulturliv i tresserne, over den følgende dæmonisering efter hans engagement i tidens store politiske spørgsmål: velfærdsstaten, EF og indvandringen, frem mod den pletvise anerkendelse ved hans pensionering fra dansk politik i 2011.Bogen er baseret på samtaler med Søren Krarup og en lang række personer med særligt kendskab til hans intellektuelle løbebane.

Denne bog forsøger ikke at fortælle hele historien om cyklen fra 1800-tallet og frem. I stedet stræber den efter at beskrive den moderne cykelhistorie efter verdenskrigene med udgangspunkt i Italien, Frankrig, Belgien og England. Fokus rettes mod 25 cykler og de ryttere, der kørte på dem og den kultur, de var rundet af. Da jeg fik ideen til bogen, forestillede jeg mig en trekant: den ene side handler om teknologi og innovation, den anden om rytteren, den tredje om det kulturelle miljø, der omgiver dem. Det er netop samspillet mellem de tre sider, jeg gerne vil undersøge. Hvad er det, man ser, når man ser cyklen? Hvad ser man ikke? Hvad er det nye ved netop denne cykel? Hvad er det varige?Mikael Jalving

Almindeligheden er sat i skammekrogen, herom handler Mikael Jalvings bog. Det almindelige liv, som det leves, er i den post-moderne, globaliserede verden blevet nærmest foragtet. Vi lever i undtagelsernes, distortions og katastrofernes tid. Den almindelighed, Jalving søger at rehabilitere, er ikke bare, hvad vi kalder det ”normale” Det er ikke ugens køtilbud, eller livet ved køledisken, det drejer sig om. Men tag nu familien, det mest normale, der findes både i naturhistorien og i den historie, vi er en del af. Familien er samfundets mindste enhed. Det er der, vi først og fremmest lærer, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Hvis familierne opløses i dysfunktion, går samfundet i opløsning. Så samfundets vigtigste bestræbelse måtte være at støtte familierne. Men kulturen i disse år lærer os andet: at vi skal fokusere på individet, den enkelte, og staten følger trop og indretter i stigende grad lovgivningen på individerne. I praksis en opskrift på, hvordan man lader ”almindeligheden” i stikken. Jalvings bog lille samfunds- og morallærerummer bidende kapitler, der giver velfærdsstaten flere buler i hatten. Hans mange tusind følgere blandt Jyllandspostens læsere, vil elske bogen.