Bøger af Morten Rosenmeier

Immaterialret indeholder en samlet fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder.Bogen behandler bl.a. følgende emner:Immaterialretten som juridisk disciplin, herunder immaterialrettens samfundsmæssige begrundelse og historiske udvikling samt de vigtigste internationale samarbejder på områdetOphavsrettigheder og beslægtede rettighederPatentretBrugsmodelretDesignretVaremærkeretAftaler om immaterialrettighederRetshåndhævelse af immaterialrettighederImmaterialret er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Med denne udgave er bogen ajourført indtil august 2017.Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet.

Bogen er lærebog i undervisningen i immaterialret bl.a. ved Københavns Universitet. Den kan desuden bruges som håndbog for praktikere og andre, som vil vide noget om immaterialret. Bogen indeholder ud over en udførlig omtale af ophavsrets-, patent-, brugsmodel-, design- og varemærke-lovene også mange henvisninger til udenlandsk ret. Dertil er der kapitler om immaterialrettens historiske udvikling m.v. og om aftaler og håndhævelse.

Retten i sproget giver en indføring i samspillet mellem ret og sprog. Hvordan påvirker re og sprog hinanden i praksis? Hvad ligger der i talemåder som ”sproget er juristens vigtigste værktøj”? Hvordan kommer sproget til udtryk i forskellige juridiske arenaer? Og hvad er det for forskellige sprogforståelser der ligger bag betegneler som juridisk klarsprog, retsretorik, juridisk kommunikation og ordlydsfortolkning? Bogen er opdelt i fire hovedtemaer, der afspejler bredden i det retslingvistiske felt:Hvad er godt juridisk sprog?Hvordan overbeviser man med sprog?Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne?Hvad betyder sprog for den juridiske fortolkning? Retten i sproget udmærker sig ved sin tværvidenskabelige tilgang og ved at sammentænke juridisk forskning og praksis. Bidragsyderne er nordiske forskere og praktikere, der på hver sin måde har indblik i froholdet mellem ret og sprog. Bogen er redigeret af forskningsnetværket RELINE´s styregruppe. RELINE (Retslingvistisk Netværk) arbejder for at fremme den nordiske retslingvistik. IndholdsoversigtForordGenerel introduktion: Den »sproglige vending« i retten – af Cecilie Brito Cederstrøm, Jan Engberg & Anne Lise KjærDEL I: HVAD ER GODT JURIDISK SPROG?Kommunikation og forståelighedKapitel 1. Introduktion til DEL I: Hvad er godt juridisk sprog? Kommunikation og forståelighed – af Lin Adrian & Morten RosenmeierKapitel 2. Kancellisprogets fødsel – af Per AndersenKapitel 3. Forandring, læring og »sprogpolitikresistens« i Danmarks Domstole – af Anne KjærgaardKapitel 4. Retssproget, juridisk magtudøvelse og demokrati – af Jørgen Dalberg-LarsenKapitel 5. Alternative løsninger i juridisk språkdrakt – språklige kjennetegn ved rettsmeklingsavtaler i Norge og Danmark – af Solfrid Mykland & Lin AdrianDEL II: HVORDAN OVERBEVISER MAN MED SPROG?Retsretorik og juridisk argumentationKapitel 6. Introduktion til DEL II: Hvordan overbeviser man med sprog? Retsretorik og juridisk argumentation – fra fordomme til videndeling – af Jonas Gabrielsen & Sten Schaumburg-MüllerKapitel 7. Jura og retorik – et mangfoldigt møde – af Jonas GabrielsenKapitel 8. Jødenes stilling i Tyskland 1933-1938 og juridisk argumentasjon – et dykk i doxa – af Hans Petter GraverKapitel 9. Fortellingens overbevisende kraft – af Eivind KolflaathKapitel 10. Improvisation og fokus – glemte færdigheder i retten – af Janus BeyerKapitel 11. Hvorfor er retorik ikke slået igennem inden for dansk juridisk tradition? – af Sten Schaumburg-MüllerDEL III: HVAD SKER DER MED RETTEN NPR SPROGET ER USYNLIGT FOR JURISTERNE? Sproget som rettens blinde vinkelKapitel 12. Introduktion til DEL III: Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne? Sproget som rettens blinde vinkel – af Anne Lise KjærKapitel 13. Når sprog skaber viden. Skildringen af lovovertræderens person i danske straffesager – af Louise Victoria JohansenKapitel 14. Indenretlig afhøring i straffesager – af Karoline NormannKapitel 15. Tolkes indflydelse på afhøringer i retssager – af Bente JacobsenKapitel 16. Den juridiske identitets sproglige dimension – af Inger Høedt-RasmussenKapitel 17. Juridikstudenters språkliga inskolning – af Ann BlückertDEL IV: HVAD BETYDER SPROGET FOR JURIDISK FORTOLKNING? Betydningsdannelse og regelskabelseKapitel 18. Introduktion til DEL IV: Hvad betyder sproget for juridisk fortolkning? – af Jan Engberg & Anne Lise KjærKapitel 19. Juridisk oversættelse i Europa: en retslingvistisk praksis i spændingsfeltet mellem retlig enhed og flersprogethed – af Anne Lise KjærKapitel 20. Flerspråkighet bortom paralyserande pessimism: utmaningar och möjligheter för EU-domstolen och svenska domstolar – af Mattias DerlénKapitel 21. EU-domstolen och meningsskapandet i den flerspråkiga EU-rätten – af Elina PaunioKapitel 22. Juridisk viden i sproglig form: om sammenhængen mellem vidensrammer og juridisk semantik – af Dietrich BusseForfatterpræsentationer

Hvad er ophavsret, og hvad går de ophavsretlige regler egentlig ud på? Bogen giver et overblik over loven og henvender sig ikke til jurister, men forfattere, forskere, arkitekter, kunstnere m.fl. Bogen behandler bl.a.: – Hvor står de ophavsretlige regler henne? – Hvad kan beskyttes ophavsretligt? – Hvad indebærer det at have ophavsret? – Hvad må man gøre med et værk uden tilladelse fra ophavsmanden? – Aftaler om ophavsret – Hvem har ophavsret til en ansats værk, den ansatte eller arbejdsgiveren? – Hvornår er ophavsretten krænket? – Hvilke sanktioner er der, hvis nogen krænker ens ophavsret? Bogen er udgivet med støtte fra Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). Indholdsoversigt Forord Kapitel 1. Hvad er ophavsret? Kapitel 2. Ophavsrettens historie. Hvorfor har man en ophavsret? Kapitel 3. Hvad kan være ophavsretligt beskyttet? Kapitel 4. Hvem kan være ophavsmænd? Kapitel 5. Hvilke rettigheder har ophavsmanden? Kapitel 6. Hvad må man uden tilladelse fra ophavsmanden? Kapitel 7. Overdragelser af ophavsret Kapitel 8. Hvornår er et værk krænket? Kapitel 9. Hvor længe varer ophavsretten? Kapitel 10. Ophavsretslovens beskyttelse af produkter, der ikke er »værker« Kapitel 11. Ophavsretlige spørgsmål, der har relation til udlandet Kapitel 12. Hvad sker der, hvis man krænker ophavsretsloven? Bilag. Ophavretsloven Litteratur- og forkortelsesliste Stikord

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler.I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9). IndholdsoversigtForord Kapitel 1. Introduktion til informationsret Kapitel 2. Ophavsret Kapitel 3. Varemærkeret Kapitel 4. Patentret Kapitel 5. Beskyttelse af forretningshemmeligheder Kapitel 6. Persondataret Kapitel 7. Personlighedsret Kapitel 8. Sanktioner Kapitel 9. Informationsret som en tværgående retsdisciplin –om informationsretlige grundsætninger Forkortelser Litteraturoversigt Domsregister Stikordsregister

Immaterialretten dækker over retsområderne ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten, halvlederretten og varemærkeretten og er derfor lidt af en jungle for de jurastuderende. Denne bog er derfor udtænkt som en introduktion til den grundlæggende forståelse af immaterialretten. Den giver et basalt overblik og hjælp til at forstå det mest væsentlige af området, sådan at de studerende er bedre rustet til at læse selve lærebogen om immaterialret. I de første seks af kapitlerne introduceres hvad immaterialret omfatter og retsområderne ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten og varemærkeretten gennemgås i hvert sit kapitel. Der er efter hvert kapitel indsat en række spørgsmål til at teste om man har forstået det pågældende kapitels indhold. Herudover er der i bilagene en oversigt over lovene, samt direktiver og forordninger, samt et eksempel på en patentansøgning. Indholdsoversigt Kapitel I. Hvad er immaterialret? Kapitel II. Ophavsret Kapitel III. Patentret Kapitel IV. Brugsmodelret Kapitel V. Designret Kapitel VI. Varemærkeret Kapitel VII. Aftaler om immaterialrettigheder Kapitel VIII. Hvad sker der, hvis man krænker immaterialrettigheder? Bilag

Meget immaterialretligt beskyttet stof skabes af ansatte som led i deres arbejde for en arbejdsgiver. Det er derfor et vigtigt spørgsmål, i hvilket omfang rettighederne går over til arbejdsgiveren – et spørgsmål, som løses forskelligt fra disciplin til disciplin.Bogen giver en samlet, opdateret beskrivelse af reglerne og den seneste retspraksis. Du får en behandling af i hvilket omfang arbejdsgivere får del i retten til immaterialretligt beskyttet stof skabt af ansatte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt i den forbindelse. Fremstillingen er fokuseret på ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, kendetegnsret og halvlederbeskyttelse.Indholdsoversigt.ForordKapitel 1. Oversigt over immaterialrettighederneKapitel 2. Ansattes ophavsrettighederKapitel 3. Lov om arbejdstageres opfindelserKapitel 4. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutionerKapitel 5. Andre immaterialrettigheder i ansættelsesforholdBetænkninger, rapporter mv.HjemmesiderDomsregisterStikordsregister

”Introduktion til Immaterialret” giver overblik over det basale indenfor immaterialretten. Læseren vil med denne nye udgave få en grundlæggende forståelse for- og vil derfor bedre kunne overskue immaterialret.

Kompendium i immaterialret er en kortfattet gennemgang af de immaterialretlige regler, som beskrives i dybden i Immaterialret af Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen fra 2024. Formålet med kompendiet er at give jurastuderende et overblik over og viden om de helt grundlæggende og mest basale regler inden for immaterialret og kan benyttes som et eksamensunderstøttende værktøj.

IMMATERIALRET indeholder en samlet og væsentligt opdateret fremstilling af de i Danmark gældende regler om immaterialrettigheder, hvor de seneste års lovændringer og nye praksis er inkorporeret. IMMATERIALRET behandler bl.a. følgende emner:• Ophavsret • Patentret • Brugsmodelret • Designret • Varemærkeret • Aftaler om immaterialrettigheder• Retshåndhævelse af immaterialrettigheder. IMMATERIALRET er skrevet til jurister og andre, der søger viden om immaterialretlige emner. Bogen anvendes som lærebog bl.a. på den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet. JENS SCHOVSBO er professor i immaterialret ved Københavns Universitet, Center for Informations- og Innovationsret (CIIR). Han er desuden medlem af bl.a. Ankenævnet for patenter og varemærker, Klagenævnet for Domænenavne og af bestyrelsen for Foreningen Industriel Retsbeskyttelse. MORTEN ROSENMEIER er professor i ophavsret ved CIIR. Ved siden af universitetsarbejdet har han tilknytning til forskellige ophavsretlige organisationer mv., der varetager interesser for såvel rettighedshavere som brugere af beskyttet stof, herunder Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Copydan Tekst & Node, VISDA, Gramex mv. CLEMENT SALUNG PETERSEN er professor i civilproces ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet. Han er medlem af Retsplejerådet og tilknyttet UBVA som konsulent. Han er tidligere sekretariatschef for Klagenævnet for Domænenavne.

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutionerhar forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigtpres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen.Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er detderfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiskeregler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på,er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterneat råde bod på med denne bog.Bogen kommer bl.a. ind på:– Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den?– Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner?– I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten,herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?– I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsretog ansættelsesret?– Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse medmyndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet?Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister og er udgivetmed støtte fra Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde(UBVA). En gratis elektronisk version kan downloades fra www.ubva.dk.

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog.Bogen kommer bl.a. ind på:– Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den?– Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner?– I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?– I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret?– Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet?Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister og er udgivet med støtte fra Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). En gratis elektronisk version kan downloades fra www.ubva.dk.

Kompendiet i immaterialret er en kortfattet gennemgang af de immaterialretlige regler, som beskrives i dybden i Schovsbo, J. Rosenmerier, M. & Salung Petersen, C. 2021, Immateralret, Djøf Forlag. Kompendiets formål er at give jurastuderende et overblik over og viden om de helt grundlæggende og mest basale regler inden for immaterialret.

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler.I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

Meget immaterialretligt beskyttet stof skabes af ansatte som led i deres arbejde for en arbejdsgiver. Det er derfor et vigtigt spørgsmål, i hvilket omfang rettighederne går over til arbejdsgiveren – et spørgsmål, som løses forskelligt fra disciplin til disciplin.Bogen giver en samlet, opdateret beskrivelse af reglerne og den seneste retspraksis. Du får en behandling af i hvilket omfang arbejdsgivere får del i retten til immaterialretligt beskyttet stof skabt af ansatte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt i den forbindelse. Fremstillingen er fokuseret på ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, kendetegnsret og halvlederbeskyttelse.

Behandler bl.a. reglerne om hvornår et musikværk eller en del af dette er beskyttet som komposition efter Ophavsretslovens §1.

»Værkslæren i ophavsretten« behandler de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder ophavsretlig beskyttelse.Bogen indeholder udførlige redegørelser for den internationale litteratur og praksis på området og har derved ikke kun teoretisk interesse, men henvender sig også til advokater, dommere og andre, der arbejder praktisk med ophavsret. Bogens undersøgelser inddrager retsstof fra Norden, Tyskland, Frankrig, England og USA. Den første halvdel indeholder bl.a. nogle analyser af de basale beskyttelsesbetingelser, der gælder for alle værkstyper. Kravet om litterær eller kunstnerisk beskaffenhed, grundsætningen om det manglende kvalitetskrav, princippet om den manglende idébeskyttelse, princippet om selvstændig beskyttelse af værksdele m.v. behandles. Derudover redegøres for originalitetskravet (værkshøjdekravet), herunder for den forskellige fortolkning af kravet i kontinentaleuropæisk og angloamerikansk ophavsret.  I bogens anden halvdel behandles beskyttelsen af de enkelte værkstyper, herunder skøn- og faglitteratur, samleværker, databaser, edb-programmer, billed- og brugskunst, bygningskunst og fotografier m.m. Bogen er forfatterens ph.d.-afhandling.