Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Nick Leschly

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - - Vejen til et rigere liv
    af Nick Leschly
    175,95 kr.

    Vær medskaber af dit eget livNick Leschlys nye bog: ’At leve med nærvær - Vejen til et rigere liv’ tager afsæt i hans egne erfaringer, men er dog ikke en personlig bog. I stedet drager bogen paralleller mellem filosofi, psykologi, religion og buddhistisk erkendelsesteori - alt sammen værktøjer, som han aktivt har gjort brug af efter en barndom præget af mobning og senere gennem en ungdom med misbrug, depression, stress og angst. Værktøjer som efter eget udsagn har ledt ham gennem skærene og ud på den anden side, hvor en større ro, mere nærvær samt glæde er resultatet af en til tider meget hård, men i sidste ende givende rejse. Bogen er skrevet i håbet om at få læseren til at sætte spørgsmålstegn ved tilværelsen og bryde ud af det limbo, som vores psykiske velbefindende potentielt befinder sig i, når vi ikke lever et bevidst liv. “Der findes stor værdi i at skabe et indre og ydre nærvær. Lære sig selv at kende! Der ligger en øvelse gemt i at stoppe op og se sig selv i øjnene og spørge: "Hvem er jeg?” - En øvelse, der i sidste ende kan lede til mere ro og en større balance i hverdagen,” siger Nick Leschly.

  • af Nete Maj Højgaard & Nick Leschly
    103,95 kr.

    De spiser en rum tid i tavshed. Da manden er færdig, sætter han sin skål på jorden og tørrer sig om munden.“Du, jeg og alt, hvad det blotte øje kan se, består af det samme. Vi er som sandkorn, der bliver blæst rundt i en endeløs fortælling. Vi ér den fortælling, som gennem os oplever sig selv; gør sig erfaringer; rykker sig langsomt mod en endegyldig sandhed, som åbenbares for dem, der leder. Intet i livet er, hvad det giver sig ud for at være, og meget lidt af det som mennesket regner af betydning, betyder i virkeligheden noget.Alt hvad du oplever, føler og ser, er en dans konstrueret af den evige eksistens beregnet til at lære dig præcis, hvad du har brug for for at udleve dit fulde potentiale og gøre mest mulig nytte i livets kredsløb. Alt i Universet er forbundet med hinanden.”Skyggerne danser på væggen, mens Den Gamle fortæller. Hans øjne slår gnister. Armene fægter i luften, mens han giver sine ord vinger, så de kan flyve gennem natten med deres budskab.“Ildfluer i natten” er en filosofisk voksenfortælling, som handler om kærlighed, om at finde sig selv og færdes med taknemmelighed og nærvær i en verden fyldt med magi.Ordets kraft er enorm, hvorfor det er af stor betydning, hvilke ord vi lader fylde.Igennem en lang årrække har yoga, meditation, filosofi og psykologi fyldt stadigt mere i vores tilværelse.Vores debutroman “Ildfluer i natten” formidler tanker med afsæt i ovenstående og er skrevet med et ønske om at inspirere til et liv fyldt med glæde, accept og tolerance.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.