Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Nikolaj Voldum Ahlburg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Naturformidlerens håndbog
    af Line Beck & Nikolaj Voldum Ahlburg
    197,95 kr.

    Naturdannelse sætter fokus på, hvordan man kan skabe og understøtte en stærk forbindelse mellem menneske og natur. Den natur, som vi har et emotionelt bånd til, og som vi føler os forbundne med, vil vi også gerne passe på. Og omvendt kan det at færdes i naturen give noget værdifuldt tilbage til det travle, moderne menneske. Stilhed. Fordybelse. Sanselighed. Nærvær.Med Naturdannelse ønsker forfatterne at sætte naturen i centrum med en holistisk naturformidling, som henvender sig til det hele menneske. Denne formidlingsform understøtter en dannelsesproces, som kombinerer viden, fysisk udfoldelse og sanseligt nærvær for at skabe en dybere naturforbindelse til gavn for både menneske og natur.Første halvdel af bogen præsenterer på en kortfattet og lettilgængelig måde forfatternes tanker om naturdannelsesbegrebet.I anden del finder læseren et inspirationskatalog med metoder til formidling med naturdannelse for øje samt 25 turforslag, som kan gennemføres på 1-3 timer i den lokale natur og uden særligt udstyr. Tag for eksempel på sanketur eller en offroad vandretur. Oplev skoven vågne, eller gå med lanterner gennem mørket. Syng fællessang under bladene, eller lav et kunstværk ud af naturens materialer.Bogen henvender sig til alle, som formidler natur eller holder af at være i den. Det være sig underviseren, friluftslivsvejlederen eller forælderen, som gerne vil styrke sit barns naturforbindelse.

  • - fortællinger fra en naturformidlers praksis
    af Nikolaj Voldum Ahlburg
    277,95 kr.

    Naturdannelse året rundt – fortællinger fra en naturformidlers praksis er en beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med naturdannelse i praksis som naturformidler – uanset om man formidler for sine elever, kursister, venner eller familie.Bogen bygger på den filosofi, at en stærk naturforbindelse opnås ved at bringe det hele menneske i spil i dannelsesprocessen.Der indledes med en kort introduktion til naturdannelsesbegrebet og de forskellige tilgange til naturen, der tilsammen kan knytte os stærkere til den: viden, fysisk udfoldelse, praktisk erfaring, sanseligt nærvær og kreativ bearbejdning.Resten af bogen giver et inspirerende og personligt indblik i forfatterens egen undervisningspraksis med naturdannelse som omdrejningspunkt. I en række dagbogsoptegnelser, der følger årstidernes skiften, giver Nikolaj Voldum Ahlburg eksempler på spændende og øjenåbnende aktiviteter, som han har gennemført med sine højskoleelever i den omkringliggende natur.Naturdannelse året rundt handler grundlæggende om at skabe en stærk naturforbindelse hos den enkelte, til gavn for både naturen og os mennesker i det daglige. Nikolaj Voldum Ahlburg (f. 1989) er uddannet biolog og friluftsvejleder og har mere end 10 års erfaring som naturformidler, blandt andet i foreningen Natur Retur, som han var med til at grundlægge, og som arrangerer ture ud i naturen for de mange. Nikolaj er i dag ansat som lærer på Testrup Højskole, hvor han underviser med udgangspunkt i naturdannelsesbegrebet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.