Bøger af Nina Lykke

Knut er en midaldrende forfatter med én succesroman i bagagen. Den udkom for 20 år siden, og der er generelt langt mellem hans succesoplevelser. Knut bor dør om dør med sin eneste ven, Frank, som sejler ind og ud af et hemmeligt forhold med den afghanskfødte læge M, der har kone og børn.Nu er Knut – endelig – inviteret med til litteraturfestivalen i Lillehammer, godt nok på et afbud, men alligevel. Frank skal med og bo gratis på Knuts værelse på fjeldbyens fineste hotel. Og Knut har i det hele taget planer om at vride alt det, han kan, ud af festivalen: det her er hans sidste chance for et comeback og for at genvinde den position, han engang havde i det litterære miljø. Med sit forrige romanforsøg forsøgte Knut at imødegå anmeldernes beskyldninger om, at han blot reproducerer myten om den privilegerede, hvide mand – men hans redaktør var ikke imponeret og bogen blev aldrig udgivet. Nu øjner Knut muligheden for en frisk start. Nina Lykke undersøger et miljø, hvor alt er tilladt – hvis bare man følger reglerne. For vi er her jo ikke for at have det morsomt.

Med denne roman får betegnelsen ”lægeroman” en helt ny betydning: Elin er flyttet ind på sit lægekontor, hvor patienterne kommer strømmende dagen lang med alle deres skavanker, lidelser og andre dårligdomme. Hun har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel. Men før Aksel var der Bjørn, som pludselig dukkede op på Facebook, og som har vendt op og ned på alting.Nu bor Elin på lægecenteret og må gemme sig for vagterne, når de går deres aftenrunder. Ovre i hjørnet står plastikskelettet Tore og griner ad hende. Og hjemme i rækkehuset sidder Aksel og raser – hvis han da ikke er gået i seng med den nyskilte naboveninde Gro.Næste! er en roman om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser.For den modtog den norske forfatter Nina Lykke Brage-prisen, Norges største litterære pris. Romanen er solgt til udgivelse i indtil videre 10 lande. 

I Kønsforskning præsenterer Nina Lykke de centrale debatter i international feministisk teori og diskuterer, hvordan videnskabsteoretiske og metodologiske spørgsmål håndteres inden for forskellige grene af kønsforskningen. Hun ser også på, hvordan kønsforskere har arbejdet med at ændre akademiske genrer og skriftformer. Bogen er skrevet, så den kan bruges af både nybegyndere inden for køns-forskningsfeltet og af avancerede læsere, som fx har brug for en sparringspartner og dialog om egne fortolkninger af kønsforskningens mange forskellige teorier. Kønsforskning er en guide til et forskningsfelt præget af teoretisk mangfoldighed. Forfatteren lægger vægt på at give forklaringer og nyttige tips til yderligere udforskning af feltet, men uden at udpege én tolkning og én vej gennem landskabet som -den rette-. Det er op til læseren selv at udvikle sine egne passioner, tolkninger, nysgerrighed og i sidste ende vælge de retninger, som hun eller han vil bevæge sig

En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed. Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske! Pressen skriver: »En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.« **** – Kristeligt Dagblad »Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.« – Dag og Tid »Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.« – VG »En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.« – Femina ******

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt.Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred.Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning.Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

Applying thinking on gender and the environment to research on science and technology, this is an analysis of contemporary categorizations of human self versus wild other, through three 20th-century icons - spaceships, horoscopes and dolphins.

I eventyret om Rødhætte, plukker Rødhætte blomster til sin bedstemor i den forbudte skov, hvor ulven huserer. Og i ”Rødhætte og Ødipus” dykker den danske kønsforsker Nina Lykke ned i de fortrængte lag i Freuds kvindelighedsteori og i den debat mellem feminisme og psykoanalyse, der opstod allerede ved kvindebevægelses start i begyndelsen af 1970’erne.I bogen, der udkom første gang i 1989, sigter forfatteren mod at vise, hvor magtfuld patriarkatfetichismen er, og hvordan den er af fundamental betydning for vores kønsbevidsthedsdannelse. Hvordan den på afgørende måde former vores opfattelse af vores krop og identitet, og hvordan den er dybt indgroet i den vesterlandske kønsfilosofi og dermed også i de grundlag, som megen videnskabelig erkendelse bygger på. Den freudianske diskurs er i denne henseende ingen undtagelse. For at hæve de freudianske erkendelser ud over patriarkatfetichismens begrænsede horisont, må man udskifte Freuds kønsdarwinistiske synsvinkel med en feministisk-materialistisk. Et af formålene med bogen er netop at lede efter nøgler til at åbne døren ud af patriarkatfetichismen ikke kun på den kognitive erkendelses plan, men også psykoseksuelt. Det psykoseksuelle frigørelsesperspektiv er således en vigtig rød tråd igennem bogen.Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

I kølvandet på den anden feministiske bølge voksede mange tolkninger af den freudianske kvindelighedsteori frem af 1970’ernes og 1980’ernes kvindeforskning. Bl.a. har en række store, gennemgribende feministiske Freud-nylæsninger givet os dybtgående analyser af, hvorfor psykoanalysen er så tiltrækkende for feminismen. I ”Til døden os skiller” behandler kønsforsker Nina Lykke tre af disse store Freud-tolkninger fra den anden feministiske bølge: den engelske kvindeforsker Juliet Mitchells, den belgisk-franske Luce Irigarays og den amerikanske Nancy Chodorows. Netop disse tre kvinder har spillet en afgørende rolle i den feministiske Freud-reception i 1970’erne og 1980’erne og reflekterer dermed vigtige hovedstrømninger i periodens feministiske Freud-tolkning. Følgende temaer belyses i bogen:Spørgsmålet om, hvordan det psykoseksuelle køn placeres i forhold til polerne, biologisk og socialt køn.Spørgsmålet om den såkaldt ”præødipale moderbindings” rolle i pigens psykoseksuelle udvikling. Spørgsmålet om det kvindelige kastrationskompleks og indskrivningen af den kvindelige psykoseksualitet i en fallisk diskurs. Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet i forlængelse af det arbejde, forfatteren fremlagde i bogen ”Rødhætte og Ødipus” (1989).Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

This edited volume brings transnational feminisms in conversation with intersectional and decolonial approaches. The conversation is pluriversal; it voices and reflects upon a plurality of geo- and corpopolitical as well as epistemic locations in specific Global South/East/North/West contexts. The aim is to explore analytical modes that encourage transgressing methodological nationalisms which sustain unequal global power relations and which are still ingrained in the disciplinary perspectives that define much social science and humanities research. A main focus of the volume is methodological. It asks how an engagement with transnational, intersectional, and decolonial feminisms can stimulate border crossings. Boundaries in academic knowledge-building, shaped by the limitations imposed by methodological nationalisms, are challenged in the book. The same applies to boundaries of conventional ・ disembodied and ethically unaffected ・ academic writing modes. The transgressive methodological aims are also pursued through mixing genres and shifting boundaries between academic and creative writing. Pluriversal Conversations on Transnational Feminisms is intended for broad global audiences of researchers, teachers, professionals, students (from undergraduate to postgraduate levels), activists, and NGOs, interested in questions about decoloniality, intersectionality, and transnational feminisms, as well as in methodologies for boundary transgressing knowledge-building.

Vibrant Death links philosophy and poetry-based, corpo-affectively grounded knowledge seeking. It offers a radically new materialist theory of death, critically moving the philosophical argument beyond Christian and secular-mechanistic understandings. The book's ethico-political figuration of vibrant death is shaped through a pluriversal conversation between Deleuzean philosophy, neo-vitalist materialism and the spiritual materialism of decolonial, queerfeminist poet and scholar Gloria Anzaldua. The book's posthuman deexceptionalizing of human death unfurls together with a collection of poetry, and autobiographical stories. They are analysed through the lens of a posthuman, queerfeminist revision of the method of autophenomenography (phenomenological analysis of autobiographical material). Nina Lykke explores the speaking position of a mourning, queerfeminine "I", who contemplates the relationship with her dead beloved lesbian life partner. She reflects on her enactment of processes of co-becoming with the phenomenal and material traces of the deceased body, and the new assemblages with which it has merged through death's material metamorphoses: becoming-ashes through cremation, and becoming-mixed-with-algae-sand when the ashes were scattered across a seabed made of fiftyfive million-year-old, fossilized algae. It is argued that the mourning "I"'s intimate bodily empathizing (theorized as symphysizing) with her deceased, queermasculine beloved life partner facilitates the processes of vitalist-material and spiritual-material co-becoming, and the rethinking of death from a new and different perspective than that of the sovereign, philosophical subject.

Highlights the issues in feminist theory, epistemology and methodology. Combining introductory overviews with reflections, this title focuses on analytical approaches to gendered power differentials intersecting with other processes of social in/exclusion based on race, class and sexuality.