Bøger af Peter Hobel

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration. I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem? Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

I Teopædopgaven præsenterer forfatter Peter Hobel sine bud på, hvordan man skriveren god teopædopgave. Den giver en introduktion til teopædopgaven som genre og viser, hvordan man arbejder fagligt funderet med den. Peter Hobel fortæller, hvordan skriftlighed kan styrke ens didaktiske refleksioner over egen og kollegaers praksis, og at dette arbejde bedst foregår i dialog og samarbejde med andre. Bogen er opbygget i to dele: produkt og proces. I produktdelen diskuteres de centrale elementer i teopædopgaven,og hvordan den er bygget op, mens procesdelen har fokus på forberedelsen op til selve opgaveskrivningen. Bogen henvender sig dels til kandidater, der står foran at skulle skrive teopædopgave, og dels til de mange aktører omkring kandidaten, der indtager forskelligevejlederroller. Peter Hobel er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaberved Syddansk Universitet og forsker i fagdidaktik, skrivedidaktik og fagenes samspil. Han har væretcensor i teoretisk pædagogikum siden 2001 og formand for opgavekommissionen for opgaven i teoretisk pædagogikum siden 2012.

Bogen præsenterer en opdateret og sammenhængende forståelse af læring, fag, undervisning og organisation på det gymnasiale område.Bogens forfattere inddrager de seneste års omfattende empiriske forskning inden for det gymnasiale felt. De kombinerer teori og praksis og giver en række forskellige bud på, hvad god gymnasial pædagogik er, og hvordan pædagogik er en del af skolens samlede aktiviteter.Gymnasiepædagogik giver et overblik over centrale almendidaktiske, fagdidaktiske og organisatoriske problemstillinger og tilbyder dermed de gymnasiale undervisere og ledere et solidt grundlag for en reflekteret pædagogisk praksis og ledelse.Gymnasiepædagogik henvender sig primært til nye lærere i gymnasiet og er også en brugsbog for de erfarne lærere. Den kan endvidere anvendes i forbindelse med fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde samt give stof til pædagogiske diskussioner blandt undervisere og ledere. Bogen kan også indgå i studier og projekter på videregående uddannelser.Bogen er redigeret af Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen.

‘Didaktik i udvikling’ gør status og ser fremad i 20 kapitler om didaktik skrevet af danske og internationale forskere og repræsentanter fra didaktisk praksis. Bogens kapitler er fagfællebedømt og repræsenterer den nyeste forskning af relevans for både praktikere og forskere inden for det didaktiske felt. ‘Didaktik i udvikling’ falder i fire dele: Første del behandler didaktikkens indholdsaspekt, dels bredt og teoretisk, dels eksemplificeret ved skrivedidaktik i forskellige sammenhænge. Anden del adresserer formaspektet og undersøger didaktiske tilgange i grundskole og gymnasium. Tredje del ser på didaktikkens organisering i forskellige kontekster, og fjerde del behandler didaktikkens iboende normativitet(er). Bogen henvender sig til undervisere, studerende og forskere med interesse for didaktiske problemstillinger i tilknytning til grundskole og gymnasium.

Ungdommen skriger på et forandret uddannelsessystem, der giver dem kompetencer, redskaber og viden, som de kan bruge i den omstillingsvirkelighed, som de allerede nu skal forholde sig til - og som kun blive forstærket i de årtier, som kommer. Fodspor i evigheden er derfor en bog til samtiden og for fremtiden. En bog som tager pædagogikkens forandringsskabende potentiale dybt alvorligt, og tildeler uddannelsessektoren den retmæssige plads i centrum af den bæredygtige omstilling.Fodspor i evigheden er en bog, der samler mange forskellige stemmer fra uddannelseslandskabet, som alle har det til fælles, at de har erfaring med og indsigt i forholdet mellem læring, bæredygtighed og pædagogik. Det er håbet, at Fodspor i evigheden stiller mindst lige så mange spørgsmål, som den leverer svar - og at den derved inspirerer bredt, dybt og vildt, men samtidigt lader rum stå åbne for pædagogisk fortolkning. For det er der, bogen slutter - men din opgave begynder…

Denne bog handler om kultur, sprog og de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er knyttet til undervisning som følge af den vedblivende sproglige og kulturelle mangfoldighed. I bogen finder du en række konkrete cases, der diskuteres i lyset af den nyeste forskning.Med fokus på flersprogethed og interkulturelle didaktiske overvejelser i forbindelse med flersprogede elever og skole-hjem-samarbejde bidrager bogen til en helhedsorienteret forståelse af den mangfoldige skole.Bogen består af tre dele, der går i dybden med:- Undervisning i det mangfoldige klasserum – en didaktisk undersøgelse og analyse af tre undervisningseksempler og en diskussion af den interkulturelle didaktiks nødvendighed.- Flersprogethed som et grundvilkår – om undervisning og den interkulturelle didaktik fra en sprogvidenskabelig vinkel med særligt fokus på sprogpædagogik, flersprogede elever og sproglig mangfoldighed som ressource.- Minoritetsforældre i centrum – hvordan skole, lærere og forældre via samarbejde kan udvikle og styrke den mangfoldige skole.Bogen er skrevet af forskere ved Syddansk Universitet og henvender sig til lærerstuderende, lærere og andre fagprofessionelle i og omkring grundskolen. I læreruddannelsen kan den anvendes i alle sammenhænge, hvor spørgsmålet om den mangfoldige skole tages op.

Bliv klog på de muligheder og udfordringer, man som lærer kan stå overfor i en mangfoldig grundskole og et mangfoldigt samfund. Denne bog handler om kultur, sprog og de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er knyttet til undervisning som følge af den vedblivende sproglige og kulturelle mangfoldighed. I bogen finder du en række konkrete cases, der diskuteres i lyset af den nyeste forskning.Med fokus på flersprogethed og interkulturelle didaktiske overvejelser i forbindelse med flersprogede elever og skole-hjem-samarbejde bidrager bogen til en helhedsorienteret forståelse af den mangfoldige skole.Bogen består af tre dele, der går i dybden med:Undervisning i det mangfoldige klasserum – en didaktisk undersøgelse og analyse af tre undervisningseksempler og en diskussion af den interkulturelle didaktiks nødvendighed.Flersprogethed som et grundvilkår – om undervisning og den interkulturelle didaktik fra en sprogvidenskabelig vinkel med særligt fokus på sprogpædagogik, flersprogede elever og sproglig mangfoldighed som ressource.Minoritetsforældre i centrum – hvordan skole, lærere og forældre via samarbejde kan udvikle og styrke den mangfoldige skole.Bogen er skrevet af forskere ved Syddansk Universitet og henvender sig til lærerstuderende, lærere og andre fagprofessionelle i og omkring grundskolen. I læreruddannelsen kan den anvendes i alle sammenhænge, hvor spørgsmålet om den mangfoldige skole tages op.

I Danmark siger vi, at skolen skal afspejle samfundet, men kommer det til udtryk i undervisningen, at samfundet i dag er præget af etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed? Interkulturel didaktik kommer med forslag til, hvordan man som lærer kan bringe spørgsmål om forskelligheder, kultur og kulturmøder ind i klasseværelset.Tilgangen for Interkulturel didaktik er inspireret af forskere, der på forskellig vis har diskuteret relationer mellem etnicitet, kultur, uddannelse og race. De lægger vægt på at uddanne lærere sådan, så de kan bygge bro mellem etniske, kulturelle og religiøse grænser, samt behovet for en interkulturel didaktik, der arbejder med transkulturel forståelse som udgangspunkt for dialog.Indledningsvist diskuteres teoretiske tilgange og perspektiver i bogens første del, hvor der ses nærmere på den didaktiske praksis i anden del.Tine Brøndum er ph.d. i uddannelsesvidenskab og specialkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet. Peter Hobel er lektor, ph.d. i fag- og skrivedidaktik ved Syddansk Universitet og underviser på BA-uddannelsen i Interkulturel Pædagogik. Morten Meisner er master i Gymnasiepædagogik og lektor i historie, geografi og samfundsfag ved Duborg-Skolen samt ekstern lektor ved teoretisk pædagogikum ved Syddansk Universitet.

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer.I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.