Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Peter Østergaard Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Introduktion til pædagogens grundfaglighed
    af Johannes Andersen, Benedicte Madsen, Bjarne Bruun Jensen, mfl.
    548,95 - 623,95 kr.

    Denne bog giver en grundig og mangfoldig introduktion til centrale pædagogiske tematikker og giver pædagogstuderende mulighed for at gå på opdagelse i de mange vigtige forhold og spændende spørgsmål, som udgør det pædagogiske arbejdsområde.Udgivelsen giver et inspirerende, kvalificerende og diskuterende afsæt for studierne på pædagoguddannelsen.Det store hold af forfattere, der bidrager til denne udgivelse, har alle fingeren på den pædagogiske puls. Nogle har deres daglige gang på landets pædagoguddannelser, hvor de underviser, udvikler og forsker, nogle er forskere på landets universiteter, og en håndfuld er konsulenter i forskellige pædagogiske sammenhænge.Udgivelsen henvender sig særligt til studerende på første studieår af pædagoguddannelsen – grundfagligheden, men den kan bruges under hele uddannelsen. Bogen kan desuden fungere som opslagsværk og er generelt interessant for alle med bred interesse for pædagogik.

  • Spar 10%
    - Ti perspektiver på pædagogik
    af Per Schultz Jørgensen, Bente Jensen, Stig Broström, mfl.
    485,95 kr.

    Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

  • Spar 10%
    af Mogens Hansen, Ole Varming & Poul Thomsen
    395,95 kr.

    9.200 opslagsord og ca. 180 illustrationer. 12. udgave af Psykologisk-Pædagogisk Ordbog er ændret væsentligt i forhold til tidligere udgaver. Ordbogen henvender sig til alle, der læser psykologisk og pædagogisk litteratur. Ud over disse fags centrale ordforråd er medtaget mange ord og begreber fra tilstødende videnskabsområder, især psykiatri, etik, filosofi, sociologi, antropologi, kriminologi, medicin, statistik og etnologi. Bogen er uundværlig for den, der vil følge med i den psykologiske og pædagogiske faglitteratur. Udtalelser om tidligere udgaver: "... en velforberedt, vellykket og uundværlig håndbog for alle med interesse for psykologi og pædagogik, der ønsker kvalificeret vejledning ved læsning af faglitteraturen!" "... de enkelte ord er kort og letforståeligt beskrevet, ofte med krydshenvisninger. Enkelte af definitionerne er tillige illustreret."

  • Spar 11%
    af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    543,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • Spar 10%
    af Karsten Schnack, Søren Smidt, Martin Bayer, mfl.
    386,95 kr.

    Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

  • af Peter Østergaard Andersen
    318,95 kr.

    Brugen af evaluering og dokumentation er i markant fremvækst alle vegne og inden for alle tilværelsens områder. Ikke mindst på det pædagogiske område er mange nye evalueringsredskaber og vurderingsformer blevet taget i brug i de senere år. Kritik af denne tendens høres fra mange sider, men alligevel vinder evalueringsinitiativer fortsat frem, og det virker, som om evalueringsfænomenet i stigende grad accepteres og opleves som selvfølgeligt.   Pædagogikken i evalueringssamfundet giver indsigt i, hvordan vurderinger, evalueringer og dokumentation kan forstås i et historisk og aktuelt perspektiv. Bogen beskriver, hvilke forandringer der sker med pædagogikken, når vurderinger bliver formaliseret som evaluering og dokumentation, og når kontrol og støtte til udvikling flyder sammen. Hvad betyder evaluering for pædagogikken, og hvad betyder pædagogik for evalueringerne? For at belyse dette er det nødvendigt at diskutere, hvorfor og hvordan alting i dag handler om livslang læring, og hvordan den lærende også skal lære at evaluere og dokumentere sig selv for at kunne klare sig i konkurrencen.   Pædagogikken i evalueringssamfundet henvender sig til studerende, undervisere og forskere inden for de pædagogiske og samfundsvidenskabelige områder samt andre, der er optaget af pædagogikkens rolle i det moderne samfund.

  • - - i samfundsteoretisk perspektiv
    af Peter Østergaard Andersen
    323,95 kr.

    Alle mennesker har på egen krop mærket, hvad det vil sige at blive opdraget og gå i skole, og mange har også gået i daginstitution. Så alle har erfaringer med den følelseshåndtering, man som barn og elev må mestre for at slippe gennem de første år af livet.I pædagogikken er der imidlertid en tendens til primært at beskæftige sig med afgrænsede og overskuelige problematikker. Følelsesmæssige aspekter bliver ofte skubbet til side eller sat i baggrunden som mindre vigtige end fx videnstilegnelse og målbare temaer. Samtidig er der generelt i samfundet en øget interesse for følelser. De inddrages kommercielt i markedsføring og forbrug, og på arbejdsmarkedet skal man kunne regulere og udtrykke sine følelser på bestemte måder. Pædagogikken er derfor også under forandring mod et øget fokus på følelser til støtte for børns trivsel og som redskaber til udvikling og læring.Men hvad er følelser overhovedet, og hvordan vi kan forstå dem? I Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv beskrives ud fra pædagogers egne beretninger, hvordan følelser – både børnenes og pædagogernes egne – indgår i og indvirker på den pædagogiske praksis. Desuden gennemgås de dominerende teorier om menneskers følelser og de begreber, der især er af betydning i pædagogiske sammenhænge. Endelig analyserer og diskuterer bogen kritisk nogle af de udbredte opfattelser med henblik på at udvikle en teoretisk forståelse af følelser i pædagogikken. Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet om bl.a. pædagogers praksis, dokumentation og evaluering samt været redaktør på værket Klassisk og moderne pædagogisk teori.

  • af Unni Lind, Christian Sandbjerg Hansen, Kira Saabye Christensen, mfl.
    418,95 kr.

    Denne bog handler om pædagogisk arbejde i dagtilbud. Den er rettet mod den undervisning på pædagoguddannelsen, som vedrører dagtilbudsområdet. Det betyder, at man kan genfinde alle de tematikker, som undervisningen skal dække, i bogens tankevækkende kapitler.  Bogen er en del af serien ”Tæt på pædagogik”, som har særligt fokus på tilgængelighed og læsevenlighed. Ambitionen er, at serien i både sprog og opbygning kommer de studerende i møde med de forudsætninger, de har. Studerende kan finde hjælp til at forstå svære begreber i bogens ordforklaringer, mens bogens sidenoter kan hjælpe med at give overblik over læsningen. For at støtte op om arbejdet med at omsætte den teoretiske viden i bogen indledes alle kapitler med et relevant eksempel, som er centralt for det enkelte kapitels kobling til praksis. Desuden er der refleksionsspørgsmål, så de studerende undervejs kan forholde sig aktivt til de problemstillinger, som behandles i kapitlerne.

  • - En introduktion
    af Peter Dahler-Larsen, Lars Qvortrup, Torben Næsby, mfl.
    330,95 kr.

    Politikere, forskere og praktikere i den pædagogiske verden er alle optaget af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste tilgængelige viden - at den er evidensinformeret. En evidensinformeret pædagogisk praksis vil sige, at pædagoger foretager pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og dømmekraft - informeret af forskningsviden.Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?Bogen er delt ind i tre dele: Debatten om evidens; Metoder i evidensforskning og Arbejdet med evidens i uddannelse og pædagogisk praksis. Den er oplagt som studiebog til pædagoguddannelsen, da den skriver sig op mod uddannelsens kompetenceområder og videns- og færdighedsmål, herunder især de nationale moduler inden for specialiseringerne, bachelorprojektet og den fjerde praktikperiode.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en lang række forslag til studerendes selvaktivitet og den videre læsning.

  • af Peter Østergaard Andersen
    170,95 kr.

    Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

  • - Values and Practices in Denmark
    af Jan Jaap Rothuizen, Jens-Ole Jensen, Peter Møller Pedersen, mfl.
    328,95 kr.

    The aim of this book is to highlight the basic pedagogical knowledge and values in Danish educational daycare institutions (kindergartens). In the book we present a selection of current research and development projects covering central issues of the pedagogical work in Danish early childhood education.We present the knowledge, experience and values from the early childhood education tradition in Denmark to an international audience.The articles are written by researchers and educators from the Professional Bachelor Program of pedagogues at university colleges’ in Denmark and by researchers from Danish universities.Read about Child-centered pedagogy Professional bachelor degree of pedagogues Child-care in a welfare state Creativity in childcare Forms of knowledge in pedagogical work Inclusion as an objective Outdoor play and learning Health and pedagogical practice Social pedagogy Mediaplay Language development Danish pedagogy in international perspective

  • af Peter Østergaard Andersen
    275,95 kr.

    De pædagogiske læreplaner har siden indførelsen af dem i 2004 fået en helt afgørende funktion, når daginstitutionernes indhold skal besluttes. I samme periode er der fra centralt hold blevet stillet stadigt større krav om dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Den seneste kommunalreform har desuden givet kommunerne mulighed for i højere grad end tidligere at styre og regulere det lokale pædagogiske arbejde, og samtidig er det nationale evalueringsarbejde blevet styrket.I Pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering beskriver Peter Østergaard Andersen med udgangspunkt i to forskningsprojekter, hvordan disse tiltag udmønter sig i daginstitutionernes hverdag, og hvad de har betydet for det pædagogiske miljø i institutionerne. Bogen bygger videre på disse projekter og diskuterer i forlængelse heraf de begrænsninger og muligheder i pædagogernes og børnenes hverdagsliv, der er forbundet med indførelsen af de nye læringsmål, den øgede didaktisering af institutionernes aktiviteter og evalueringskulturen.Bogen henvender sig til studerende, undervisere og forskere inden for det pædagogiske og samfundsvidenskabelige område samt til pædagogiske praktikere, der er optaget af at undersøge og videreudvikle det pædagogiske arbejde. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Peter Østergaard Andersens bog fra 2011, Pædagogikken i evalueringssamfundet.Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik på Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet

  • - - om pædagogiske udviklingsprojekter
    af Peter Østergaard Andersen
    162,95 kr.

    Bogen beskriver pædagogiske udviklingsprojekter og de dertil knyttede udviklingsforestillinger. Med udgangspunkt i to pædagogiske udviklingsprojekter belyser forfatteren, hvordan pædagogiske udviklingsprojekter overhovedet er mulige og i stigende grad forekommer selvfølgelige at engagere sig i. Forfatteren rejser spørgsmålet om, hvilke omstændigheder der gør det meningsfuldt at påbegynde pædagogiske udviklingsprojekter, og hvilke vidensmæssige forestillinger der overhovedet gør det muligt og tilmed interessant at arbejde med pædagogiske udviklingsprojekter. Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogens praksis.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.