Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den økonomiske og kvantitative tænkning er efterhånden blevet så dominerende at alle væsentlige spørgsmål bliver reduceret til et spørgsmål om tal. Hvor uddannelsespolitikerne tidligere opstillede abstrakte indholds- og læringsmål opstiller de i dag konkrete resultatmål. Om uddannelserne er en succes eller en fiasko kan man tælle sig til: Hvor mange point har folkeskolens elever scoret i den seneste PISA-undersøgelse? Hvor mange undervisningstimer har gymnasielærerne haft i 2013? Hvor mange videnskabelige artikler har forskerne fået publiceret i internationale tidsskrifter? Tal og statistikker står i vejen for politiske visioner og stilles i stedet for nytænkning. Tænk på et tal er en bog om hvordan hele talrytteriet er i gang med at ødelægge den fornemme danske tradition for undervisning der gælder fra indskoling til kandidatgrad og har været i gang med at ødelægge den i hvert fald siden PISA-undersøgelserne gjorde deres indtog. Det er en kritisk bog der skyder med skarpt mod siddende og tidligere regeringer mod skole gymnasie- og fremdriftsreform mod politikere fra hele det politiske spektrum. Men det er også en konstruktiv bog der viser at tingene er nødt til at ændre sig og forsøger at finde vejen videre mod den skole det danske demokrati fortjener. Poul Aarøe Pedersen (f. 1973) er analyseredaktør og lederskribent på Politiken. Han har gennem de seneste 15 år fulgt uddannelsesdebatten tæt som journalist og som kommentator. Han er cand.mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet og har læst Idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været medforfatter til rapporter og bøger om bl.a. forskningsformidling og mediedækning.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Resultatbaseret styring og dialogorienteret skoleledelseAf Mai-Britt Herløv PetersenEt af skolereformens mål er, at eleverne skal blive så dygtige, de kan. To af redskaber til at nå dette mål er højnelse af det faglige niveau og af elevernes trivsel. Målingen af elevernes performance bliver således for alvor central, når vi skal følge progressionen mod dette mål. Denne artikel argumenterer for, at en resultatbaseret styring må følges med en dialogorienteret ledelse, hvis skolens ledelse vil skabe de bedste betingelser for at fremme elevernes læringsudbytte og trivsel.Resultatmål er og stress: Er der en sammenhæng?Af Peter Dahler-LarsenDenne artikel formidler centrale pointer fra ny forskning i sammenhængen mellem resultatmålinger og stress. En væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at resultatmålinger kan være med til at øge medarbejdernes krav til sig selv og egen formåen. Artiklen slår derfor til at lyd for, at ledelsen hjælper til at prioritere og stabilisere de vigtigste resultatkrav til medarbejderne frem for at udskifte eller ændre kravene for ofte.Skoleledelse med effektAf Lonni HallArtiklen her giver et overblik over centrale strømninger i den internationale skoleledelsesforskning og ser nærmere på, hvordan det kommer til udtryk i den danske kontekst. Artiklen præsenterer og diskuterer den instruerende, den transformative og den distributive ledelse, og her er inspiration at hente i en tid med skolereform og fokus på læringsudbytte.Når målstyring ender som et selvmålAf Poul Aarøe PedersenSpænder målstyringen i sig selv ben for udviklingen af folkeskolen? Læs dette indspark, og døm selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.