Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Poul Duedahl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 15%
    - 10.000 års epidemihistorie
    af Poul Duedahl & Jeanette Varberg
    208,95 - 253,95 kr.

    I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

  • Spar 17%
    af Poul Duedahl
    208,95 - 248,95 kr.

    Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets. GRÆNSELAND fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved grænsernes og vejenes placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast. POUL DUEDAHL er professor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bl.a. Forbrydelsens ansigt (2013), Ondskabens øjne (2016) og Velkommen på bagsiden (2018), der alle har været kåret som Årets Historiske Bog.

  • Spar 17%
    af Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen & Gitte Bergendorff Høstbro
    248,95 kr.

    Ny udgave Isbnnr: 9788712054528 I Forbrydelsens ansigt møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fotografierne stammer fra forbryderalbums fra perioden 1850-1920, da det danske politi begyndte at anvende tvangsfotografering af lovovertrædere. I bogen får vi bl.a. historien om gerningsmanden bag nedbrændingen af politikeren Balthazar Christensens gård, om den forhenværende justitsminister P.A. Albertis fængselsophold og om den senere statsminister Thorvald Staunings besøg hos en århusiansk prostitueret. Den fortæller om stifteren af Nordisk Film og hans kriminelle fortid, om digteren Johan Skjoldborgs ægteskab med et offentligt fruentimmer og om de sidste henrettelser med økse i Danmark. Den fortæller også om udvisningen af en dansk anarkistleder, om drabsforsøget på en dommer og om afsløringen af en tysk spion, der brugte usynligt blæk – foruden historierne om en lang række tiggere, alfonser, løsagtige kvinder og cykeltyve. Når man bladrer i de efterladte forbryderalbums, står man ansigt til ansigt med ægte skæbner, som ofte levede deres et liv i den kriminelle underverden, på kanten af normalsamfundet. Det er mennesker og miljøer, som vi normalt ikke stifter bekendtskab med – oven i købet i en periode, hvor det ellers var forbeholdt velhavere at lade sig fotografere.

  • Spar 17%
    - De Kellerske Anstalters historie
    af Poul Duedahl
    178,95 - 206,95 kr.

    De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.

  • af Poul Duedahl
    80,95 - 128,95 kr.

    Tiden og præcise klokkeslæt tager de fleste af os for givet. Men vi skal ikke længere end godt 100 år tilbage, før der var forskel på tiden i den østlige og vestlige del af Danmark. Det var problematisk for tog og busser. Blandt andet derfor blev det lavet om ved indgangen til 1894. I bogen Gudhjemtid trækker Poul Duedahl tråde tilbage og fortæller, hvordan mennesker altid har forsøgt at kontrollere tiden. Og han fortæller, hvordan indførelsen af universaltid fik betydning for transport, industri og protestantisk arbejdsmoral. Bogen er den første i serien "100 danmarkshistorier", hvor Aarhus Universitetsforlag udgiver 100 bøger i løbet af de næste otte år.

  • Spar 10%
    af Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup
    208,95 - 238,95 kr.

    Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

  • Spar 17%
    af Poul Duedahl
    188,95 - 248,95 kr.

    Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

  • af Poul Duedahl
    48,95 - 59,50 kr.

    Historien er ikke slut. Ja, faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag, minder Poul Duedahl, fremsynet historiker ved Aalborg Universitet, os om. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne.

  • Spar 21%
    af Poul Duedahl
    274,95 kr.

  • - Tidsskrift for Historie, nr. 28 s. 127-142
    af Poul Duedahl
    23,95 kr.

    Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 28 udgivet juni 2024.

  • - Danmarkshistorien på vrangen
    af Poul Duedahl
    398,95 kr.

    Danmarkshistorier er en slags huskebøger. De fortæller om personer, steder og begivenheder, som forfatterne finder væsentlige, hvis man vil forstå det samfund, der blev resultatet. Resten ryger i glemmebogen. Historiske b-sider er opsamlingsstedet for alle de oplysninger, der glimrer ved deres fravær, og som hober sig op rundt om i bibliotekskældre og arkivmagasiner, som monumenter over historiens blindgyder, skrinlagte betragtningsmåder og fejlagtige beslutninger. Med andre ord: historiens b-sider. Tag med på en rejse tilbage til en eksotisk tid – 1800-tallet – og stift bekendtskab med den sidste hofnar på Augustenborg Slot, præstedatteren fra Fredericia som skiftede køn og blev fabriksdirektør og en sort plantageslave som gik i land på Skagens Gren årtier efter slavetransporternes ophør, og mød en københavnsk kraniesamler som løbende supplerede sin samling med forsyninger af friskt afhuggede menneskehoveder.Bogen fortæller om en tid hvor samfundsordenen byggede på kadaverdisciplin og samfundsfjender blev tortureret, brændemærket og halshugget. En tid hvor sindssygdom blev pryglet væk, mens forbrydere blev isolationsfængslet til de blev sindssyge for så at blive eksporteret til udlandet på en enkeltbillet. En tid med statsstøttet sørøveri og lakuner af lovløshed, som fik gode samfundsborgere til at tage sagen i egen hånd og livet af egnens fattige tyvebande, og en tid med individer som satte alle ressourcer ind på at skabe en evighedsmaskine eller udgive pamfletter med deres forunderlige verdenssyn. En tid hvor enkelte lod sig hverve af en kyssekult, mens andre solgte deres sjæl til djævelen eller tog del i en lang tradition for voldelige forfølgelser af religiøse mindretal. En tid hvor homoseksuelle blev idømt ”bål og brand”, kønssygdomme blev kureret med kviksølv og frygten for onaniens skadelige virkninger førte til at synderne tog livet af sig selv, og hvor folk sendte afdøde familiemedlemmer til fotografen og begravede syge dyr levende.Det er med andre ord en beretning om de menneskelige vildfarelsers historie, om eksperimenter som gik galt, kampe der blev tabt og ideer som ingen længere abonnerer på. Fortællinger, som kan være svære at få øje på, og som minder os om den gamle sandhed om, at det som regel er sejrherren, der skriver historien.

  • - Nedslag i fængslets kulturhistorie
    af Poul Duedahl, Albert Scherfig, Martin Luther King, mfl.
    198,95 kr.

    Fængslets historie kan ikke skrives i ental; historien om fængslet og det fængslede menneske er ikke historien om én enkelt, ensartet institution, hvis rationale og nødvendighed har stået skrevet i sten siden menneskehedens begyndelse. Fængslets historie er snarere en myriade af historier, der tilsammen rummer det væld af måder, hvorpå indespærring, slavegørelse og afstraffelse af mennesker har fundet sted, er blevet praktiseret og retfærdiggjort af skiftende magthavere, samfund og politiske systemer.Denne udgivelse er en samling af nogle af de historier. Ved at udforske forskellige tiders idéer om fængslet kan vi nemlig nærme os vores egen tids syn på denne institution. Vi kan se den fra nye vinkler og vi kan genoverveje dets raison d’etre. For vores nedslag i fængslets historie viser, at retfærdighed – eller mangel på samme – kan tage mange former.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.