Bøger af Preben Olund Kirkegaard

Specialpædagogik præsenterer seks temaer, der beskriver og udfordrer det aktuelle specialpædagogiske felt: Normalitet Specialpædagogik og specialundervisning Elevens deltagelse Elev- og handleplaner Specialpædagogiske indsatser Samarbejde om elevers komplicerede læringssituationer.Kapitlerne udfolder teorier bag specialpædagogisk praksis og sætter dem i spil gennem cases, studiespørgsmål og øvelser.Specialpædagogik er tiltænkt undervisningen i kompetenceområdet ved læreruddannelsen, ligesom bogen vil være relevant for lærere og pædagoger, der arbejder med specialpædagogiske udfordringer i skolen.

Empiriske undersøgelser og metodiske greb er en antologi om at indsamle viden om børn og undervisning.Antologien har et to-stregnet sigte:1) På den ene side er intentionen, at antologien skal belyse og diskutere en række grundlæggende videnskabelige metodiske greb i forbindelse med pædagogisk forskning og empiriske undersøgelser. Således vil antologien kunne fungere som grundbog iforhold til moduler på både lærer- og pædagoguddannelsen vedrørende forståelse, vurdering og analyse af pædagogisk forskningsviden samt i forhold til moduler, der vedrører de studerendes egne empiriske undersøgelser.2) På den anden side kan antologien bidrage til lærerens, pædagogens og den pædagogiske leders forståelse af pædagogisk forskningsviden og metodiske tilgange til at skabe systematiseret viden om komplekse pædagogiske problemstillinger. OBS. RETTELSE til 1. udgave, 1. oplag:På side 374, 15. linje er der desværre sket en fejl under den sidste korrektur, som blev læst på bogen. Forfatteren er således ikke ophavsmand til fejlen. Fejlen består i, at ordet "dedifferentieres" blev korrekturlæst til "uddifferentieres", som betyder det modsatte. I bogen burde altså stå dedifferentieres. Teksten giver således kun mening, hvis man kender til denne fejl. Vi beklager fejlen.

Hovedparten af de danske skoleelever søges i dag inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. En del specialundervisning foregår imidlertid stadig i specialklasser, på specialskoler og i særlige forløb på de almene folkeskoler. I Specialdidaktik i teori og praksis. Undervisning på specialskoler og i specialklasser sættes der fokus på denne del af specialdidaktikken.Inden for specialdidaktikken kan der sjældent arbejdes helt på samme måde som i almendidaktikken. Enhver elev er unik, og netop i specialpædagogikken har denne erkendelse særlig stor og konkret betydning. Der er sjældent en færdig løsning, der kan hentes ned fra hylderne, så præcis hvordan skal man som lærer gribe undervisningen an, når de almene koncepter og praksisser ikke rigtig kan bruges?I denne bog giver en række forskere og fagprofessionelle deres bud på, hvad der bør tages højde for i undervisningen af børn med særlige behov. Bogens første del giver et overblik over specialdidaktikkens placering i det pædagogiske landskab. Anden del zoomer ind på forskellige aspekter af specialdidaktikken, bl.a. hvordan elever møder skolen og faget. Tredje del stiller skarpt på faget dansk og beskriver, hvordan man kan arbejde specialdidaktisk her, fjerde del fokuserer på matematik, og femte del anlægger en specialdidaktisk vinkel på skolens andre fag. I bogens sjette del præsenteres eksempler på tværfaglige indsatser, og endelig diskuteres i bogens sidste del en række tværgående specialdidaktiske temaer med relevans for alle fag.Helga Borgbjerg Hansen er cand. pæd. pæd., lektor ved læreruddannelsen o eftervidereuddannelsen, University College Sjælland. Brian Degn Mårtensson er cand. pæd. i pædagogisk filosofi og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagogBogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis.Bogens indhold:Del 1: Uddannelse og dannelse1. Den moderne pædagog – dannelse, relevans og autoritet (Lars Qvortrup)2. Den studerendes selvaktivitet – når kommunikation om læring bliver det vigtigste (Preben Olund Kirkegaard og Kirsten Hyldahl)3. Reference- og studiemetodik – biblioteket som platform (Pernille Frandsen)Del 2: Pædagogiske miljøer og aktiviteter4. Kvalitet i pædagogisk praksis (Torben Næsby)5. Børns læring – et interaktionistisk perspektiv (Torben Næsby)6. Neuropædagogik – neuroner og relationer (Anni Mortensen)Del 3: Profession og samfund7. Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse (Ida Kornerup og Mimi Petersen)8. Unge, uddannelse og netværk (Üzeyir Tireli)9. Køn i pædagogisk praksis (Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente)Del 4: Pædagogens praksis10. Didaktik i dagtilbud (Ole Henrik Hansen)11. Målsætning, dokumentation og evaluering (Tanja Miller og Margit Margrethe Nielsen)12. Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv (Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen)13. Kvalitative observationer som metode – om at undersøge pædagogisk praksis med fokus på deltagelse, interaktioner og sammenhænge (Kira SaabyeChristensen og Ida Kornerup)

Feedback og vurdering for læringDenne antologi præsenterer både teoretiske perspektiver på og praktiske erfaringer med feedback og vurdering for læring fra både danske og udenlandske forskere og praktikere.Feedback beskrives af den new zealandske læringsforsker John Hattie som en af de mest centrale faktorer, når det kommer til at fremme og styrke elevernes læring. John Hattie slog for alvor sit navn fast, da han i 2009 udgav Visible Learning, verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt, der bestod af en syntese af over 800 metaanalyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Og her var de væsentligste faktorer blandt andet elevens selvvurdering, formativ vurdering (vurdering for læring) og feedback. Denne antologi indledes med en helt central artikel om betydningen af feedback, nemlig 'Styrken ved feedback', skrevet af John Hattie og hans kollega ved University of Auckland, Helen Timperley. Artiklen blev første gang udgivet i 2007 og anses for at være en nøgleartikel inden for evalueringsfeltet. Den omhandler den feedback og vurdering, som er fremadrettet og læringsorienteret, med andre ord feedback og vurdering for læring. Dette fokus på læring og læringsprocessens mål fastholdes i artiklens tre centrale feedbackspørgsmål, som læreren må stille eleven, og som eleven må (lære at) stille sig selv: Hvor er jeg på vej hen?Hvordan klarer jeg mig? Hvor skal jeg hen herfra?Med Hattie og Timperleys artikel som omdrejningspunkt præsenterer denne antologi en række artikler, der alle på forskellig vis behandler feedback og vurdering for læring netop ud fra den præmis, at synliggørelse af læring og af læringens rammer og betingelser udgør de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes læringsudbytte. Antologiens forfattere er: Helle Bjerresgaard, John Hattie og Helen Timperley, Mads Hermansen, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.

Feedback er et komplekst og mangfoldigt begreb. Skåret helt ind til benet er der tale om en vurderende respons, som har til hensigt at fremme studerendes tegn på læring og give viden om udvikling af undervisningen. Feedback kan altså forstås som information om afstanden mellem de studerendes faktiske kompetenceniveau og de ønskede tegn på læring og som en dialog, der skal støtte de studerendes læring.Hen over 11 kapitler belyser denne antologi forskellige måder at forstå og udfolde feedbackprocesser i læreruddannelsen på og præsenterer nye kriterier for, hvad der er god feedbackpraksis inden for læreruddannelsens faglige områder. Bogen er inddelt i hhv. en teoretisk og en praksisrettet del. Første del af antologien bidrager med forskningsbaserede og teoretiske perspektiver påfeedbackbegrebet inden for læreruddannelsen, mens de praksisrettede kapitler i anden del har til formål at inspirere læseren til refleksion og udvikling af egen undervisnings- og feedbackpraksis.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, og bogens forfattere er Karsten Agergaard, Tine Hedegaard Bruun, Marianne Ellegaard, Kirsten Hyldahl (red.), Preben Olund Kirkegaard (red.), Henriette Lorenzen, Niels Bech Lukassen, Marie Neergaard, Birgitte Lund Nielsen, Sanne Schnell Nielsen, Christopher Neil Prilop, Bent Sortkær (red.), Martin Storm-Andersen og Neriman Tiftikci.

Feedback er et komplekst og mangfoldigt begreb. Skåret helt ind til benet er der tale om en vurderende respons, som har til hensigt at fremme studerendes tegn på læring og give viden om udvikling af undervisningen. Feedback kan altså forstås som information om afstanden mellem de studerendes faktiske kompetenceniveau og de ønskede tegn på læring og som en dialog, der skal støtte de studerendes læring. Hen over 11 kapitler belyser denne antologi forskellige måder at forstå og udfolde feedbackprocesser i læreruddannelsen på og præsenterer nye kriterier for, hvad der er god feedbackpraksis inden for læreruddannelsens faglige områder. Bogen er inddelt i hhv. en teoretisk og en praksisrettet del. Første del af antologien bidrager med forskningsbaserede og teoretiske perspektiver på feedbackbegrebet inden for læreruddannelsen, mens de praksisrettede kapitler i anden del har til formål atinspirere læseren til refleksion og udvikling af egen undervisnings- og feedbackpraksis. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, og bogens forfattere er Karsten Agergaard, Tine Hedegaard Bruun, Marianne Ellegaard, Kirsten Hyldahl (red.), Preben Olund Kirkegaard (red.), Henriette Lorenzen, Niels Bech Lukassen, Marie Neergaard, Birgitte Lund Nielsen, Sanne Schnell Nielsen, Christopher Neil Prilop, Bent Sortkær (red.), Martin Storm-Andersen og Neriman Tiftikci.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

Feedback i pædagoguddannelsen giver inspiration til underviseres rammesætning af feedbackprocesser, så de udgør det bedst mulige stillads for de studerendes læring.Bogens første del beskæftiger sig med forskningsmæssige perspektiver på feedback og studerendes motivation i en uddannelseskontekst. Denne del danner en teoretisk ramme for praksiseksemplerne i antologiens anden del.Kapitlerne i andel del viser konkrete tilgange til, hvordan undervisere kan rammesætte feedback i forbindelse med vejledning, undervisning og andre studieaktiviteter. Bogen indeholder bidrag fra undervisere på alle pædagoguddannelser i Danmark, og de giver deres bud på inspirerende feedbackpraksis.Tilrettelæggelsen af feedbackprocesser griber ind i studieaktivitetsmodellens forskellige studie-, lærings- og undervisningsformer, og forfatterne relaterer derfor deres praksiseksempler til modellens kategorier.Antologien består af 11 kapitler, der tilsammen bidrager til et anvendelsesorienteret perspektiv på feedbackprocesser i pædagoguddannelsen

Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering på professionshøjskolerne og lignende videregående uddannelser. Der er to begrundelser for, hvorfor denne diskussion er på sin plads.For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger om, hvad de skal gøre for at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning, men er et underbelyst fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne.Denne antologi introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan det kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

Støt dine elever i at kvalificere deres læreproces - ved at opøve deres metakognition, selvregulering og konsolidering af læring.Metakognition, selvregulering og konsolidering af læring er tre sammenhængende elementer inden for den brede kompetencepakke, som folkeskolen skal tilbyde sine elever. Disse elementer er overfaglige i den forstand, at de medvirker til at danne vedholdende, reflekterede mennesker, der kan planlægge, vurdere og justere deres egen læreproces og indgå i konstruktiv kommunikation og samarbejde med andre.I samfundet stilles der krav om at kunne sætte sig ind i ny og kompleks viden, og eleverne skal derfor støttes til at lære at lære. Det er ikke nok med færdigheder og viden inden for faglige områder, eleverne har også behov for kompetencer som selvregulering og metakognition, da de skal kunne reflektere over egen tænkning og læring, fastholde fokus, bevare motivationen og have høje forventninger om egen mestring. For at understøtte den metakognitive proces er det nødvendigt aktivt at foretage en bearbejdning af undervisningens indhold, hvor eleverne tager stilling til egen læring i form af konsoliderende aktiviteter. Konsolidering handler om at knytte den nye viden til en eksisterende viden og at tage den i anvendelse, så den fastholdes.Skolen har ansvaret for at tilrettelægge elevernes læring, hvor selvreguleret læring, metakognition og konsolidering er forudsætningen for at kunne lære i alle fagene. Selvreguleret læring, metakognition og konsolidering må derfor udvikles som en del af læringen i alle fag.Denne bog giver en teoretisk indsigt i, hvorfor den undervisningsmæssige interesse bør vendes mod metakognition, selvregulering og konsolidering af læring, og en praktisk tilgang til, hvordan det kan gøres i den daglige undervisning. Her beskrives bogens tre hovedtemaer indgående hver for sig og i sammenhæng med hinanden, og de knyttes til andre elementer som læringsstrategier, feedback, forforståelse, motivation og mestring.

Denne publikation henvender sig til lærere, pædagoger, LP-tovholdere og andre professionelle, der arbejder med udvikling og ledelse af målrettet kommunikation i team og grupper. Formålet med udgivelsen er at styrke læserens viden, indsigt og praktiske kompetence i at håndtere de udfordringer i kommunikationsprocessen, som man i forskellig grad kan møde i det konkrete arbejde med LP-modellen. Kommunikationsmønstrene drøftes ved hjælp af Luhmanns teori om sociale systemer.