Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En bog om billedkunstneren Jørgen Svenstrup, skrevet af kunstanmelder og forfatter Preben Winther, som er kendt for sine seriøse anmeldelser og artikler i kunsttidsskriftet KUNSTAVISEN.Preben Winther har gennem længere tid fulgt Jørgen Svenstrups kunst på forskellige udstillinger rundt om i landet, og de to har ført lange, uddybende samtaler, også i form af en række interviews. Preben Winthers interesse for kunstneren og hans værker udmøntede sig efterhånden i ønsket om at skrive en bog - en egentlig monografi - hvor kunstnerens lange og vidt forgrenede arbejder kunne beskrives, fortolkes og udbredes.Den endelige anledning til bogen var, at Jørgen Svenstrup i år rundede de 75 og samtidig kunne fejre 50 års jubilæum som professionel kunstner.Bogens titel - AF INTET OG ALTET - rammer lige ned i det centrale for Jørgens Svenstrups kunst, at et fysisk værk altid indebærer en anden dimension af ikke fysisk eller konkret karakter. Hans værker indebærer ofte filosofiske, historiske og kulturelle hentydninger.Bogen er en beskrivelse af hans karriere og værker, ’læsninger’ og fortolkninger af disse, samt en kunsthistorisk/genremæssig placering af Jørgen Svenstrup som kunstner.Jørgen Svenstrup skabte i begyndelsen af sin karriere store serier af malerier og collager, der kan anskues som ’konkret kunst’, men som han selv oplevede blev skabt med en høj grad af spontanitet. Senere har hans arbejder i det todimensionelle - både maleri og monotypi - ændret sig hen imod et mere ekspressivt udtryk, hvor han stadig udforsker billedrummets muligheder, men også lader sig inspirere af andre, udefra kommende faktorer, f.eks. for ham ukendte lokaliteter og lande, han besøger på sine rejser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.