Bøger af Rikke Pedersen

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Et bud på forankringsledelse, når læreridentiteten er på spilAf Mette Stange og Claus OttesenI anledning af folkeskolereformens nylige 1-års fødselsdag, ser denne artikel tilbage på det forløbne år og på, hvilke udfordringer lærere og ledelse er stødt på i forandringsprocessen. Artiklen udspringer af et casestudie foretaget på en folkeskole i skoleåret 2014-2015 og bygger på et større antal kvalitative interviews med lærere og skoleledelse. Formålet er at give et bud på, hvad der er på spil i forhold til lærernes meningsskabelse i reformens første år.Det er os, der skolifi cerer børnenes tid – og det var det, vi frygtede mest af alt! Et indblik i aktuelle vilkår for pædagogers arbejde i skolenAf Rikke Pedersen og Ane FeilbergMed reformen, er rammer og vilkår for pædagogernes arbejde i skolen ændrede. Hvad betyder det for pædagogernes professionsidentitet? Og hvilke læringsidealer og kvaliteter skal det SFO-pædagogiske arbejde nu hvile på? Det ser denne artikel nærmere på ud fra en undersøgelse af, hvordan pædagogeroplever sammenhængen mellem organiseringen af skolen og deres muligheder for at udfolde deres kerneopgaver.Skoleledelse i alliance med virkeligheden – prioritering af mål efter første år med skolereformenAf Klaus Ernst HansenDenne artikel sætter fokus på reformens centrale drivkræfter og de barrierer og potentialer, der har betydning for gennemførelsen af den store forandring, reformen er. Artiklen diskuterer, hvilke mål der er mest centrale at nå i de første år af reformens levetid, set fra skolelederens perspektiv.Forandringsstemning i mellemrummetAf Kirsten MogensenI de seneste år har følelser fyldt meget inden for skoleledelse, og historier om fx demotiverede og stressramte lærere har domineret mediebilledet. Følelser er også et tema, der har fyldt mere og mere i de senere års ledelseslitteratur, hvor de har været inspirationskilde til betegnelser som anerkendende ledelse, følsom ledelse og motivationsledelse. Denne artikel præsenterer et bud på om, og i så fald hvordan, affektiv skoleledelse kan frembringe en mere positiv indstilling hos lærerne.