Bøger af Rud Lange

Gule roser er en mærkværdig dansk skrækroman oprindeligt udgivet i 1911. Det er en litterær kinesisk æske i højt tempo, med utallige lag, trods dens korte længde. Ved udgivelsen blev den latterliggjort, mens det i dag er tydeligt, at den var forud for sin tid i forsøget på at vise sindssygen indefra og give sindssygen en stemme i litteraturen.Romanens hovedperson, Viktor, er overbevist om at han har fundet grundformen til alt organisk liv. Det er et underligt dyr, en blanding af en elefant og en flue, med ildrøde øjne, snabel, stødtænder, klumpfødder og på størrelse med en oldenborre! I forsøget på at skræmme dyret væk med et skud fra sin revolver, bliver han tiltalt for mordforsøg på en lille dreng og kommer i fængsel. Senere ender han på et sindssygehospital. Dog kun til observation og ikke som patient. Siger han selv. På sindssygehospitalet møder Viktor en farlig morder, som fortæller den rablende historie om hvordan han endte på hospitalet. Og så står vanviddets porte pludseligt åbne som aldrig før, for både Viktor og læseren. Rud Lange (1884-1918) var journalist og forfatter, og han udgav fem romaner mellem 1908 og 1914. I samtiden blev hans bøger ofte foragtet og latterliggjort på grund af deres næsten monomane optagethed af det sygelige og afvigende. I 1915 boede han på D’Angleterre, da hotellet brændte. Han blev reddet ud i sidste øjeblik, men mistede et færdigskrevet romanmanuskript i flammerne. Derefter stoppede hans litterære produktion tilsyneladende, og i 1918 begik han selvmord. GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.

"Drømme" fra 1910 af Rud Lange (1884-1918) kaldes i Cai M. Woels litteraturhistorie for "en social proletarskildring, som på ingen måde står tilbage for Nexøs og Engelstofts bedste ting". Den handler om Marie, der er et halvt hundrede år. Hun har været prostitueret, men nu er der ikke længere nogen, der vil have hende. Hun er forhutlet og fordrukken og anbragt på Fattiggården, og nu har hun fået tuberkulose og vil bare dø. Romanen følger hende i den sidste tid, hvor hun er stukket af fra Fattiggården og leder efter et sted at dø i fred. Drømme og virkelighed væves sammen, hun hallucinerer og møder Jesus og Satan, hun kommer tilbage til sin barndom og lever de liv, der ikke blev hendes. Den er en mærkelig og bemærkelsesværdig bog, der ikke fortjener at blive glemt. Forfatten Rud Lange nåede at udgive fem bøger, inden han som 34-årig begik selvmord.

”Hun hed Marie og var fattighuslem.For nogle år siden, da der endnu var en smule stads ved hende, havde hun været glædespige. Hun havde engang været meget attrået, men efterhånden som hun blev ældre og tabte sig, gled hun ned ad i glædesgadernes rangforordning, og da til sidst selv den tarveligst vante mand rynkede på næsen af hende, blev hun smidt på fattiggården.”Marie ser tilbage på de få lyse øjeblikke, hun har oplevet i sit sørgelige liv – dengang det alligevel ikke var så skidt, som det sidenhen er endt. Mellem det hårde og det rå glimter der små juveler af poesi og ømhed, mens Marie tager os med på rejse i sin erindring.”Drømme” udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

”Den dybe melankoli og den stille sorg er stumme, det forrevne indre skjules bag et roligt og behersket ansigt; – men læg mærke til øjnene, de har intet hjem, og tårernes kilder er længst udtørrede.Den vilde fortvivlelse skriger ud, den mangler rygrad, kan ikke styre sig, og den vil hulke sig frem til forklaring.”I ”Ene” møder vi en mand i hans sidste leveår. Helt fra starten ved vi, at romanen er en forklaring på, hvorfor han vælger at tage sit eget liv, og alligevel overraskes vi gennem fortællingen over de oplevelser og de følelser, han gennemlever igennem kun et enkelt år. Bogen er en smuk og sørgelig fortælling, som kun bliver mere levende, når man tænker på, at forfatteren selv begik selvmord nogle få år efter bogens udgivelse i 1908.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

"Den stakkels fru Haahr blev altid liggende med ansigtet ind mod væggen. Hun vovede aldrig at vende sig om, når manden kom hjem, – dertil var hendes natur for forlegen.Men hun sukkede og græd og fortalte sin søster fru Thorvald Beyer, at det ikke var hendes skyld, at de ægteskabelige pligter ikke blev overholdt.- Din mand er Djævelens ven, svarede søsteren."Fru Haarhs mand kunne dårligt være anderledes end hendes søster Augustas mand. Fru Haahrs mand kalder sig skrædder, men solder alle familiens penge op på café, mens han lader sin kone stå for skrædderiet. Augustas mand er derimod afholdsmand, og de er begge overbevist om, at det er deres fromhed, der gør, at de lever et langt bedre og rigere liv end skrædderparret. Men Herrens veje er uransagelige, og pludselig bliver der vendt op og ned på det hele for begge par."Herrens veje" er en humoristisk skildring af livet for det værre og det bedre borgerskab i København i starten af det tyvende århundrede. Bogen udkom første gang i 1914.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

"Kort og godt – jeg er ved at blive en berømt zoologisk videnskabsmand.Mere berømt end Darwin og alle de andre store naturforskere vil jeg blive.Ja, du vil sikkert ikke tro det om din søn – men jeg har fundet grundformen for alt organisk liv, – jeg har fundet, hvordan det første levende kim er skabt."Viktor er overbevist om, at lykken har vendt for ham, da han finder grundformen for alt organisk liv. Ingen andre tror ham, og da han skyder til måls efter et uhyggeligt væsen, som ingen andre end ham kan se, bliver han sat i fængsel og bagefter spærret inde på en galeanstalt. Vi følger Viktor gennem hans forskruede sinds snørklede labyrint ind på sindssygeanstalten, hvor han møder mennesker, der trækker ham ind i deres egne uhyggelige verdner."Gule roser" udkom første gang i 1911 og er en af Rud Langes mest berømte romaner.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

"I stød på stød jog blæsten frem, til den til sidst gled over i vedvarende hylen og tuden.Op over tøvejrsruderne trak sig en grå hinde.Frosten tegnede smukke krystalbilleder og isblomster.Præsten mumlede halvt i søvne til sin kone:’Nu får vi julevejr.’Og sneen kom.I hvide prikkende stik slog den ned.""Julefred" tager os med ind på en gammel præstegård i starten af det tyvende århundrede, hvor det gamle præstepar og deres lungesyge tjenestepige Emma fejrer jul så godt de kan. Der er lunt indenfor, og alligevel forsøger kulden og blæsten at trænge ind af alle sprækker, ligesom hele verden forsøger at krybe ind i præstegårdens harmoniske hverdag."Julefred" udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

'Drømme' af Rud Lange er en fortælling om en krop i forfald, der kaldes lort allerede første side. Kroppen har tuberkulose, den er afhængighed af alkohol. Det er et brug-og-smid-væk-gode, en midaldrende kvindekrop, der levede af prostitution indtil selv de mindst kræsne mænd ikke gad længere. Men kroppen nægter at dø så usselt som på fattiggården, så kroppens ejer – Marie – vælger at tage turen tilbage til den gade, hvor hun trak. Her tænker Marie, at hun kan dø med bare en form for værdighed.

Man kan drømme på to måder; man ønske sig noget, håbefuldt, naivt, og man kan hallucinere, mens man sover. Rud Langes roman Drømme (1910) drømmer på begge måder, og det bruges til at give talerør til de ødelagte eksistenser, der fandtes på Brøndstræde tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Det er en umådelig københavnsk og historisk bog, men dens beskrivelse af usselhed er genkendelig for den moderne danskerDrømme er en grim bog, der udstiller lusetheden i sin samtid, men det er også en smuk bog. Det er en fortælling om en krop i forfald. Kroppen har tuberkulose, og dens afhængighed af alkohol etableres nærmest plat. Kroppen er et brug-og-smid-væk-gode, en midaldrende kvindekrop, der levede af prostitution indtil selv de mindst kræsne mænd ikke gad den længere. Denne krop af skidt og møg erklærer dog allerede på anden side, at den nægter at dø så usselt som på fattiggården, og kroppens ejer – Marie – vælger at tage turen tilbage til den Bogen er skøn i sin syrefuldhed, men også i sin tvetydighed, da Marie før sine syner er sultende, dehydreret, gammel, svag og syg. Drømmene kan både forstås som en gave/test fra Himmelen og som en hallucination, og skismen imellem de to giver læseren en rigtig bitter smag i munden: enten er universet uretfærdigt, eller også er universet uretfærdigt. Marie håber på at få al sin jordiske lidelse til at give mening på et højere plan, men selv hvis hun går til himmels, har det gamle Danmark stadig skidt på hende. Både fysisk og åndeligt.