Bøger af Simon Skov Fougt

I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire tværgående temaer fået særlig opmærksomhed med en selvstændig vejledning samt ved at være integreret i målene og omtalt i læseplanen for de enkelte fag. Omdrejningspunktet for bogen It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv er det tværgående tema It og medier med udgangspunkt i fire elevpositioner, der repræsenterer fire måder at forholde sig på i omgangen med it.Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er:Eleven som kritisk undersøgerEleven som analyserende modtagerEleven som målrettet og kreativ producentEleven som ansvarlig deltager.I disse fire kapitler kommer forfatterne med bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan undervisningen kan foregå, anskueliggjort med konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til lærerteamet eller studiegruppen, så de på den måde leder frem mod en reflekteret praksis.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer.

Den lærerfaglige analyse af en tekst danner baggrund for lærerens planlægning og dermed valg af aktiviteter i et undervisningsforløb. Den er samtidig en del af lærerens beredskab til at gå i dialog med eleverne i undervisningssituationen ud fra deres reaktioner på teksten undervejs.Denne bog til lærerstuderende byder på lærerfaglige analyser af ni forskellige teksttyper. En erindring skrevet for børn En billedroman med et særligt samspil mellem modaliteter En novelle fra slutningen af 1800-tallet Et nutidigt digt om en historisk person En podcastdokumentar om et centralt tema En film med særlig brug af animation og lyd En hjemmeside med camouflerede hensigter En række korte nyhedsartikler fra Børneavisen Et uddrag af et læremiddel til 3. klasseI hvert kapitel er der en grundig analyse af teksten, en vurdering af dens tilgængelighed for elever og en skitse til et undervisningsforløb med teksten i centrum: Nogle forløb er til de yngste klasser, nogle til de mellemste og nogle til de ældste.Lærerstuderende kan bruge disse kapitler som inspiration, når de selv skal lave lærerfaglige analyser som en del af danskundervisningen eller en prøve i uddannelsen. Eller når de forbereder og varetager undervisning i praktikken og senere i egen praksis som uddannede lærere.

Teknologiforståelse klæder lærerstuderende og lærere fagligt og didaktisk på til at undervise i fagfeltet.Se interview hvor Simon Skov Fougt og Morten Raahauge Philipps taler med forlagsredaktør Henrik Juul om bogenBogen indledes med en case (del 1), der eksemplificerer, hvordan underviseren når omkring fagets kompetenceområder.Forfatterne spiller bold op ad denne case for at anskueliggøre fagfeltets teorigrundlag (del 2) og den fagdidaktik, som bogen udfolder (del 3).Teknologiforståelse rummer også eksempler på, hvordan undervisning på alle klassetrin kan tage sig ud, når den skalreflektere fagets teori og didaktik (del 4). Del 5 indeholder bl.a. en begrebsliste til arbejdet med bogen og fagfeltet.Teknologiforståelse er skrevet til læreruddannelsens undervisning i teknologiforståelse og til lærere, der underviser i grundskolefaget.

Denne bog er rettet mod danskundervisning på læreruddannelsens undervisningsfag dansk 1.-6. klasse. Bogen præsenterer og udfolder en socialsemiotisk forståelse af multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv, dvs. undervisning, som kombinerer analyse med produktion, inspireret af, hvordan man analyserer og producerer multimodalt i verden uden for skolen. Der lægges særlig vægt på, hvorfor og hvordan man underviser i dette i indskolingen. Det er gennemgående i bogen, at det multimodale arbejde i skolen for det første skal være kontekstafhængigt og indgå i sociale kommunikationssituationer, for det andet at det skal ske i en vekselvirkning mellem analyse og produktion. Multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv handler således om at sætte eleverne i sociale situationer, hvor det giver mening at arbejde analytisk eller produktivt med multimodale tekster. Bogen giver læseren et multimodalt begrebsapparat og viser, hvordan det kan anvendes gennem modelanalyser af både fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder billedbøger, mockumentary, reklamefilm, lydfortællinger, teaterforestillinger, fagbøger og animationsfilm. Derudover sættes der fokus på at arbejde med kildekritik på eksempelvis hjemmesider og hos influencers. I forlængelse af modelanalyserne lægger bogen løbende op til produktive opgaver. Bogen henvender sig til primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen, men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få et vigtigt perspektiv på danskundervisningen.

Denne bog er rettet mod dansklærere i grundskolen og danskundervisning på læreruddannelsens nationale modul 4 i udskolingen, Multimodale tekster. Bogen præsenterer og udfolder en socialsemiotisk forståelse af multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv, dvs. undervisning, som kombinerer analyse med produktion, inspireret af, hvordan man analyserer og producerer multimodalt i verden uden for skolen. Det er således gennemgående i bogen, at det multimodale arbejde i skolen for det første skal være kontekstafhængigt og indgå i sociale kommunikationssituationer, for det andet at det skal ske i en vekselvirkning mellem analyse og produktion. Multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv handler således om at sætte eleverne i sociale situationer, hvor det giver mening at arbejde analytisk eller produktivt med multimodale tekster.Bogen giver læseren et multimodalt begrebsapparat og viser, hvordan det kan anvendes gennem modelanalyser af både fiktive og ikke-fiktive tekster, ligesom bogen løbende lægger op til produktive opgaver. Følgende begreber er i centrum: SocialsemiotikMultimodalitet Modalitet Redundans Funktionel specialisering Affordans Transformation Transduktion Bogen er skrevet af lektor i dansk og scenariedidaktiker Simon Skov Fougt og den norske professor Anne Løvland, som regnes for en af Nordens førende forskere i multimodalitet.

Denne antologi sætter fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Ud fra spørgsmålet om hvorfor vi læser litteratur i skolen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske. Der gives bud på, hvad der skal undervises i, og hvordan det kan gøres for at skabe lyst til at læse litteratur. Bogen viser litteraturlæsningens mange facetter fra det overordnede spørgsmål om, hvad litteraturen kan, til det praksisnære hvordan. Hvert kapitel udfolder sin særlige vinkel på litteraturundervisning i praksis med afsæt i så forskelligartede tekster som billedbøger, ny ungdomslitteratur og den ældre litteratur. Med dette udgangspunkt henvender bogen sig til dansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer, undervisere og studerende på lærer- og diplomuddannelsen.

en opslagsbog, som repeterer alt stog om tegnsætning, især kommaet

Det har aldrig været vigtigere end nu at være opmærksomme på børns læselyst, for når de har lært at læse, holder de op med at læse – i hvert fald i bøger. Men det forunderlige er, at de fleste børn rent faktisk har masser af læselyst – bare det kan foregå i andre medier end bogen. Denne bog sætter fokus på læselyst, og hvorfor den er af så stor betydning for børns læring. Kan vi finde en balance mellem barnets verden og interesser og samtidig medtænke og sikre de dannelsesidealer, skolen bygger på? Hvis det lykkes, vil børnene både udvikle deres læseevner, opleve læseglæde og bliver klogere på sig selv og verden. Forfatterne giver en række bud på, hvordan vi som lærere, sammen med vores elever, kan arbejde hen imod målet at skabe, fremme og bevare læselysten. Artiklerne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de tematisk hører sammen og kan gå i dialog med hinanden. Først sættes der fokus på vigtigheden af at blive en motiveret læser. Herefter sættes formidlingens rolle i spil. De sidste artikler koncentrerer sig om litteratur som kilde til læselyst. Se indholdsfortegnelsen her.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med eller er optaget af læselystens betydning for børns læring.

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. Det viser resultaterne af Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læser sjældnere i deres fritid.Danske elevers læsekompetence i 4. klasse præsenterer resultaterne af PIRLS 2021-undersøgelsen og fortæller om undersøgelsens baggrund og formål samt om udviklingen i elevernes læsekompetence fra 2006 og til i dag. Resultaterne peger på, at der fortsat er brug for en fælles indsats for at styrke elevernes læsning i skole og i fritid.

På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

Med 66 opslag om klassiske og moderne danskdidaktiske begreber får dansklæreren her en værktøjskasse med redskaber til at kvalificere sin praksis.Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisning. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som dansklærer på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Denne bog er rettet mod danskundervisning på læreruddannelsens undervisningsfag dansk 1.-6. klasse. Bogen præsenterer og udfolder en socialsemiotisk forståelse af multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv, dvs. undervisning, som kombinerer analyse med produktion, inspireret af, hvordan man analyserer og producerer multimodalt i verden uden for skolen. Der lægges særlig vægt på, hvorfor og hvordan man underviser i dette i indskolingen.Det er gennemgående i bogen, at det multimodale arbejde i skolen for det første skal være kontekstafhængigt og indgå i sociale kommunikationssituationer, for det andet at det skal ske i en vekselvirkning mellem analyse og produktion. Multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv handler således om at sætte eleverne i sociale situationer, hvor det giver mening at arbejde analytisk eller produktivt med multimodale tekster.Bogen giver læseren et multimodalt begrebsapparat og viser, hvordan det kan anvendes gennem modelanalyser af både fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder billedbøger, mockumentary, reklamefilm, lydfortællinger, teaterforestillinger, fagbøger og animationsfilm. Derudover sættes der fokus på at arbejde med kildekritik på eksempelvis hjemmesider og hos influencers. I forlængelse af modelanalyserne lægger bogen løbende op til produktive opgaver. Følgende begreber er i centrum:SocialsemiotikMultimodalitetModalitetRedundansFunktionel specialiseringAffordansTransformationTransduktionBogen henvender sig til primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen, men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få et vigtigt perspektiv på danskundervisningen.Læs et uddrag af bogen her Bogen er skrevet af lektor i literacy research og scenariedidaktiker Simon Skov Fougt, lektor i dansk Mikkeline Blatt Hoffmeyer og den norske professor Anne Løvland, som regnes for en af Nordens førende forskere i multimodalitet i skolen.Læs også Multimodalitet i skolen - analyse og produktion i et socialsemiotisk, scenariedidaktisk perspektiv - 4.-10. klasse af Simon Skov Fougt og Anne Løvland.I vores podcast Viden på vejen bliver du inviteret inden for til en snak med Simon Skov Fougt og Anne Løvland. De gør dig blandt andet klogere på, hvorfor arbejdet med multimodalitet er vigtigt. Hør afsnittet herOmtale af bogen'Jeg har brugt Multimodalitet 1.-6. klasse - analyse og produktion i et socialsemiotisk, scenariedidaktisk perspektiv i dette semester. Det er en fremragende bog. Nem at forstå, nem at gå til, gode eksempler og fine modelanalyser. De studerende forstod det hele. Det er virkelig, virkelig en god bog, som nu er fast på mit pensum. Tak for den.' - Mette Sofie Kirkedal, UCN, læreruddannelsen, Aalborg'Det er en fagligt meget velfunderet udgivelse, som virkelig klæder sin læser på både teoretisk og praktisk til at kunne undervise kvalificeret i multimodale værker. En oplagt grundbog til læreruddannelsen.' - Dansk bibliotekscenter

Denne bog præsenterer en ny didaktisk model, der støtter læreren i at undervise scenariebaseret – det vil sige i projekter, der er koblet til samfundet uden for skolen: Den scenariedidaktiske relationsmodel. Modellen skærper blikket for undervisningens kompleksitet og udpeger en række relationer, som læreren må forholde sig til, herunder fag, teknologi, stof, læremidler, mål, elever og produkt. Med afsæt i idealet om det 21. århundredes kompetencer viser Simon Skov Fougt nødvendigheden af scenariebaseret undervisning. Han præsenterer en sammenhængende forståelse af faglighed og it, og gennem analyser af konkrete samtaleformer og cases fra undervisningen giver han redskaber til den scenariekompetente lærers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Bogen præsenterer således en didaktisk model, der peger direkte ind i lærerens grundfaglighed.

Skrivelyst ikke er forbeholdt danskfaget, men ses som en ressource og kompetence til læring i og om alle fag og fagfelter. Denne bog præciserer pædagogiske principper til udvikling af skriftsproglige kompetencer på tværs af fagene, for hvordan tilrettelægges en skriveundervisning, så skribenten både støttes i sin lærings- og skriveproces og samtidig bevarer ejerskabet til sin tekst og interagerer i en faglig og social kontekst. Stilladserede skrive - og læreprocesser er derfor et centralt element i bogen, og der gives eksempler på og forskningsbaserede argumenter for, hvorfor det fx ikke er snyd – men et pædagogisk must – at undervise i alle skriveprocessens faser ved at bruge fx modeltekster. Der gives eksempler til pædagogisk praksis inden for de fleste fag i grundskolen og til forskellige klassetrin, da hvert fag – eller faggruppe – har sine specifikke karakteristika, som også må medtænkes i lærings- og skriveprocesserne.Antologiens målgruppe er lærerstuderende, lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der professionelt beskæftiger sig med skriftsprog. Bogen er relevant såvel i tilrettelæggelsen og evalueringen af almenundervisningen som i specialpædagogiske tilbud. Antologien kan ses i forlængelse af antologierne Skrivelyst og læring (2011), Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv (2012) og Skrivelyst i børnehaven (2012), Dansk Psykologisk Forlag.

Denne bog sætter fokus på skrivelyst og læring. Skrivning er kompleks, krævende og givende for såvel voksne som børn, men er også en nødvendig social, kommunikativ og kognitiv kompetence, som må have en central placering i undervisningen. Bogen giver en række eksempler fra praksis og giver forskningens bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan fremelske og fastholde skrivelyst i grundskolen både i dansk og i skolens øvrige fag. Læseren kan lade sig inspirere af hver artikels unikke perspektiv på skrivelyst og læring, men også af artiklernes form og udtryk. Skrivelyst og læring henvender sig til lærerstuderende, lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med eller er optaget af børns læsning og skrivning samt skrivelystens betydning for børns læring.

Tid til dansk i overbygningen tilbyder en bred vifte af muligheder for fagligt velfunderet, engagerende og reflekterende undervisning i de ældste klasser.Bøgerne fokuserer hver for sig på en række genrer, temaer, danskfaglige elementer og tilgange til litteratur og medier. Samlet giver de forskellige bøger rigelige valgmuligheder, når undervisningen i 8.-10 klasse skal tilrettelægges. Tid til dansk i overbygningen gør det muligt at plukke og sammensætte egne forløb inden for et sammenhængende læringssyn og et gennemskueligt koncept.Moderne tekster og nyere fortælleformer overrasker, bryder med det traditionelle og udfordrer genrerne. I Helt på afveje arbejder klassen med genrebegrebet og stifter bekendtskab med andre måder at fortælle på i fx hypertekster, sms-noveller, spilfortællinger, billedfortællinger og kommunikation på nettet.