Bøger af Søren Kjellberg

It was the Italian director Bernardo Bertolucci who called Nicholas Ray’s 1954 Republic production Johnny Guitar a baroque western. Up to that point in 1954, the western film had always been a very conservative genre, with its own stylistic and narrative conventions. But Ray subverted all that with his off-beat characterization, where gender roles were reversed, and the principal leads were mirrored off each other or served as extensions of each other’s personas.However, Johnny Guitar did not give birth to a subgenre. It was too bizarre, too poetic, and too loaded with symbolism to remain anything other than an anomaly. This modest little film, which was generally misunderstood upon its release, has grown in reputation ever since, and is now widely considered to be one of the greatest westerns ever made.It is also Nicholas Ray’s first color film. He makes full use of the blazing Trucolor process in his color coding, and thereby creates a dreamy, hallucinatory effect, which together with his syncopated editing and his expressionist mise-en-scène, helps lift the film to another level.The purpose of the book, Alienated Characters in Johnny Guitar, is to give the reader a nuts-and-bolts breakdown of Nicholas Ray’s directorial style and his use of mise-en-scène. All too often that element is glossed over in film criticism, which takes a far more literal and narrative approach.

Denne bog vil henvende sig til alle musikfans, hvad enten de samler på LP, CD eller downloader mp3. Men udgangspunktet er vinyl, at udnytte den renæssance, som vinyl har fået blandt feinschmeckere og musikelskere. De første LP’er kom i handelen i 1948. Men der skete ikke så meget de første år, og de LP’er er ikke rigtigt blevet genudgivet på CD i deres originale form. Så kommer der ellers gang i den i 1953: Frank Sinatra tegner kontrakt med Capitol Records og begynder at indspille en stribe af konceptplader op gennem resten af 1950’erne. LP’en bliver pludselig en kunstform i sig selv, og man snakker om ”albums” i stedet for bare sange eller individuelle musiknumre. Det er så i 1952, at min bog rigtigt begynder. Jeg udvælger de ti bedste plader fra hvert år op til og med 1979 og beskriver de bedste af dem. Jeg vil dermed have kortlagt hele oldies-æraen, 28 lister med ti plader hver, hvor jeg så fremhæver den allerbedste plade for hvert år. Det hele bliver sat i en historisk kontekst, så man rigtigt kan fornemme, at man er til stede midt i en rivende udvikling. Samlet set får man en god oversigt over det bedste af det bedste, og kan man krydse det hele af, kan man roligt kalde sig musiknørd. Uddrag af bogen Men så skal jeg ellers love for, at der kom gang i sagerne i 1956! Det år gik hen og blev et sandt festfyrværkeri af nye navne og nye stilarter. Rock’n’roll (og dens afarter) havde bidt sig fast, og jazzen måtte vige tilbage for første gang. Vi kom vidt omkring det år, med så forskellige ting som Las Vegas Lounge, doo wop, rockabilly, rhythm and blues og calypso. Man kan sige, at Elvis Presley banede vejen for al den megen kreativitet fra så vidt forskellige kunstnere. Markedet var parat til at tage imod flere nye navne, og vi fik da også rockere som Gene Vincent, doo wop-grupper som Teenagers og så selvfølgelig kongen af Calypso, Harry Belafonte. Der blev eksperimenteret, der blev tjent store penge, og markedsmændene kunne grine hele vejen til banken. Om forfatteren Søren Kjellberg (f. 1963) har rejst og flyttet meget rundt i sit liv og har bl.a. boet i Nigeria, England og Japan. Han har International Baccalaureate fra St. Mary’s International School i Tokyo og diplom fra London International Film School. Han har bl.a. arbejdet som nattevagt, opvasker, engelsklærer og filminstruktør. Efter at have kæmpet det meste af sit voksne liv fik han stillet diagnosen Aspergers syndrom i 1998. Han har tidligere skrevet bogen Det tabte paradis − Punktnedslag fra Svogerslev 1972-76.

Sankt Andreas Skolen i Svogerslev var en af landets første centralskoler, den type folkeskole, der opstod i forbindelse med folkeskoleloven i 1958. I en lille forstadsskole, som Sankt Andreas var, blev der nu samlet elever fra et større område. Med udgangspunkt i mine fire år på den skole, i perioden 1972-76, har jeg forsøgt at tegne et billede af, hvad det vil sige at have været barn i Danmark i de år. Man kan sige, at det var i sidste øjeblik, at jeg nedfældede mine barndomserindringer. Havde jeg ventet ret meget længere, ville en del være glemt, men heldigvis har jeg jævnligt kørt den indre biograf her i mit voksne liv, således at meget af det står lyslevende og skarpt endnu.