Bøger af Søren Kristiansen

Til rækken af indføringer i sociologiske forfatterskaber fra Hans Reitzels Forlag (som bl.a. tæller bøger om Émile Durkheim, Jürgen Habermas, Niklas Luhmann og Max Weber) føjes nu en introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog og socialpsykolog Erving Goffman (1922-1982). Goffmans studieobjekt var menneskers almindelige omgang med hinanden, navnlig på offentlige steder. Med sit store forfatterskab blev han en af 1900-tallets betydeligste sociologiske betragtere af moderne hverdagsliv, og hans observationer om sociale spil og ritualer har gjort ham kendt – også uden for samfundsforskernes rækker.   Bogen er skrevet af to adjunkter ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Den giver et billede af Goffmans sammensatte personlighed, hans inspirationskilder og hans arvtagere. Bogen rummer desuden en gennemgang af Goffmans hovedværker samt en kritisk stillingtagen til hans metode. Sidst der blev udgivet en bog om Erving Goffman, skrevet af danskere, var i 1975.  Den foreliggende bog er blevet til i samarbejde med Nils Mortensen, lektor i sociologi ved Aarhus Universitet.  Michael Hviid Jacobsen kan træffes på 96 35 81 20 eller mhj@socsci.auc.dk. Søren Kristiansen kan træffes på 96 35 81 40 eller ginnerup@socsci.auc.dk.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver.I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede. Bogen inkluderer nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi.Denne bog tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.Svend Brinkmann er professor ved Aalborg Universitet.Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Socialpsykologi – en grundbog til et fag omhandler en række klassiske som nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. Bogen fremstiller socialpsykologien som et bredt favnende felt, der rummer en række indbyrdes ganske forskellige måder at beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund på. Samlende for de forskellige tilgange er det fælles formål at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag til socialpsykologien, og sammenligningen og vekselvirkningen mellem de to tilgange er en af dens gennemgående ledetråde. Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del lægges der vægt på at introducere til socialpsykologiens traditioner, persongalleri og paradigmer. I bogens anden del er der udvalgt en række konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater bliver præsenteret.Socialpsykologi – en grundbog til et fag er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Erik Laursen, professor i pædagogisk sociologi og læringsforskning samt Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi, alle ved Aalborg Universitet. Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide?Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Deltagende observation, hvor forskeren aktiv deltager i det miljø,han undersøger, er en udbredt metode inden for antropologi og samfundsvidenskab. Denne bog giver en teoretisk og praktisk introduktion til metoden. Hvordan kan man som forsker eller studerende gå til værks, når man vil foretage en videnskabelig undersøgelse baseret på deltagende observation? Og hvilken type af problemstillinger er metoden særlig velegnet til at udforske? Bogen giver konkrete og praktiske anvisninger, som kan være nyttige for såvel den erfarne som den uprøvede feltforsker, ligesom denne metodes centrale faldgruber diskuteres. Ud over at beskrive og diskutere deltagende observation som en konkret samfundsvidenskabelig metode, forankrer bogen metoden i en bestemt videnskabsteoretisk tradition, fænomenologien. Deltagende observation har fået status af en klassiker på området og foreligger her i en en gennemrevideret og ajourført udgave. Bogen vil kunne indgå i metodeundervisningen på mellemlange og videregående uddannelser inden for det samfundsfaglige område samt være velegnet som værktøj for erfarne forskere. Søren Kristiansen er professor mso og prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU. Hanne Kathrine Krogstrup er professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU.

Tradition og fornyelse er den første problemorienterede danske introduktion til sociologien, og det er følgelig også på det punkt, at antologien primært adskiller sig markant fra de eksisterende danske introduktioner til sociologiens historie. At bogen er problemorienteret bevirker, at bidragene ikke blot er teorigennemgange men i højere grad stiler efter tematiseringer, problemer eller kritikpunkter af en pågældende teoretikers position samt i nogle tilfælde også empiriske anvendelsesmuligheder af teoriapparatet. Det problemorienterede hænger naturligvis sammen med, at antologiens 27 bidrag er skrevet af 22 forskere, der alle har tilknytning til det sociologiske miljø på Aalborg Universitet, hvor der er tradition for en problemorienteret tilgangsvinkel. Det sociologiske miljø her spænder over mange institutter, flere generationer af sociologer og et væld af interesseområder, hvorfor antologien også en del steder rækker udover sociologiens felt. Tradition og fornyelse er primært henvendt til sociologiuddannelsen men kan anvendes bredt i de samfundsvidenskabelige uddannelser - blandt andet fordi mange af dens forfattere har tilknytning til andre forskningsområder end sociologiens.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet.Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier.Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

Gennemrevideret og opdateret udgave af denne lærebogsklassiker, blandt andet med nye kapitler om Zygmunt Bauman og Ulrich Beck. Alle bibliografier er ajourført.

SociologiNU er en grundbog til sociologi. De første kapitler er en generel introduktion til faget og dets metoder, og resten af udgivelsen består af tematiske behandlinger af forskellige sociologiske emner som:KønSundhedMedierIdentitetGlobaliseringKulturmøderDe sociologiske emner er behandlet med aktuelle teorier, og kapitlerne afsluttes med kernebegreber.SociologiNU er skrevet af danske sociologer i samarbejde med undervisere i gymnasieskolen og dækker de faglige krav til samfundsfag på B- og A-niveau.

Denne bog har fokus på relationen mellem handicappede og det omgivende samfund, men det er primært det omgivende samfund og ikke mindst den offentlige sektor, der er under lup. Bogen er inddelt i tre dele med titlerne: Del: Udstødelses- og integrationsprocesser; Del II: Barrierer og muligheder for brugerinddragelse; Del III: Brugerinddragelse. I del I diskuteres dels de mekanismer i det omgivende samfund, der fører til henholdsvis integration og udstødelse, dels beskrives de strukturelle og lovgivningsmæssige ændringer, der har fundet sted siden særforsorgens udlægning. I del II ses nærmere på de systemmekanismer i de offentlige sektor, der medvirker til negligering af handicappedes verden. Del III beskæftiger sig med metoder til inddragelse af handicappede i udviklingen af den offentlige indsats. Dette skal ses som et konstruktivt bidrag til at integrere handicappedes rationalitet i det offentlige systems udviklingsbestræbelser.

Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.

Afvigelse er et fænomen, der fascinerer de fleste, fordi det typisk er forbundet med noget farligt og forbudt. Afvigelse er også et tema, der gennem lang tid har interesseret samfundsforskere, der med forskellige teoretiske perspektiver og metodiske tilgange har beskrevet de ofte ganske komplekse processer, der ligger bag. Denne bog belyser, hvordan forskellige samfund eller samfundsgrupper på forskellige tidspunkter skaber, definerer og sanktionerer forskellige typer af handlinger, holdninger eller livsstile som værende i modstrid med de gældende normer og regler. Bogen argumenterer således for, at det afvigende ikke er noget naturgivent eller i mennesket iboende, men at det vedvarende konstrueres, reguleres og revideres som en modsætning til dét, der opfattes som ’det normale’. I bogen gennemgås en lang række klassiske og nyere teorier samt centrale begreber om afvigelse, ligesom der henvises til forskellige empiriske afvigelsesstudier, og der relateres løbende til politiske og praksisorienterede problemstillinger. Der introduceres også til en række temaer, der er nært forbundne med afvigelse, så som stigmatisering, tabuisering, andengørelse og nedgørelse, ligesom der fokuseres på flere af de forskellige strategier, som individer eller grupper kan anvende, når de oplever at blive defineret som afvigende.Denne bog tilbyder således en introduktion til afvigelsestemaet både for studerende og praktikere, der arbejder med problemstillinger i relation hertil.

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds.Bogens 12 kapitler omhandlerChicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds. Bogens 12 kapitler omhandler Chicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Hverdagen spiller en afgørende rolle, hvis man vil forstå samfundet i sin helhed og kompleksitet, og de seneste årtier har studier af hverdagen spillet en stadig større rolle inden for sociologien. Hverdagslivet – sociologier om det upåagtede giver en bred introduktion til hverdagslivssociologien som et samlet felt. Bogen beskriver hverdagslivssociologiens ophav i Chicago-skolen og den amerikanske pragmatisme samt udviklingen mod nyere teoridannelser.Der stilles skarpt på marxisme, fænomenologi, eksistentialisme, emotionssociologi og nyere fransk hverdagslivssociologi, der ikke er eksplicit sociologiske skoler, men som på hver deres måde kaster et perspektivrigt blik på hverdagslivet. Endvidere præsenteres centrale hverdagslivstænkere som Goffman, Garfinkel, Sacks og Schegloff. Bogen er rettet mod studerende og undervisere på universiteter og højere læreanstalter.Bogen foreligger her i en gennemrevideret og ajourført udgave med til føjelse af to kapitler: fransk hverdagssociologi og emotionssociologi. Indhold:1.       Chicago-sociologi: Anja Jørgensen2.       Amerikansk pragmatisme: Antje Gimler3.       Symbolsk interaktionisme: Jan Trost, Irene Levin4.       Marxisme, modernitet og utopi: Michael Gardiner5.       Fænomenologisk sociologi: Dan Zahavi og Søren Overgaard6.       Erving Goffmann: Søren Kristiansen7.       Fransk hverdagssociologi: Michael Hviid Jacobsen8.       Eksistentiaistisk sociologi: Joseph A. Kotarba9.       Etnometodologi og det absurdes sociologi: Michael Hviid Jacobsen10.   Samtaleanalyse: Søren Peter Olesen11.   Emotionssociologi: Emma Engdahl og Michael Hviid Jacobsen  Redaktion: Michael Hviid Jacobsen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU. Søren Kristiansen, lektor i sociologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, samt prorektor sammesteds.

En form for jubilæumsbog fra forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer, der siden 1978 har været placeret på Aalborg Universitet. Antologiens fire hovedtemaer er 1) socialpolitik og socialt arbejde, 2) forandringsstrategier i organisationer for at forbedre et lokalt samarbejde mellem brugere i distriktspsykiatrien og ansatte i social- og sundhedsvæsenet, 3) kontakten mellem frivillige organisationer og det offentlige og 4) hverdagsliv - diskussion af forholdet mellem hjemløshed og normalitet. Der afsluttes med en teoretisk fremstilling af familiers hverdagsliv i et interaktionistisk perspektiv.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Vi lever i et samfund, der er optaget, paralyseret, ja næsten hjemsøgt af det etisk forpligtende, det moralsk rigtige og det politisk korrekte, og sådan har det nu været igennem det seneste årti. Ikke blot i det sociale liv, der dagligt udspiller sig i dagens samfund, eller udelukkende i det politiske liv, der skal regulere denne dagligdag, men i lige så høj grad i den del af samfundet, der har sat sig for at undersøge menneskers hverdagsliv og de sociale strukturer, hvorunder det udspiller sig - sagt med andre ord i det universitære miljø i særdeleshed og i den forskningsorienterede verden i almindelighed har etiske overvejelser, tilkendegivelser, selvransagelser og formaninger været fremherskende igennem snart en længere årrække. Således skriver forfatterne i indledningen til denne indførende debatbog om etik og etnografi med særlig vægt på sociologien. Følgende temaer behandles i bogen: - deltagende observation som metode - samfundsvidenskabernes subjektivitet - professionel nærhedsetik - eksempler på det uetiske og etikkens rædselskabinet - etnografiens historie - etikkens variationer - farligt feltarbejde - de etiske kodekser - etik og empiri Michael Hviid Jacobsen (f. 1971) er lektor og ph.d. i sociologi og studieleder for sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet. Søren Kristiansen (f. 1971) er lektor og ph.d. i sociologi og institutleder ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet.